Rønde Højskole - sygepleje-/medicinlinjen

Er der nogen, der fornyligt har prøvet denne linje af? Og kan fortælle mig om, hvordan og hvorledes det var? Har det givet jer større chancer for at komme ind på medicin?

Men som jeg forstår, kan den her linje kun give “småpoint” i kvote 2 hvis man skal/vil studere medicin på KU, right?

Hej Kulka
Jeg er informationsmedarbejder på Rønde Højskole og faldt over dit indlæg på bloggen her.
Hvis du er interesseret kan jeg måske sætte dig i forbindelse med nogle af de elever, der har gået hos os her i foråret 2011. Så kan de give deres egne fortællinger om, hvordan de har oplevet det.

Du kan også skrive eller ringe til mig og aftale et uforpligtende besøg på Rønde Højskole - så kan vi få en snak om, hvad Sygepleje/medicinlinjen går ud på og om hvad du ellers kan forvente dig. Da vi meget godt kan lide at vise skolen frem betaler vi gerne dine transportudgifter svarende til billigste billet.

I forhold til http://studier.ku.dk/optagelse/kvote2/ kan et ophold på Rønde Højskole efter kan hjælpe dig på følgende måder:
Du viser interesse for området ved at vælge en højskole og et linjefag med fokus på det sundhedsfaglige område. Vi hjælper dig med at udarbejde dit CV og formulere din motiverede ansøgning. Vi introducerer dig til sundhedsfaglige erhverv og uddannelser, så du ved hvad det handler om. Vælger du at kombinere Sygepleje/Medicinlinjen med vores Rejseprojekt, hjælper vi dig med at finde et relevant sted i udlandet at arbejde frivilligt fx på en sundhedsklinik i Afrika. Alt sammen viser at du er motiveret, at du har kendskab til feltet, og at du er afklaret med, at det er det, du vil. Med disse elementer er det vores intention at dække de fleste af de områder, som de nævner fra KU’s side som vigtige og væsentlige for en kvote 2 ansøgning.
Vi kan naturligvis ikke garantere din optagelse, for ingen kan ikke vide hvilke andre ansøgere, der må være i feltet til næste år. Men vi kan hjælpe dig i arbejdet med at få erfaringer, oplevelser og kvalifikationer, så dit CV og din motiverede ansøgning skiller sig positivt ud fra mængden.

Jeg håber, du kan bruge det til noget :slight_smile:

Ring 86371955 og spørg efter Danny eller skriv til mig på [email protected].

Jeg håber vi snakkes ved

MVh
Danny