Den “nye” studieordning på AU er ufattelig rigid. Alle fag og kurser/klinikker skal tages i en og kun en rækkefølge… Misser man en enkel lille eksamen, eller har man ikke haft mulighed for at få nok “stempler” til klinisk undervisning, så skal man gå et helt semester om… Man kan simpelthen ikke forsætte… Urimeligt? Og der er ingen forståelse at få hos studiekontoret…
Hvordan er det på OU og KU?
Der er ikke noget nyt i at kurserne på AU skal tages i en bestemt rækkefølge. Jeg selv har gennemført studiet på gammel ordning og delvis på overgangsordning. På den gamle ordning var der tidsgrænser, og visse eksamener skulle beståes før andre kunne eksamener kunne tages. Det er vel egentlig logisk nok? Der er vel ingen der forestiller sig, at man kan tage eksamen i farmakologi uden nogensinde at have fysiologi eller biokemi? Eller gå i klinik, før de prækliniske fag er overstået?
De studerendes fremmødemoral er ikke altid lige god. Jeg synes ikke man kan fortænke studiekontoret i at kræve dokumentation for at man rent faktisk har været tilstede til de kliniske demonstrationer. Det er trods alt der man møder rigtige levende mennesker og ser hvordan “en syg” ser ud. Holddelingen på uni kan være rigid, og det kan virke håbløst at komme fra Skejby sygehus til Marselisborg hudklinik på 15 minutter (det er umuligt!!!). Men jeg har endnu ikke mødt en underviser der ikke var villig til at skyde undervisningen 10 minutter, hvis mødetiden er umulig at nå for alle - og holdsætningsproblemer kan man snakke ganske fornuftigt med studiekontorets personale om. Personalet er langtfra så slemt som der tiltider er studerende der giver udtryk for.
Jeg må erklære mig aldeles enig med forrige indlæg på næsten alle punkter.
Hvis ikke man kontrollerede fremmødet til kliniske undervisningstimer - så sad vi ikke mere end fem mennesker der ad gangen - blot se hvordan fremmødet stiger markant hver gang der skal skrives under! :shock:
Og at påstå, at det er umuligt at flytte rundt på eksaminer - det er vist også en sandhed med modifikationer. På 6. og 7. semester kan man jonglere med fagene lige så tosset man vil - og man kan da også strække både bachelor og kandidat-del temmeligt langt så vidt jeg husker.
Jeg finder det kun naturligt, at vi ikke kan tage fysiologi og biokemi før anatomien er overstået, at vi skal bestå parakliniske fag før den første egentlige klinik - og det er vel egentlig hvad der er af bindinger?
Det er muligt at det virker hårdt, at alle prøver skal beståes før man går i klinik - men tænk hvis man skulle til at strække den regel - hvor meget må man så mangle - psykologi, biokemi eller endnu mere??? Og jeg er sikker på, at hvis man har en pokkers god grund, så bliver ens dispensationsansøgning ikke bare syltet - men ihvertfald behandlet sagligt.
Det eneste der pt undrer mig ved studiet, er at de absolut ikke kan tage hensyn til ønsker om holdplaceringer sammen med læsemakker - det forstår jeg ikke, man ikke kan få indarbejdet i systemet?