Prægraduat forskning KU/SDU

,

Hej
Er stud.med fra SDU på 7.semester og ønsker at afholde et prægraduat forskningsår inden afsluttet studie. Er der nogen som ved, om det er muligt at blive tilkoblet på et forskningsprojekt på afdelinger i hovedstaden når man er studerende fra SDU?

Det ser jeg intet problem i.

Evt kan du kontakte https://puffnet.dk/

Jeg vil råde dig til at forhøre Forskerskolen ved SDU, såfremt du ønsker at blive indskrevet som forskningsår(FÅ)stud. og få tildelt orlov i perioden.

Lyder til vi står i lidt samme situation: Jeg læser på AU og har i det sidste år forsøgt at planlægge FÅ med et projekt som er integreret i Hovedstaden. Det vi gør er at søge om FÅ med en hovedvejleder tilknyttet AU, hvilket er krav for at jeg kan blive indskrevet på Forskerskolen her i Aarhus. Min hovedvejleder havde altså ikke noget med projektet at gøre før vi tog kontakt.

På baggrund af personlig research og samtaler med studievejledere og Forskerskolen er jeg stødt på flg. “udfordringer”:

  • Man kan ikke søge om FÅ ved et universitet man ikke er indskrevet på
  • Hovedvejleder skal være ansat ved et fakultet tilknyttet ens stamuniversitet (dvs. som AU-stud. kan jeg ikke søge om FÅ med Hovedvejleder på f.eks. Rigshospitalet, men vedkommende kan godt stå som medvejleder og i praksis agere hovedvejleder)

En anden detalje er, at muligheden for et officielt FÅ er fjernet fra KU, så vidt jeg forstår. Som KU-stud. kan man derfor vælge at forske på 11.sem (aka “forskningssemesteret”) hvorefter man kan søge om yderligere 6mdr orlov i forlængelse heraf (Prægraduat forskningsår – Panums UngdomsForsker Forening), hvis man ønsker fuldtidsforskning i 12mdr.

Men blot at blive tilkoblet et projekt i Hovedstaden ser jeg heller ingen udfordring i. Kan I etablere et samarbejde med en forsker (hovedvejleder), som er affiliated ved SDU/OUH, tror jeg bestemt heller ikke det er problematisk at søge FÅ ved SDU :slight_smile:

Pt. forsker jeg med min gruppe i Hovedstaden uden at være FÅ-stud. Jeg er ansat som ulønnet på afdelingen, og er således oprettet i systemet mv. Planen er dog at jeg skal forske fuldtid og lønnet, når jeg forhåbentlig får godkendt min ansøgning.

Håber mit svar kan bruges. Du er velkommen til at skrive.

2 Synes om