Pædiatri - Hertz, Yssing

Link til munksgaard

Hvem anbefaler bogen

Henrik Hertz
Minna Yssing

534 sider
Udg. år 1997
2. udgave
ISBN 87-628-0041-8

Forlaget skriver:

Efter at have kastet håndklædet i ringen i forhold til den anden danske lærebog i pædiatri, så investerede jeg i denne mursten.

Bogen satser mere på at være en afdelingsinstruks end en læebog, og dette gør den faktisk overordentligt vellykket. Den er skrevet i et kort og præcist sprog, hvor man aldrig er i tvivl om hvad det væsentlige er at skrive sig bag øret ved en given sygdom er.
Layout’et er dræbende kedeligt, bogens eneste illustrationer er nogle uinspirerende sort-hvide tegninger. Faktisk havde jeg nær sat bogen tilbage på hylden hos boghnadleren da jeg så layout’et. Men da jeg så først kom igang med indholdet endte jeg med at blive overraskende glad for de små tegninger. De er faktisk yderst pædagogiske, og nemme at huske.
Det faglige indhold i bogen er bestemt i orden. Faktisk er bogen mere omfattende end dens konkurrent Praktisk Pædiatri. Endvidere angiver den i detaljer hvilken behandling man skal give, i stedet for blot at skrive at det er en specialistopgave (som Praktisk Pædiatri gør). Fordi al udenomssnakken er skåret væk er bogen hurtigt læst, den kan sagtens klares på 2 dage.
Alt i alt en yderst anbefalelsesværdi bog som ikke blot dækker eksamens pensum, men også ruster en godt til et kommende klinsik arbejde.

Er der andre der har erfaringer med denne bog (indlægget er fra 2006)?
Ellers skal man hellere kaste sig over praktisk pædiatri ?

jeg har købt denne bog og har så senere opdaget at den primært er beregnet til sygeplejerskestuderende. Jeg har kun brugt den i forbindelse med klinik endnu, da jeg endnu ikke har haft pædiatri blokken. Jeg synes den er lidt kortfattet, nogle gange for kortfattet, f.eks. er astma afsnittet meget kort og uklart (ca 3½ små sider med tekst). Men jeg har også prøvet at læse i praktisk pædiatri, og da var jeg ved at falde i søvn fordi den var så kedelig. Så det er svært at vælge. Jeg har tænkt på at jeg måske bliver nødt til at købe praktiske pædiatri, da min bog måske er lidt for kortfattet, men jeg tror jeg venter og satser på at undervisningen kan supplere der hvor bogen har tydelige mangler.