Overflytning fra SDU til AU

Hej alle

Jeg slutter mit første år af medicinstudiet på SDU her snart, og jeg overvejer at blive overflyttet til AU. Jeg har derfor nogle spørgsmål:

Hvornår vil det være bedst at blive overflyttet under bacheloren?
Hvad er erfaringerne fra tidligere SDU-studerende, som blev overflyttet til AU?

Hej,

Det korte svar er at du ikke kan overflyttes før du har færdiggjort din bachelor fra SDU. Derefter kan du søge om optagelse på kandidaten på AU, men det er langt fra alle der optages. Nogle år har AU mange pladser, som så fordeles udelukkende efter gennemsnit fra bacheloren og andre år er der ingen pladser ledige hvilket betyder at ingen overflyttes og de kun optager egne studerende der jo har retskrav til kandidaten.
Skal du flyttes inden færdiggjort bachelor er det ikke en egentlig overflytning. Så er det et nyt studie dvs. du skal søge optagelse på AUs bachelor (ligesom alle andre der søger) og såfremt du bliver optaget starter du forfra på 1. semester. Du kan, hvis du har gennemført store dele af bacheloren på SDU, få merit for nogle fag, men det kræver at du er længere på bacheloren end du er.

Det er måske ikke lige det svar du havde håbet på, men det er sådan landet ligger hvad angår overflytning mellem de to universiteter.

Dbh.
KmK

Jeg startede på medicin på SDU og flyttede med 90 ECTS over på AU. Jeg endte i den fantatiske situation, at få 5 ects i merit og fik fordi SU-kontoret anser medicin på AU og SDU for at være den samme uddannelse betød det, at jeg startede med at være bagud på min uddannelse, hvorfor jeg ikke fik SU i et stykke tid.
Jeg kan ligesom @KirurgenmedK kraftligt anbefale at få bestået din bachelor, da opbygningen er vidt forskellig, selvom jeg ikke synes at have lært synderlig nyt på visse elementer af uddannelsen på AU i forhold til SDU.
Ps. Jeg vil vove den påstand, at du også lære mere ift. nogle kliniske færdigheder på SDU, f.eks. Medicinsk Kommunikation og Manuelundersøgelses (fordi SDU har Menneskerførst, akut beredskab, miniOsce osv).

Mvh SB

Altså du fik kun merit for 5 ects? Hvis jeg forstår korrekt?
Fordi jeg overvejer nemlig at søge ind på ny til sommer, hvor jeg har gennemført 1,5 år, og jeg er ved at undersøge, hvor meget merit, jeg kan få.

Rygtet siger, at man skal have gennemført Modul 9 på SDU for at det for alvor rykker med meritten på AU. Tror at rationalet er at man første efter modul 9 har haft al anatomien og fysiologien. AU kan jo dårligt give merit for fag man kun har gennemført delvist i deres optik hvis det giver mening.

Ja, du skal op omkring modul 10, før du får en del merit. Det gjorde jeg selv. Min veninde havde bestået til og med modul 9, men fik kun merit for biokemi (hun søgte også først igen efter 2. semester).

Hvor mange ECTS point fik du merit for?

Fik merit for 85 ECTS point.
Fik merit for fagene:

  • Biokemi
  • Epi/bio
  • Farma
  • Fysiologi
  • Mikro/immuno

Jeg ville måske have fået merit for anatomi også, men dumpede desværre modul 9 og kunne ikke nå at gå til reeksamen. Jeg søgte ikke merit for 1. semester, da jeg ikke ville kunne nå at få afgørelse alligevel - så det ved jeg ikke om jeg ville kunne få.

Men vi har for nylig fået ny studieordning på både bacheloren og kandidaten - så om jeg ville kunne få lige så meget merit nu som før er et godt spørgsmål.

Så jeg synes du skal spørge dig selv, om du er villig til at søge ind på medicin på AU og så starte helt forfra og dermed tage hele din bachelor på AU eller først komme over på AU på kandidaten - som heller ikke er garanteret.

1 Synes om