Optaget på SDU -

Hej alle, jeg er blevet optaget på SDU selvom jeg ønskede KU. Jeg var lige på randen til en stand-by plads på KU, så jeg håber I kan forstå, at jeg er utrolig nedtrykt. Jeg læste også i går herinde, at et par stykker var blevet optaget på stand-by på KU selvom de havde et snit på 10,4 ligesom mig. Jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg usikker og ked af det over, at jeg skal flytte til Odense. Det hele stresser mig; det er en ny by, jeg kender ikke en eneste sjæl derhenne, jeg skal til at finde bolig (hvilket allerede ser svært ud), jeg skal kunne finansiere boligen, månedlig forbrug, studiebøger osv.
Jeg ved det kan være godt at komme ud af sin komfort zone, afprøve grænser og komme væk fra sine vante omgivelser, men min situation er bare en anden. Både på det økonomiske, men også andre personlige årsager.

Medicin har altid været mit drømmestudie, og jeg ved, at nogen af jer vil tænke, at sålænge man brænder for medicin, så bør man også være villig at flytte hvor som helst i landet. Livet er bare ikke så sort og hvidt og firkantet…

Jeg vil derfor gerne høre, om der er nogen herinde, som pendler fra København til Odense og hvordan det fungerer for dem? Kan I stadig formå at opretholde et socialt liv med studiekammeraterne i Odense?
Hvor mange timers undervisning skal man regne med om dagen/ugen? Skal man være på universitet hver evig eneste dag?

Og nu hvor jeg har jer, hvor mange penge penge bruger I på studiebøger?

Tak.

1 Like

Hej jeg tror du ikke fik en stand-by plads i KU fordi du er for ung jeg går selv på sdu og der var en sidste som ikke kom ind på KU selvom hun havde et snit på 12, de skrev det også til hende så tror du har den samme problem.
Jeg bor i københavn og pendler til Odense jeg har det ok med det, du kan også bor der og det meget nemt at finde bolig.
I forhold til økonomien kan du søg arbejde det et eller andet sted men generalt kan du finde noget billigt så du skal nok klare dig.
Angående det sociale er folk meget sociale oå SDU du kommer til at lære mange st kender der er også mange sociale arrangementer så du kan lære så mange så mulig på din årgang og bare rolig du kommer til at være glad for at gå der.
Bøger så lad være med at købe dem nye vare brugte det billigere og er lig så godt, du kan købe brugte bøger på Facebook der mange sider til brugte medicin bøger.
Vh

Hejsa!

Tillykke med optaget først og fremmest.
Jeg pendler selv fra København til SDU og det er der flere på mit hold der gør.
Jeg er vinterstarter fra i år, så jeg nåede egentlig reelt kun at pendle i 1,5 måned før landet blev lukket ned.
Men jeg syntes, at det fungerede super fint. Selvfølgelig var det vildt hårdt at stå op kl 5, de dage man skulle møde kl 8, men det var som regel kun en dag om ugen.
Det er nogle gode tog med god bordplads, så det er bare med at få udnyttet togturen til at få læst. Så kan man holde helt fri når man kommer hjem og med god samvittighed.

Du har som regel 1-2 fridage om ugen, og jeg tror, at det bliver endnu mere end det plejer det kommende semester, da mange forelæsninger nok forbliver online pga corona (men det må tiden vise)

Rent økonomisk er det ikke en særlig god deal at pendle. Københavns boligmarked noget dyrere end i Odense + du skal medregne et ungdomskort på 1400 kr. om måneden.

Jeg tror jeg brugte ca. 2000 kr. på bøger for dette semester, men der er også flere af dem jeg ikke har brugt eller har brugt meget lidt, så vent med at købe bøger til du har snakket med din faglige tutor, da man ikke har brug for alle bøgerne på pensumlisten.

Socialt kan vi pendlere sagtens være med, hvis man er villig til at komme sent hjem fra introdagene (igen sætter corona måske en stopper for noget af det for jer også :thinking:)

Man kommer både i en social og faglig studiegruppe den første måned, og skal skrive en opgave sammen i den faglige. Jeg og tre andre piger har holdt fast i vores gruppe og har brugt hinanden meget til at spare med og bare at få lidt socialt i de her underlige tider. Så SDU gør generelt meget for, at man lærer hinanden at kende og at ingen er alene.

Man har et sted mellem 10-25 timer om ugen på første modul (man har flere timer (ca. 20-25) første måned pga. SSO (og efter ca. 10-15 timer)

Du må endelig spørge, hvis der er mere du vil vide

Vh Tammi

Dette er kontroversielt, men bare til overvejelse. Hvis du har is i maven kan du takke nej til pladsen og vente til næste år. Søgetallene vil afgjort falde næste år (medmindre covid-19 situationen eskalerer helt vanvittigt) Dertil kommer at de der bliver færdige næste år, og ønsker at supplere vil kunne “ødelægge” deres gennemsnit hvis de får dårligere karakterer i deres suppleringsfag, end hvad deres gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen er.

Alt i alt vil snittet nok falde en smule, uden at nogen kan garantere noget.

Hvis du er så meget i tvivl vil det også være ærgerligt at tage imod pladsen for at finde ud af at det ikke fungerer for dig - og så går der en plads “tabt”. Det er ikke for at give dig dårlig samvittighed - du har fortjent pladsen, og du bestemmer hvad du vil gøre med den.

Hvordan kan en med snit på 12 ikke komme ind på KU? adgangskvotienten var 11,1 sidste år.

Hej Gock2018,

Først og fremmest stort tillykke med optagelsen på medicinstudiet.
Jeg har tidligere skrevet et længere svar netop angående problematikken med at pendle mellem to af landets større byer for studere. Jeg tillader mig at citere det her og så kan du måske bruge det.

Først og fremmest stort tillykke med optagelsen på SDU og på medicinstudiet :+1: I kan roligt glæde jer! Studiet er spændende og man lærer utroligt mange ting hele tiden. I skal også glæde jer til studiestartstiden, der for de fleste er ganske vidunderlig :smiley:
Jeg boede selv i Aarhus før jeg blev optaget i Odense hvorefter jeg flyttede hertil med min kæreste. Odense er en dejlig by med masser af liv og mange kulturelle tilbud. Byen er hyggelig, og den er relativt hurtig at lære at kende pga. størrelsen. Det er ikke en storby som København, og jeg kunne også mærke at byen er mindre end Aarhus da jeg kom hertil, men det er ikke noget der generer mig.
Studieopbygning på SDU er som I sikkert allerede ved ret anderledes end både KU, AU og AAU. Her består et semester af 2 moduler hvilket også betyder at der er noget nær dobbelt så mange eksaminer som på de andre universiteter (i hvert fald er de der dobbelt så ofte). Modulopbygningen giver god mening og man lærer således typisk både anatomi, fysiologi, biokemi og evt. farmakologi omkring afgrænsede dele af kroppen på én gang, fx. nyrerne. Den måde at dele det op giver for mig super god mening og jeg har været rigtig glad for det. Bagsiden af medaljen er, at man har eksamen relativt ofte, og de fleste af eksaminerne er ret krævende.
Studiemiljøet på SDU er rigtig godt. Der er et godt sammenhold blandt de medicinstuderende, og selvom årgangene selvfølgelig er forskellige synes jeg generelt at jeg hører at årgangene er velfungerende. De fleste har en mentalitet om at vi skal hjælpe hinanden så godt vi kan og at der skal være plads til alle så længe folk opfører sig pænt - og det gør folk :hugs:

Det korte svar er, at det sagtens kan lade sig gøre at pendle København - Odense. Der er flere fra SDU der pendler frem og tilbage mellem København og Odense (pendlere Aarhus - Odense er der ikke ligeså mange af), og de fleste klarer det rigtig fint. Flere af pendlerne oplever over tid at flytte permanent til Odense fordi pendleriet alligevel bliver for surt, men det er jo helt individuelt og det afhænger jo i høj grad også af hvad der “binder” én i Aarhus/København.
På studiet er der generelt meget lidt obligatorisk undervisning, men det skal dog siges at der generelt er meget undervisning. Pendlerne kommer sjældent til det hele, men udvælger det de gerne vil høre om og bliver væk fra andet. Igen er det individuelt om man får meget med fra forelæsningerne/holdtimerne eller om man lærer mere ved selv at sidde med tingene.
I starten af studiet (modul 1) der er nogle ting der er obligatoriske så der skal du regne med at tage frem og tilbage en del. Sidenhen er der ikke meget obligatorisk undervisning, men som sagt stadig meget undervisning som du sikkert gerne vil til.
Sidst skal et nævnes at man socialt næppe integreres helt på samme måde når man pendler. For mange er starten på et nyt studie også starten på en ny by og i den forbindelse dannes der mange (gode) venskaber.

Håber at du kan bruge mit svar til lidt. Hvis du har flere spørgsmål er du mere end velkomne til at byde ind her :relaxed:

Mvh.
KmK

Jeg er faktisk 20 år, så jeg tror ikke det er grunden. Men det lyder godt nok mærkeligt, at din ven med et snit på 12 ikke er kommet ind, virkelig ærgerligt…

Tusind tak for alle rådene. Det sætter jeg pris på!

Hej, og tusind tak for svarene! Det beroliger i hvert fald, at der er andre som pendler, og som synes det fungerer nogenlunde. Men jeg kan godt se hvad du mener med, at det er dyrt at pendle. Hold da op, 1400 kr. :confused:

Tak for rådene. Det sætter jeg pris på :blush:

Jeg har nemlig overvejet at takke nej, men hvis jeg så heller ikke kommer ind på KU til næste år, så tror jeg virkelig jeg bebrejde mig selv for at takke nej. Men jeg må lige finde ud af, hvad jeg gør.

Jeg har lidt en teori om, at 3.g’erne som afsluttede her i år generelt set har fået et højere snit, fordi deres standpunktskarakterer blev overflyttet direkte til årskarakter. Og man siger jo, at der oftest ikke er sammenhæng mellem standpunkt- og årskarakterer, så jeg kunne godt forestille mig, at de unges årskarakterer har været højere i år, og derfor har fået et højere snit samlet set.
De mange 3.g’ere som afsluttede i sommers vil formentlig søge ind næste år, og man kunne derfor godt tro, at adgangskvotienterne vil stige… men det er selvfølgelig skrøbeligt at gætte på sådan noget

Mange tak for svar! :wink:

Har du overvejet at takke ja til pladsen på SDU og så søge ind på KU igen næste år?
Kommer du ikke ind, jamen så fortsætter du bare på SDU.
Men hvis du så kommer ind, kan du sikkert få noget merit for det du allerede har taget på SDU.

1 Like

Hejsa, mange tak for super gode svar. Det var utroligt brugbart! :smiley:

Du skriver, at der er flere eksaminer på SDU og at de er ret krævende. Betyder det, at man har langt mere travlt end med.stud. på de andre universiteter?

Vh

Det er nemlig præcis, hvad jeg har overvejet at gøre. Men så skal man vel starte helt forfra sammen med de andre nye, ikk? Ved du om man først kan overflyttes til KU, når man har færdiggjort bacheloren?

Ja så skal du starte forfra og følge et nyt hold, men hvor der så er nogle fag du allerede har haft på SDU, som du jo så ikke skal tage igen, og derfor har færre timer.

Tror det er ret vanskeligt at blive overflyttet, du kan læse lidt om det her:

https://sund.ku.dk/uddannelse/studieinformation/overflytning/

Okay, det må jeg lige se på. Tak🙏🏼

Det tør jeg ikke svare på, men det betyder i hvert fald at man har oftere travlt. Modulopbygningen deler vandene lidt. Nogen er vilde med det og andre synes det er hårdt at skulle til eksamen hver 2. måned.

Det kan jeg godt se. Hvordan synes du selv de to første semestre (de første 4 moduler) er i sværhedsgrad? Det er naturligvis en personlig mening, men hvordan synes du selv det er med læsemængden og eksaminerne på de fire første moduler?

Det er, som du selv skriver, virkelig en smagssag, men jeg kan give mit bud og knytte en kommentar til som du kan have med i overvejelserne.

Modul 1: Her er man lige startet på uni og man skal til at lære om basal cellebiologi, histologi og basal fysiologi. For mange er de også lige flyttet hjemmefra og en del er lige flyttet til en ny by. Tilmed møder man en masse nye mennesker og mange danner nye sociale relationer. Dvs. at modulet er præget af, at der er rigtig mange andre ting der fylder udover det pensum man forventes at kunne. For nogen er det hårdt fordi der er så mange nye ting, for andre er det fornøjelse. Pensum er ens for alle.
Jeg synes ikke at pensum var slemt på modul 1, og overordnet husker jeg modulet som værende rigtig godt. Det var fedt med et nyt studie, en masse nye mennesker og en ny by, men jeg er også meget socialt anlagt så den del tager ikke energi for mig.

Modul 2: For de fleste er det her uni “viser tænder” og pensum bliver overvældende. Her lærer man om anatomi, embryologi og muskelfysiologi, og de fleste har rigtig travlt fordi pensum er stort og der er rigtig meget man skal kunne huske. Det er et hårdt modul!

Modul 3: Deler vandende. Modulet handler om kemi, DNA og biokemi. En del synes at det var et let modul. Personligt hang det mig ud af halsen. Jeg synes det var svært og det sagde mig intet. Så for mig var det et hårdt modul.

Modul 4: Er for de fleste det “letteste” modul på 1 år af medicinstudiet på SDU. Her lærer man om genetik og selve biomedicinsporet fylder ikke så meget som på de foregående moduler. Dvs. pensum er lidt mindre, men til gengæld er der lidt mere kød på professions- og akademikersporet. Jeg husker ikke modul 4 som et svært modul.

Håber at du kan bruge det.

Dbh.
KmK

2 Likes

Tak for uddybende og grundigt svar. Jeg må tage det som det kommer og håbe på det bedste🙏🏼

Hej.

Synes dit svar var virkeligt interessant og fedt at høre, som kommende studerende, hvordan andre har oplevet de forskellige moduler.
Hvis du har overskud og lyst, ville det være virkeligt interessant hvis du også skrev om de næste moduler, eller bare semestre.

Hej,

Dejligt at du synes mit indlæg er brugbart :blush:

Jeg har faktisk tidligere skrevet om de resterende moduler på bacheloren på SDU. Jeg tillader mig at citere min tidligere post:

  • Modul 5: Mange synes dette er et rigtig svært modul. Der er meget forståelse og også en del anatomi. Modulet er for mange udfordrende - særligt dem der er vant til at lære udenad og “klare sig igennem” med det. Modulet kræver en vis fysisk forståelse for hjertet og lungernes kredsløb. Desuden er der et fag, biofysik, der er “ren” fysik som i hvordan opfører væske sig i lukkede kredsløb.
    Personligt har jeg altid været mere glad for forståelse end for udenadslære så jeg oplevede ikke modul 5 som et vildt svært modul.
  • Modul 6: Det er et hårdt modul, og der stilles svære eksamensopgaver. Pensum er stort (ligeså stort som på modul 5) og dele af pensum er kompliceret. Til eksamen kræves også her en god portion forståelse for stoffet.
  • Modul 7: Er afgjort mildere end modulerne på 3. semester (modul 5+6)
  • Modul 8: For mange er dette et hårdt modul fordi det kræver en del fysiologisk forståelse. Jeg kunne godt lide modulet netop på grund af forståelsen. Her begynder man at snuse lidt til hvordan medicin virker.
  • Modul 9: Har ry for at være det “værste” modul af alle på bacheloren. Det er også et hårdt modul med komplekse sammenhænge og meget at huske. Eksamen er for nyligt gjort mildere (færre opgaver) fordi et stort antal studerende var for tidspressede til at de mente de kunne vise deres viden ordentligt til denne eksamen. Så den er nok blevet lidt “lettere” end hvad den var. Pensum er meget stort og mange synes at undervisningen er af svingene kvalitet.
    Selvom modulet er behæftet med mange rygter om at det er vildt svært og vildt hårdt så viser sig ofte at der er en lav dumpeprocent på netop modul 9 og det er jo godt :blush:
  • Modul 10: Rigtig meget (ubrugelig) udenadslære og en MCQ eksamen der tester nogle meget specifikke elementer af pensum. Når man starter på modul 10 er man træt efter modul 9. Efterhånden som modulet forløber finder man ud af at der virkelig er meget (detaljer) man skal forsøge at huske til den eksamen der kommer. Modulet i sig selv er måske ikke så hårdt, men eksamensperioden var hård synes jeg - pga. udenadslæren.
  • Modul 11: Bachelorskrivning. Er for de fleste det mest overkommelige modul. Men igen er det individuelt for hvis man hader at arbejde i grupper så kommer man virkelig på overarbejde her.
    Personligt synes jeg at dette modul var det mest “hyggelige” der har været på studiet, og det har samtidigt været den eksamen hvor vi som årgang har fået det højeste gennemsnit.
  • Modul 12: Et overgangsmodul mellem bachelor og kandidat. Her begynder man at snuse til sygdomme og få en intro til hvordan man kan gribe an patientcase an i praksis.
    Modulet er relativt mildt i forhold til tidligere moduler, og det er spændende at begynde at lære om de sygdomme de fleste af os skal ud og møde når vi en gang er blevet læger.

Det var mine indspark til modulerne på bacheloren. Modulerne på kandidaten vil jeg ikke komme ind på her. Håber at I kan bruge det :+1:

Spørg endelig hvis der er noget der er uklart :+1:

Dbh.
KmK