Jeg sidder - som de fleste andre stud.med’er - og læser til eksamen. Jeg går på 2. semester på KU, og skal op i cellebiologi og genetik.
Der er meget som skal læses og kunnes (ihvertfald i forhold til 1. semester), så jeg ville rigtig have lidt kommentarer fra folk som er fordi 2. semester eksamen på KU. Gerne lidt viden om opfattelse af eksamen mht. til sværhedsgrad o.lign. Hvad har folk kunne bestå på? Har det været nok at læse hele pensum, uden at kunne alle områder godt og lignende.
Som jeg husker den eksamen, så var der ret mange der dumpede på ikke at kunne øvelserne ordenligt. Der er mange spørgsmål til eksamen, som har relation til øvelsesrapporterne, så dem bør man have godt styr på (incl. aflæsning og tolkning af diverse gel-analyser). I biofysik er de helt vilde med tegning og tolkning af grafer, så det er også en god ide at kunne.
Men, som ved alle andre skriftlige eksamener så er den bedste taktik at regne alle de gamle eksamenssæt, så man vænner sig til opgavestilen og niveauet.
Sidder selv og læser til selvsamme eksamen - igen!!!
Og som det står ovenover, så er det alfa-omega, at man kan dels sine rapporter, men i den grad OGSÅ de dertil hørende øv.vejledninger!!.
Og så er der vist ikke andet for end at terpe gamle opgaver - det giver virkelig meget, at kunne dem. Her får du nemlig et overblik over, hvad du skal kunne. Og ofte (hvis man er heldig) går de samme ting igen.
Held og lykke
Hvad med gentikken?? Jeg føler jeg undervurderer den…jeg har ikke læst bogen (Emery’s) og regner ikke med det…er det dumt? Eller kan man nøjes med at finde nogle fine noter?
Lær den glimrende begrebsliste fra faget samt Oversigten over genetiske fænomener. Det hjælper en del.
Om du skal/vil læse bogen, ved jeg ikke. Har selv kun læst ½ af jordes og kan genetikken rimeligt.
Og så husk at se på, hvor godt du kan løse de tidligere opgaver. Jeg må dog advare om, at genetik-delen de sidste par gange har været sværere end tidligere… men så kan du jo se, om du kan løse dem!
(og så krydser vi i øvrigt fingre for, at den bliver lidt lettere denne gang, da der var en del brok efter eksamen her i vinter.)
Ellers vil jeg si at gamle eksamensoppgaver er virkelig noget du lærer av. De samme emnene går igjen i mange eksamener, og gir en god oversikt over hva du skal kunne.
jeg var oppe sidste gang, og der var der mange der blev nakket på genetik-delen, da de spurgte ind til en specifik sygedom og hvordan det var mht. imprinting. Synes også selv det slag var lige lovlig lavt. Generelt så vat genetik-delen ikke så “traditionel” som den plejer at være.
Men jeg tror ikke du får noget ud af emerys, check evt. mannans genetiknoter, ellers er der bare gammle opgaver tilbage.
øh tja, det er forskelligt, hvad der bliver tid til ved eksamen.
Da jeg var oppe i januar, var der meget tidsnød, hvorfor vi ikke blev stillet et eneste spørgsmål ud over vores opgaver/oplæg (altså ingen spørgsmål i “pensum”).
Men omvendt, så kan man sagtens ricikere, at der bliver tid til det.
Så læs på de væsentligste begreber - altså dem der har været forelæsninger om o.lign.
Og så er det vigtigt, at du kan stoffet udenom din opgave - altså er det ikke nok kun at vide, hvad der står i opgaven og oplægget.
Men det meste har man på en eller anden måde læst om i forbindelse med skrivning af opgaven, hvor man jo (ofte) har sorteret en del fra.
Og så fremlæg dit oplæg flere gange for dig selv. Hos os var det vigtigt, at man holdt sig til de 5 minutter. Og man kan godt blive overrasket over, hvor lidt man kan nå at sige højt i forhold til, hvis man bare læser sit oplæg på almindelig vis.
