Jeg har næsten afsluttet 3. semester på medicin (AU), men overvejer stærkt at skifte til odontologi - bl.a. fordi jeg mangler noget praktisk arbejde, fordi jeg tror jeg ville finde de praktiske indgreb som tandlæge mindre ulækre/grænseoverskridende og fordi jeg synes, at jeg oplever fagsnobberi på medicin, hvor det virker som om, at professorerne holder fast i, at man skal vide en masse unødvendige ting, fordi medicin bare SKAL være et hårdt studie.
Er der nogen, der har erfaring med et sådant skift eller læser odontologi og vil fortælle lidt om studiet. Altså ift. pensummængde på medicin versus odontologi, og hvor svært det praktiske element i uddannelsen er osv.?
Min korte anbefaling - “overlev” bacheloren og se kandidaten an. Det er der det virkelige liv starter. Det var først der jeg selv fik glæden for faget.
Om medicin er et hårdt studie, tja, bum. Hård kan betyde meget. Læs evt tråden om skifte fra matematik til medicin. Medicin er hård i røv-til-sæde kontekst, men ikke i forhold til problemløsning og reflektion.
Fagsnobberi finder du sikkert også ved prof. på tandlægeskolen. Det skal du nok ikke lægge så meget. For dem er deres faglighed deres liv. Vi andre lever et liv
Anyway - kriser har vi alle haft og midt på bacheloren virker der langt igen, men fat mod.
Er du håndværker, så er der jo masser at fingertekniske specialer i lægevidenskaben. Tror tandlægebranchen er hårdt presset…
Jeg er enig med @frold. Bacheloren og kandidaten på medicin er to forskellige uddannelser - nok i endnu højere grad i Aarhus hvor du læser end her i Odense hvor jeg selv læser. Der er dog et enkelt (men vigtigt) men som jeg vil pointere til det frold skriver. HVIS du ser bacheloren an og prøver kandidaten kan du risikere at være “låst” til medicinstudiet grundet det tåbelige uddannelsesloft der blev vedtaget i 2016. Der er snak om at uddannelsesloftet skal afskaffes, men det er jo ikke sket endnu og ingen ved hvor det ender så hav det in mente hvis du ender med at blive på medicin og se kandidaten an.
Når det så er sagt er der jo en masse praktiske veje at gå som læge hvis det er det man brænder for. Studiet er ikke så praktisk, men det er trods alt også arbejdslivet hvor man tilbringer de fleste år.
Jeg overvejede også odentologi i sin tid og snakkede med flere tandlæger og var også i praktik hos en tandlæge. Det er også en højt specialiseret faglighed, men trods alt med færre muligheder for at specialisere sig end man ser i lægefaget. Til gengæld har de gode jobmuligheder hvis man søger lidt væk fra de store byer og en rigtig god startløn.
Overvej at tandlæger arbejder i samme arbejdsstilling hver arbejdsdag og det kan være hårdt for arme, skuldre og ryg. Ikke at jeg vil tale dig fra odontologi, men det er blot hvad tandlægerne selv sagde den gang jeg snakkede med dem.
Et andet vigtigt aspekt der adskiller de to erhverv er vagtbelastningen. For der er mange læger der ville ønske de kunne slippe for nattevagter, weekendvagter, juleaftensvagter osv. Det slipper tandlægerne i meget stor grad for. Der er også læger de er vilde med vagterne, men det er i hvert fald noget jeg synes adskiller de to erhverv meget.
Slutteligt tror jeg bestemt også at der er “fagsnopperi” på tandlægestudiet. Jeg er overbevist om at de også synes de skal lærer en masse unødvendige ting. Sådan er universitetet bare tror jeg.
Håber at du kan bruge noget af det jeg har skrevet. Spørg bare løs hvis du har brug for uddybelser.
Hey Lisa
Jeg har også samme overvejelser, hvis du vil kan jeg skrive en besked til dig så vi kan snakke om det. Har ingen ide om hvad jeg vælger her til sommer endnu og det ret frusterende når begge studier lyder absolut spænende!
