Odense eller København?

Halløj der :slight_smile:
Jeg tænker at få titlen stud.med. til sommer, men er kommet i tvivl over hvor jeg skal spendere de næste 6 (nok mere) år henne. Jeg står mellem enten Odense (fordi jeg er Fynboer) og København. Der er jo en hype kørende med at studere i hovedstaden, men håbede på at få lidt mere inspiration fra jer :slight_smile:

Jeg har også hørt et eller andet mærkeligt sted, at man som læge i København tjener mere end sine kolleger andre steder i landet? Om det er sandt, håber jeg at få afklaret her med jer eksperters hjælp :wink: Det giver måske også god nok mening da leveomkostningerne også er en smule højere der.

Hvad angår studieopbygningen, så vil jeg klart anbefale SDU. Det foregår sådan, at man har 4 moduler på et år, som hver strækker sig over omkring 8 uger. Det kunne være et modul omhandlende hjerte-lunge, et andet med mave-tarm osv… Fordelen er, at den tilhørende eksamen så er velafgrænset, sådan at du ikke eksempelvis skal eksamineres i flere forskellige emner eller organsystemer på én gang. Det er tilfældet på KU, hvor de har integrerede 6-timers eksaminer.

Hvad angår studieby, så er København klart federe. Intet at skjule der. SDU virker dog som et mere roligt studiemiljø, hvor der ikke er ligeså mange spidse albuer. Du kunne også overveje at afslutte dit bachelor på SDU, også søge KU efterfølgende ved kandidatoptag.

Held og lykke med det!

Tak for inputtet. Overvejer også stærkt at tage bachelor i Odense nu og måske kandidat i København senere :cheer:

Jeg er selv KU’er og har elsket det. De såkaldte 6 timers eksamener er først på 6. semester hvor man har en enkelt. Reste er blevet delt op til 3 timers eksamener.
Personligt elsker jeg den gamle studiestil de køre med på KU, derudover har du meget bedre mulighed for studiejob i form af FADL. Selvfølgelig kan man også tage FADL i Odense, men der er så meget mangel på vagter at folk tager til KBH for at tage vagter og tjene nogen penge. Derudover hvis du har en drøm om at tage kandidat på KU bør du overveje bacheloren her da det sikre dig en plads på kandidaten. Tager du bachelor på SDU er du ikke sikret en plads, men skal til optagelsesprøve for en plads på KU kandidat og derefter kommer du kun ind hvis der er plads da KU’er har fortrinsret :slight_smile:

Men har også hørt en masse godt om SDU!!! men der er helt sikkert mange faktorer der skal tages i betragtning.

  1. Tror det afhænger en del af personlighed.Har kun erfaring med KU men så vidt jeg ved er KU mere teoretisk ift SDU, som har en mere praktisk orienteret uddannelse. Prøv at tænke tilbage på gynmnasiet og tænk over, hvilken form for undervisning passede bedst til dig.
  2. Derudover skal man selvfølgelig tænke på senere jobmuligheder. Selvom det sagtens kan lade sig gøre at flytte geografisk fra en cand.med. i SDU og til et lægejob i Hovedstaden får mange under studiet et netværk, som kan være uvurderligt længere henne i karrieren.
  3. KU har derudover rigtigt mange internationale samarbejdsaftaler, som kan være interessante, hvis man senere i studiet ønsker at komme på udveksling. Jeg var selv et semester på Karolinska institutet, som var en rigtig god oplevelse og noget jeg kan anbefale alle at gøre.

TLDR; KUs lægeuddannelse er mere teoretisk baseret og har mange internationale samarbejdsaftaler. Netværket bliver vigtigt senere i karrieren og fundamentet dannes under studiet.

Kom til at slette min anden bruger :blush:

Jeg er helt klart til det mere praktiske og hælder derfor mod SDU, men er lige blevet lidt nervøs omkring det der du nævner med “et godt netværk”. Er muligheden for at danne et godt netværk så vigtig at KU er et dobbelt så godt valg fremfor SDU? Og hvad er det for nogle muligheder ens netværk kan åbne op for en?

Men SDU er jo også igang med at bygge et superhospital der burde stå klar i 2022. Nogen der ved om det giver nogle gode muligheder? :whistle: :slight_smile:

Som sagt er der formentligt fordele og ulemper ved begge universiteter.
Det med netværket er muligvis ikke en større fordel i dag, hvor fremdriftsreformen gør, at det er svært at få scholarstipendiat osv.
Synes dog, at du bør vælge KU, hvis du i fremtiden med stor sikkerhed vil arbejde i Københavnsområdet.
Kender dog flere, som er uddannet på SDU som klarer sig fint herovre. Mit indtryk er dog, at man skal kæmpe lidt mere for det!

Jeg har som sagt kun erfaring med KU, som har en teoretisk tung bachelordel. Har hørt fra tidl. SDU-studerende, at det er anderledes der, men kan ikke komme med konkrete eksempler.

Vil henvise til de respektive universiteters studieordning.

Af fordele ved at at tage uddannelsen i København, kan blandt andet nævnes jobmulighederne efter endt uddannelse. Som du selv er inde på så er mulighederne for et job i hovedstaden blot større. Hvorvidt du tager hele din uddannelse i København eller om du vil kombinere det med en bachelor på SDU i Odense afhænger, for mig at se, mere af hvor du føler dig mest hjemme.
Personligt havde jeg taget uddannelsen i Odense og efterfølgende taget kandidaten i København - Jeg er også fynbo :wink: . På den måde viser du både alsidighed og initiativ.

Tom Jensen

[quote=“Tomjensen” post=87069]Af fordele ved at at tage uddannelsen i København, kan blandt andet nævnes jobmulighederne efter endt uddannelse. Som du selv er inde på så er mulighederne for et job i hovedstaden blot større. Hvorvidt du tager hele din uddannelse i København eller om du vil kombinere det med en bachelor på SDU i Odense afhænger, for mig at se, mere af hvor du føler dig mest hjemme.
Personligt havde jeg taget uddannelsen i Odense og efterfølgende taget kandidaten i København - Jeg er også fynbo :wink: . På den måde viser du både alsidighed og initiativ.

Tom Jensen
[/quote]

Til gengæld er der langt mere rift om HU stillingerne i København end der er i fx. Region Syd. Så det med jobmuligheder er nok hvordan man ser på det :wink: