hej
nærmest færdig, det er lidt hist og pist som jeg ikke er helt tilfreds med… bl.a. er jeg lidt usikker på indledningen, er den for meget? Har skrevet det hele om et par gange men håber jeg efterhånden har fået en rød tråd og alle det andet i råder til her på siden…
Er det mest rigtig at bruge lægevidenskabsstuderende eller medicin studerende?
Skal jeg undlade afsnittet om rengørringsjobbet på sygehuset da det jo kun var et kort periode. synes måske heller ikke afsnittet er så godt!?
Motiveret ansøning:
Jeg er en moden og selvstændig kvinde på 22 år. Mit største mål er at komme ind på lægevidenskab så min drøm om at blive læge indfries. Jeg kæmper for det jeg vil, for mine mål og drømme, derfor søger jeg for anden gang ind på lægevidenskab.
Min interesse for lægevidenskabsstudiet, startede allerede i gymnasiet hvor jeg hørte et uddannelses foredrag af en medicinstuderende. Det var et studie som indeholdt det jeg søgte: en kombination af teoretisk viden og praksis, samt et fremtidigt arbejde med stort ansvar og kontakt med mennesker. Jeg har altid været glad for at arbejde med mennesker, en interesse jeg bl.a. har gennem arbejdet som gymnastik instruktør, og som afløser i hjemmeplejen. Men mine ambitioner ligger højere end en fremtid som plejer, og gennem samtaler med bekendte som læser medicin i Århus er jeg sikker på at det er studiet for mig. Et langt og hårdt studie med masser udfordringer, som jeg kan klare gennem mine egenskaber og kompetencer, hvilke jeg vil uddybe nærmere.
I 2004 blev jeg matematisk student. Samme sommer fik jeg et ferievikariat som rengøringsassistent på Aalborg Sygehus Syd. Her fik jeg et indblik i dagligdagen på en ortopædkirurgisk afdeling, jeg så hvor meget der er i arbejdet som læge ud over den egentlige tid med patienterne. Det indtryk jeg generelt fik af sygehuset, var en spændende og foranderlig arbejdsplads.
Min evne til at arbejde i grupper samt vigtigheden i samarbejde og uddelegering har jeg fra hele min skolegang. Denne evne kom mig til gode i mit arbejde på Burger King, da man kun som et team kunne få restauranten til at køre. Jeg oplevede en arbejdsplads med skiftende pres, hvilket passede mig fint, da jeg trives godt i et hektisk og omskifteligt arbejdsmiljø, en egenskab jeg ser nyttig at besidde i et fremtidigt erhverv som læge.
I juni 2005 rejste jeg alene til Spanien for at gå på sprogskole, samt arbejde som tjener på en bar/restaurant. Det var en udfordring at rejse alene til et andet land og stå på helt egne ben. Det var spændende at lære et nyt sprog og en anden kultur, hvilket virkelig har åbnet min horisont og udvidet min tilgang til alt nyt. Jeg har altid været et ærligt(åbent) og udadvendt menneske hvilket gavnede mig i Spanien, og jeg er sikker på det vil komme mig endnu mere til gode som læge.
Fra januar til juli 2006 gik jeg på gymnastikhøjskole hvor jeg fik udbygget min instruktøruddannelse. Især det teoretiske af instruktøruddannelsen, som bl.a. bestod af idrætsteori, med anatomi og fysiologi, fandt jeg meget spændende. Det gav mig en lille indsigt i forskellige emner, relevante for medicinstudiet, som jeg ser frem til at få uddybet på et højere niveau. Vi havde også teori om pædagogik og undervisningslære hvilket jeg fik mulighed for at afprøve i praksis. Vi var ca. 20 elever som en gang om ugen trænede med ca. 20 børn i 3-6 års alderen. Børnene var med i Leg og Bevægelse, pga. sociale, psykiske, motoriske eller udviklingsmæssige problemer. Det var spændende og lærerigt at omsætte den lærte teori til praksis. Det var fascinerende at være med til at påvirke og stimulere det enkelte barn, samt at se hvordan min teoretiske viden kunne bruges til at hjælpe et andet menneske.
I sommeren 2006 arbejdede jeg som ufaglært ferieafløser på et plejehjem og blev i efteråret fast afløser i hjemmeplejen hvor jeg stadig arbejder. Mit arbejde har givet mig et godt indblik i sundhedssektoren omkring ældrepleje og har givet mig gode egenskaber til at opnå (fortrolig) kontakt med mennesker. Jeg har oplevet sygdomsforløb på tæt hold og har været med til at pleje terminale patienter. Gennem arbejdet i hjemmeplejen har jeg lært meget om at tage ansvar og opfylde de forventninger, der bliver sat til mig., begge egenskaber som vil komme til gode både under studiet samt som læge.
Jeg har det seneste år oplevet hvordan arbejdet af og til kan gå ud over privatlivet, med weekend- og aftenvagter, og jeg ved at det vil være ligesådan som læge. Jeg er indstillet på en del af studiet kræver at man rejser rundt i landet, bl.a. under klinik praktik og senere i turnus. Jeg ved at det er et fuldtidsstudie som kræver meget tid og seriøsitet i mange år, og jeg er klar til en uddannelse der kræver det bedste af en. Med mine overvejelser om studie/job kontra familie og privatliv er jeg stadig helt sikker på at det er det jeg vil.
Siden august har jeg læst enkeltfag (kemi B og matematik A) om aftenen. Både for at komme i gang igen, så en eventuel studiestart til sommer vil være lettere, men også for den. Jeg ved at medicin er en lang og krævende uddannelse og hvis jeg kommer ind vil jeg arbejde målrettet på at være og blive den bedste jeg kan. Jeg har aldrig været så motiveret for noget som for medicinstudiet.
På forhånd tak for hjælpen! Sidsel