Motiveret ansøgning

Hej.
Jeg tænkte, om der er nogle, der vil læse min motiveret ansøgning igennem og komme med noget kritik, så den kan blive bedre?
Jeg vil være virkelig taknemlig, hvis I gad :slight_smile:
Mvh

Søger du KU? Hvis jeg var dig, vil jeg hellere satse på AU med de meritter du beskriver, medmindre du ændrer helt i din ansøgning og vinkler den helt anderledes.

Din ansøgning er nærmest skrevet til lægejobbet og ikke medicinstudiet som sådan. Mit bedste råd: brug dit nuværende studie som springbræt til medicinstudiet og kom ind på hvad studiet kan gøre for dig og hvad du kan gøre for studiet.

Andre kan sikkert give dig mere præcise anvisninger, jeg er desværre i tidsnød.

Held og lykke!

Jeg er helt enig med Mignon. Jeg kom selv ind på kvote 2 på KU i år, hvilket ikke betyder jeg har nøglen til den perfekte ansøgning men vil da kort give dig nogle anvisninger/rettelse som jeg synes du burde gøre dig, men husk det er DIN ansøgning.

  • Som Mignon sagde, du ansøger om en studieplads på medicin, ikke et job som læge. Om du er egnet som læge skal dit studie nok finde ud af.

  • Lad være med at nævne du ikke blev accepteret gennem kvote 1. De kan se det på dine papirer så der er ingen grund til at nævne at du en gang er blevet “afvist”. I stedet ville jeg bar sige at i år **** startede jeg molekylærbiologi hvor jeg så fandt ud af bla. bla. bla.

  • Jeg går ud fra du ikke er færdig med din bachelor i molekylærbiologi, og jeg siger bare at så længe du ikke er færdig med den skal du ikke regne med at komme ind (i hvert fald ikke på KU) da de gerne ser bevis på at du kan gennemføre en uddannelse og ikke er en af dem der hopper fra det ene til det andet. (Jeg færdiggjorde selv en bachelor i biologi).

  • Du mangler at sige noget om hvorfor du vil ind på netop DETTE Universitet (Jeg ved ikke hvilket et du søger?) Det er vigtigt at inkluderer dette da det får ansøgningen til at virke mere personligt stilet til det specifikke Universitet.

  • Hvis KU er der hvor du gerne vil ind så ville jeg kigge lidt mere på de 7 kriterier og prøver at opfylde så mange som muligt. Hvis det er AU du vil ind på så kender jeg ikke umiddelbart deres kriterier.

  • Som ros synes jeg dit sprog er rigtig godt og det er dejligt det ikke bare er en lang smøre men at det i stedet er kort og konkret. Lange ansøgninger er ikke en force hvilket mange misforstår.

Håber det kan hjælpe lidt.

HELD OG LYKKE :slight_smile:

Tusind tak for jeres feedback det er noget jeg vil tage til mig. Jeg søger ind på KU, hvor jeg faktisk også har hørt, at de ikke så tit optager folk uden en bachelor vha kvote 2, men jeg vil bare lige prøve alligevel :slight_smile:
Endnu engang tusind tak for hjælpen :slight_smile: