Der er en revideret version længere nede
Endnu en af de mange. Jeg har ikke helt været den grundigt igennem for stave/tastefejl og grammatik, men håber stadig at få noget feedback.
Kære udvalg
Jeg er en energisk ung 22-årig herre, der, siddende i økologisk kollektiv og med langt hår, prøver endnu en ihærdig gang at komme ind på mit klart foretrukne studie. Jeg har siden første gymnasiedag haft medicin i horisonten, så lykkes det ikke i år, kommer i til at læse en ny motivation igen til næste år. Jeg giver ikke op!
I gymansiet (matematisk student 2004) og siden har jeg været meget aktiv i den frivillige internationale fredsuddannende foreningen CISV. Her har jeg siden 1995 stiftet mange gode venskaber med børn og voksne overalt i verden. Da jeg gradvist har fået flere kompetencer inden for samarbejde, nonverbal kommunikation, kulturforståelse, planlægning af større arrangementer (op til 150 mennesker og i 4 uger) er jeg også begyndt at lære fra mig. De sidste 5 år har jeg undervist i alle ovennævnte og flere andre emner, som jeg mener giver gode frivillige ledere.
Efter mødet med så mange forskellige religioner og kulturer, har jeg opnået en bred tolerence og forståelse samt egenskaber til problemløsning. Da man i CISV er gode til at motivere folk til selv det sure arbejde i en frivillig organisation, har jeg også lært mig selv en positiv tilgang til hårde tider. Et smil på en dårlig dag gør arbejdet betydelig lettere.
Jeg føler mig netop her rustet til lægejobbet, på en måde man ikke kan læse sig til i bøger.
Min fritid gik ellers med at undervise, og da jeg manglede penge til mine mange interesser (kitesurfing, windsurfing, capoeira, karate, tegne, computerspil, CISV, guitar og tennis), tog jeg job som fuldtidsansat folkeskolelærer. Det var et hårdt job, præget af nedskæringer, mangel på ressourcer til problematiske børn, konflikter internt blandt ansatte og lidt mange sure miner. Heldigvis var der også gode børn, og da jeg som ufaglært så det som min hellige pligt at gøre mig ekstra umage, lykkedes det mig også at få et rigtig godt år på skolen. Jeg har efterfølgende vikarieret samme sted og sågar frivilligt brugt dage på at hjælpe de andre lærer på skolen, med at krydre deres undervisning med min lidt anderledes motiverende tilgang til undervsning.
Det var en trist afsked, men et meget lærerigt år, hvor jeg første gang stiftede bekendskab med folk der ikke frivilligt er hvor de er. Den pædagoiske tilgang til både børn og voksne og kampen for at opnå gensidig respekt for hinandens situation, har lært mig meget om ansvar, pålidelighed og ikke mindst belønningen ved hårdt og engageret arbejde. Det er erfaringer jeg direkte kan drage nytte af, fx. ved patientkontakt og ikke mindst i pressede arbejdsmæssige situationer.
Har derefter aftjent mine 4 måneders værnepligt, der er trods miljøet lærte mig 3 ting. Jeg vil helt klart arbejde med syge / sårede mennesker, værdien af gennemtrænede rutiner og at jeg dør af kedsomhed hvis ikke jeg føler jeg bliver klogere.
Som en kombination af interesse og håbet om snart at få nogle kompetencer indenfor det sundhedsfaglige område, begyndte jeg i min fritid som Røde kors samarit. Dette er et hyggeligt miljø til at dyrke en sund interesse i, men det var dog stadig lidt trist altid at overdrage de seriøse skader til ambulancebehandlerne. Man har lært en masse som samarit, men man fik sjældent tid og lov til at bruge det.
Mit ønske blev mere og mere at få lov til at hjælpe folk og jeg fik fra min side derfor arrangeret gennem rødekors kontakter at jeg skulle til Uganda og hjælpe deres ambulance tjeneste. Skønt jeg kæmpede for det, gik planlægningen i vasken, da man fra ambulancetjenestens side ikke kunne sikrer mig at nogen af vores aftaler egentlig gjaldt.
I min målrettede vej mod KU opgraderede jeg mit Fysik og Kemi på GSK. I gymansiet havde jeg lidt for mange fritidsinteresser. Disse resulterede i en meget ringe indsats til at lærer noget, men alligevel endte jeg kun få decimaler fra kvote 1. Men da jeg, krydret med lidt mere modenhed, opgraderede fag på GSK, lykkedes det mig at få topkaraktérer der ikke er med på den nye skala. Jeg er blevet langt mere orienteret på en solid uddannelse og føler en trang til at blive klogere, læse, og specielt blive udfordret med fag som ikke er lette. Med andre ord føler jeg mig mere studieklar end nogensinde.
Jeg har, når fritiden tillader det, arbejdet i Tåstrup hjemmepleje, hvor jeg har haft med en hel del ældre at gøre. Skønt flere af dem ikke var lige imødekommende, og ofte råbte ad én, blev jeg ret glad for arbejdet. Den tak man får fra andre ældrer, fysisk og psykisk handicappede bliver hele balladen værd. Jeg håber at jeg under studiet får mulighed for et fritidsarbejde med patienter, men har også hørt gennem venner på medicin, at det ikke skulle være svært for en som mig.
Da jeg så i sommers ikke kom ind på medicin på nogen af de 3 universiteter, valgte jeg at starte min nødplan op. En uddannelse som redder, med henblik på ambulancebenhandler niveau 3 eller eventuelt lægeassistent. Efter 20 ugers tvungen amatøragtig grunduddannelse på Landtransportskolen i hvidovre, klarede jeg den gennem nåleøjet og blev optaget som redderelev i Københavns Brandvæsen (siden feb. 07). Et job som ambulancebehandler er langt fra hvad jeg helst ville, men klart det bedste alternativ. Her får jeg indtil videre stillet mine behov for at hjælpe folk, brugt mine erfaringer indenfor patientkontakt og lært at holde hovedet helt køligt når det er rigtig akut. Har allerede i første praktikperiode fået stiftet bekendskab med sårede, syge og døde og jeg er bestemt ikke i tvivl om at det er det rigtige fag jeg er i.
Men ligesom hos samaritter, er det trist at andre tager over når det bliver rigtig slemt. Jeg har det svært med ikke at være dygtig nok, for min ihærdige indsats (efter gymnasiet) har altid bragt mig ros og resultater.
Jeg har aldrig startet noget uden at gennemfører det, dog er den første undtagelse jeg vil acceptere min nuværende redderuddannelse. Den er trods alt kun en nødplan som forhåbentlig stadig vil bringe mig tættere på min fortrukne uddannelse.
Jeg kan love jer mange prisværdige egenskaber i min kommende tid som medicinstuderende, men jeg vil fokusere på de 3 af vigtigeste efter min mening:
Menneskeglad, hårdtarbejdende og ansvarsfuld.
