O.k. P - jeg forstår godt, hvad du mener, og jeg må erklære mig enig i, at der ssv. eksisterer en biologisk belønning i form af bedre sundhed, hvis man formerer sig - eller gør de indledende øvelser…
Men jeg tror bare, at promiskuøsitet og ligegyldig sex i sidste ende indbærer så mange risici, at det ikke opvejes af de føromtalte biologiske gevinster.
Det er ikke for at være moralens vogter. Nogle gange så er det måske nødvendigt i en livsfase, at skifte partner nogle gange osv.
Men det jeg egentlig undrer mig over, det er at der findes mennesker som tilsyneladende?!! lever et langt og godt liv - uden at være synderligt sexuelt aktive.
Jeg har f.eks. selv været til foredrag med en mand, som i en sen alder valgte at blive katolsk munk - også selv om, han havde været noget af en levemand, og var glad for damer osv. Det måtte han nu vælge fra - det virkede som om, han var meget glad og lykkelig - og sund? - alligevel.
Det er svært at forstå, da sexualiteten jo nok er noget af det mest grundlæggende og basale i os som mennesker. Men jeg har mødt en del siden hen bl.a. en tibetansk munk, og en katolsk præst…
Så jeg undrer mig over hvor mangfoldigt livet kan være.
Jeg ved ikke, om det er skadeligt, at leve i cølibat? Men det virkede ikke umiddelbart sådan på de ovennævnte personer