Medicinstudiet ift. andre studier (sværhedsgrad, tid..)

Hej! Jeg kom sidste år ind på medicin i Århus (på en Standbyplads), så jeg starter nu her til September (:
Jeg skriver her da jeg flere gange har fået at vide at medicinstudiet er VIRKELIG hårdt. Dog oftest af folk som IKKE selv har læst medicin.
Jeg har tidligere studeret sociologi, som ikke var vildt tidskrævende (flere havde nærmest fuldtidsjob samme tid - dog var disse heller ikke de “flittigste elever”).
Mit spørgsmål er om det er muligt at have fritidsjob ved siden af? Jeg har pt. arbejde i en butik, og vil gerne kunne have få timer efter studiestart også (primært weekender og ferier). Eller er det en dum idé overhovedet at prøve at jonglere både job og studie på samme tid de første 2 semestre?
Håber nogen kan give mig svar! (:

Studiet er vek hvad du gør det til

jeg selv synes det er rimelig svært og andre danser let over det

jeg må indrømme jeg til tider slet ikke føler mig klog nok til studiet og tit overvejer at kaste håndklædet i ringen

andre har en fritidsjob ved siden af og det ser ud til at gå fint

personligt vil jeg nok vælge et job som er relevant for det studie man er i gang med

1 Like

Hej SineA :slight_smile:

Jeg startede på studiet her i år, så jeg kan kun give dig en ide om, hvordan det er på dette første semester og under forudsætningerne med corona, men det er evt også en fordel, fordi de ældre studerende måske godt kan glemme livet før studiet :slight_smile:

Den første måned var særdeles hård, læsemængden kunne være ret meget og det, som man lærte, var heeeeeelt nyt. Mange begreber blev kastet rundt, som aldrig blev ordenligt introduceret. Det er en helt anderledes tankegang, man skal sætte sig ind i, og det var nok den del, der gjorde det “svært”.

Men efter den første halvanden måned blev man vant til læsemængden og den almene cytologi var færdig, hvorefter mange af de ting, man havde lært, begyndte at komme igen og igen bare i forskellige væv. Så var det ikke længere et spørgsmål om sværhedsgraden, fordi man har meget bedre kendskab til koncepterne og komponenterne, og hvordan man skal forholde sig til ny viden i form af biologi. Det blev mere et spørgsmål om flittighed og disciplin: det blev særdeles tidskrævende, fordi man pludselig skulle huske en million ting om hvert væv.

Det handler også om, hvorledes du læser og hvordan. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg lærer bedst ved at læse bagud, danne et overblik med PowerPoints og så dykke i detaljer i bogen, hvis jeg ikke forstod noget så godt, som jeg ville. Jeg har også ret hurtigt fundet ud af, at jeg ikke får noget ud af forelæsninger. Jeg kan slet ikke koncentrere mig. Jeg læser selv og så snakker jeg om det med min læsegruppe, og så får vi evt. misforståelser på plads. En ældre studerende fortalte mig hun hverken læser i bogen, tager til forelæsninger eller har en læsegruppe. Hun arbejder udelukkende med flashcards, YouTube og Wikipedia.

Til studiejobs vil jeg gerne tilføje, at jeg startede ud med et men simpelthen valgte at sige op. Både fordi, jeg ikke følte, at jeg havde tiden eller overskuddet (hvis jeg også ville prioritere det sociale samt min kæreste), men også fordi det var en stor omvæltning at flytte til en ny by. - Men halvdelen, hvis ikke mere end halvdelen, af mit hold har et arbejde ved siden af. Det kan sagtens lade sig gøre.

Sidst men ikke mindst vil jeg sige, at mange af dem på studiet, der bliver ved med at klage over, hvor hårdt det er, er såkaldte “stræbere”, der går efter guldet i karakterer. Eller går op i de mindste detaljer… der er virkelig unødvendige… Af hvad jeg har erfaret (som jeg gerne indrømmer er meget lidt) men også fået af vide af de ældre studerende, så er det kun, hvad du gør det til. Om du læser 6-8 timer hver dag eller 4 timer hver anden dag, kommer du til at dø under eksamensperioden alligevel.

Kh

1 Like

Jeg havde ekstremt nemt ved gymnasiet og medicinstudiet trækker totalt tænder ud for mig. Og de fleste jeg kender.

Men det er hvad man gør det til. Jeg forsøger at lave andre ting end kun at læse hver dag, men man kan også læse 10 timer om dagen hvis man er dén type.

Tro på dig selv - må være mit bedste råd. Og så bare på hovedet ud i det :+1:t4:

3 Likes

Det er lidt hårdt sagt, at de fleste som klager over studiet er “stræbere”… Jeg vil gå så langt som at sige, at det faktisk er noget decideret fis at fyre af. Alle i min læsegruppe (faktisk alle på hele mit hold) klager indimellem over hvor hårdt studiet er - for det er SINDSSYGT hårdt til tider - men derfor er vi ikke stræbere. Ved godt det ikke nødvendigvis er et negativt ord. Men det passer simpelthen ikke. Vi vil bare gerne overleve semestret, det er vores eneste mål.

3 Likes

Hej

Ikke for at sige at det er umuligt, men jeg vil også fraråde studiejob de første 2 semestre, i hvert fald på AU, indtil man får en fornemmelse af hvor meget tid man kan og ikke kan bruge på fritidsting, selvom det er få timer, kan man blive meget stresset hvis man tror man kommer bagud pga. de få timer man kunne have brugt på at læse. Men når du har læst på uni før, og er god til planlægning, så burde et studiejob ikke være noget problem. :slight_smile: Og det er bestemt heller ikke umuligt at “slakke” på studiet og få nogle ok gode karakterer.

Jeg kan da godt forstå, at du synes, at det er noget bullshit, hvis du selv oplever det på den måde. - Men det gør ingen i min studiegruppe eller jeg. Der er nogle uger, der er mere hårdere end andre, men generelt set har vi ikke vurderet semesteret som værende “hårdt”.

Dog skal det altså tages med forbehold ift corona, og at det er vores første senester. Måske lægger vi ikke nok arbejde i det, det kan jeg ikke sige noget om. Men vi forsøger i hvert fald et godt stykke af vejen…

Jeg var selv dygtig i gymnasiet, men det var ikke nogle år, jeg ville beskrive som nemme, som du jo gør. - Og det var grundet det konstante pres om den perfekte karakter, der bare ikke længere gælder på studiet. Så måske vi bare har forskellige perspektiver på hvad, der er hårdt.

Synes bare det er vildt du kan sidde på første semester og kloge i, at andre studerende er stræbere fordi de synes, at medicinstudiet er hårdt :sweat_smile: Men yeeeeeessssss.

3 Likes

Jeg har flere gange sagt, at jeg kun kan snakke ud fra dette første semester og dermed næsten også kun ud fra de mennesker, der går på mit hold. At du vælger at tage det så personligt til dig selv, på trods af at jeg hverken kender dig eller de mennesker, som du omgås med, det er altså 100% dit eget problem. Jeg er også flere gange blevet fortalt af andre ældre studerende, at det første semester er det nemmeste… så måske du burde kigge indad og overveje, hvilke ting der er rettet mod dig og ikke er.

1 Like

Hey Maddie! Du har selvfølgelig ret til din mening, og jeg anerkender fuldt ud din oplevelse af, at det ikke har været uoverkommeligt indtil videre.

Men man kan altså sagtens være uenig uden at tage noget personligt, og jeg synes altså ikke, at din beskrivelse bidrager til et retvisende billede af medicinstudiets sværhedsgrad. I hvert fald ikke i forhold til den gamle studieordning (jeg håber inderligt, at det bliver bedre på den nye). Når 60% af respondenterne i FADL’s studieundersøgelse 2019 angiver, at de har haft psykiske problemer i forbindelse med studiet og 26% af respondenterne gav svar, som viste, at de på undersøgelsestidspunktet var i risiko eller høj risiko for stress og depression, kan man ikke konkludere, at det kun er “stræberne” som synes, at studiet er hårdt. Det er der faktisk en meget stor del, der gør. (http://fadl.dk/wp-content/uploads/2019/12/studieundersogelsen-2019.pdf) (filen er undersøgelsen på landsplan, men så vidt jeg husker, skilte AU sig ikke særligt ud).

Men selvfølgelig er vi sikkert en stor del af stræbere på lægestudiet :wink:

Jeg har haft studiejob i hele min studietid og oplevede egentlig heller ikke selv 1. semester som særligt hårdts. Men for filan hvor det da ændrede sig på 2. semester. Pludselig virkede ingen af de læringsstrategier, jeg havde brugt tidligere, og jeg brugte den sidste måned før eksamen på at græde. Da jeg endelig fik mit hårdt tilkæmpede 7-tal kunne jeg næsten ikke være i mig selv af lettelse over, at det var overstået, og jeg ikke var dumpet. Så gik det ok igen fra 3. og frem. For mig var 2. semester det hårde. For andre er det 1., 4., 6. eller et helt andet semester. Pointen er, at de fleste af os kommer til at have det hårdt - endda meget hårdt til tider på studiet (i hvert fald med de nuværende studieordninger), og det er faktisk vigtigt at anerkende. Når vores medstuderende brokker sig, kan det faktisk være fordi de selv føler, at de kæmper for at holde hovedet over vande og ikke fordi de bare gerne vil have 12-taller.

4 Likes

Jeg tager det overhovedet ikke personligt, og det virker som om du godt kan se, at dine formuleringer ikke har været særligt hensigtsmæssige siden du nu vælger at gå personligt efter mig, men fred være med det :sweat_smile: Det eneste jeg har sagt er, at det er ret voldsomt at sidde på internettet og dømme alle dem der kæmper på medicinstudiet - måske DK’s mest læsetunge studie - som værende stræbere :wink: God dag og held og lykke med dine eksamener

3 Likes

Nu bestod jeg 2. Semester på au sidste semester, og når folk sagde, at de havde hårdt, så havde man det virkelig hårdt. Jeg synes, at det var dejligt, at man kunne søge hjælp ved ens medstuderende, da alle var mega pressede og stressede og kunne følge hinanden - og der var altså ingen på mit semester, som fik 12, for os handlede det kun om at bestå, hvilket var hårdt i sig selv :slight_smile:

1 Like