[quote]Det er en fortræffelig bog. Den er klart skrevet, tager fat på selv vanskelige begreber og forklarer dem enkelt, uden at læseren behandles nedladende. En sådan klarhed er desværre sjælden, når det drejer sig om bøger om filosofi. Indholdet er fascinerende og fængslende. Desuden er den skrevet så flydende, at jeg fandt det vanskeligt at lægge den fra mig.
“Journal of Medical Ethics”[/quote]
“Medicinsk filosofi” er nok en bog de færreste medicinstuderende ville læse, hvis ikke det var fordi de var tvunget til det. Hvilket ikke rokker ved at det er en særdeles interessant bog hvis man er filosofisk anlagt eller på anden vis interesseret i at betragte lægevidenskaben som fag, mere end som den verden vi nu engang befinder os i.
Forfatterne giver en kort indføring i grundlæggende videnskabsteori med begreber som realisme, rationalisme og årsagssammenhænge. Derefter kommer en introduktion til filosofihistorie, der skal illustrere hvordan menneskenes verdensbillede til enhver tid påvirker lægekunsten og opfattelsen af samme. Dertil kommer afsnit om psykiatri som humanistisk disciplin og nogle vægtige kapitler om etik.
Bogen kan sagtens bruges som “sofalæsning” idet den er så velskrevet, de egentlig temmelig tunge emner til trods. Nogle af eksemplerne, fx om mønttelefoner, kan virke lidt søgte, men det skyldes til dels det fremmede i at læse en humanistisk bog om naturvidenskab. Ligeledes føles det mærkeligt at dissekere etiske problemstillinger, men moralen om at verden ikke er sort & hvid og at etiske problemer er overalt og kræver stillingtagen kan jo vanskeligt anfægtes. Gennemgående er der mage interessante og historiske oplysninger.
Generelt egner bogen sig til at blive forstået i helheder og er nok mindre egnet som kilde til den meget konkrete og punktvise viden som i hvert fald har været krævet til den gamle videnskabsteorieksamen. Personligt mener jeg, at problemet ligger i eksamensformen, ikke i bogen.
Forfatterne antyder at det er kutume, at medicinstuderende ikke undervises i deres eget fags paradigme, men at de forventes at leve sig ind i dette ved iagttagelse. Hvis “Medicinsk filosofi” skal ses som udtryk for forfatternes forsøg på at anfægte denne vanetænkning er deres mission lykkedes.
Det eneste er kan bruges i bogen er:
Hvis det regner er gaden våd
Men hvis gaden er våd, betyder det ikke at det har regnet!
Men jeg kan da kun også vedgå at bogen et let læselig, men jeg har svært ved at se hvorfor man skulle investerer i den, læs dog på bibloteket, og spar pengene…jeg kan ikke se noget behov for bogen efter kursus er bestået.
Jeg synes at det er den absolut mest spændende bog jeg har mødt på studiet.
Bogen er, som nævnt ovenfor, skrevet så pædagogisk og spændende at selv tunge filosofiske emner bliver lette at forstå.
Det er virkelig en bog som sætter tankerne i gang, og de kapitler som ikke var en del af metodekurset er blevet sat på min “vil gerne læse når jeg får tid”-liste
Bogen har ligefrem fået mig til at se frem næste del af videnskabsteorien.
Den sætter ihvertfald gang i tankerne. Og så er det en bonus at den er skrevet så pædagogisk og interessant, at man rent faktisk nyder at læse den. Videnskabteori virker for mange stud.med.'er som værende et ligegyldigt fag, og det påvirker helt sikkert ens opfattelse af bogen. Hvor vidt videnskabsteori er mere eller mindre vigtig end de andre fag på studiet, er jeg ikke i stand til at sige.
JEg må også tilslutte mig og sige det er en overordentligt interessant og velskrevet bog. Jeg er normalt meget naturvidenskabeligt anlagt, men den her bog fandt jeg alligevel interessant.
Letlæselig, interessant og i virkeligheden essentiel for alle kommende læger (og andre sundhedsprofessionelle). Samtidig er det klart den letteste måde at tilegne sig pensummet i medicinsk filosofi og videnskabsteori på 3. og 6. semester.
