Medicin i litteraturen

Jeg ved godt det er lidt en beskæftigelse for pensionerede overlæger, men jeg synes faktisk medicinske citater fra litteraturen er meget fede. Denneher er vist Henrik Pontoppidan

[i]…Mellem de Rejsende var en veltalende italiensk Murermester, der kom fra Lyon, en gammel Garibaldist, hvis Livs store Begivenhed var, at Garibaldi engang havde spist Frokost ene med ham i Varese. Han opbevarede i sit Hjem som en Helligdom det Glas, af hvilket Generalen havde drukket. Han var meddelsom, hjælpsom, gav alle at spise og drikke af sit Forraad. Andre Rejsende fortalte, at de i fulde tolv Timer havde maattet staa i Venterække foran Billetudsalget i Paris for at komme bort fra Byen.

(…)

Vi foer forbi franske Frivillige i Bluser med røde Kors; de raabte og var i lystigt Humør. Forbi sumpede Egne, hvor der langs Vejen sad talrige Kretinere med deres stygge Poser under Hagen. Endelig kom vi - flere Timer for sent - til St. Michel ved Foden af Mont Genis[/i]

Og apropos kretinerne

Psykisk utviklingshemmede har alltid hatt lav status som mennesker. Bare unntaksvis, i visse tidsepoker og i visse land, har de av rent irrasjonelle grunner fått en opphøyet status. Det skjedde med de såkalte «kretinere» i Sentral-Europa som fikk navnet chretien, det franske ordet for «kristen». De var en slags super-kristne som hadde fått nådegaver til å forkynne kryptiske budskap fra Gud. Men utover denne guru-status, som var kortvarig, har de psykisk utviklingshemmede slitt med, og kommer sannsynligvis alltid til å slite med, å oppnå en likeverdighetsstatus. Ansvarsreformen som i sin konsekvens fører til at de psykisk utviklingshemmede blir synlige og dermed nærpersoner, kan muligens forandre holdninger.