Medical Physiology - Boron & Boulpaep

Walter F. Boron
Emile L. Boulpaep

Hardback 1319 pages
Publisher: Saunders
ISBN: 0721632564

Denne bog er glimrende som opslagsværk, men ganske håbløst som førstegangs læsning. Bogen har visse fordele, den er farverig, og der er mange gode illustrationer. Men teksten er alt for detaljeret til, at man kan skabe sig et overblik, som jeg syntes er vigtig for første gang, man læser stoffet. Jeg skiftede meget hurtigt til Ganong, som jeg syntes indeholder mindst ligeså meget information, bare langt mere overskueligt.

Jeg er helt enig med Kifre02. Som førsteganslæsning er den ikke anbefalelsesværdig.

Det er blevet min opfattelse, at Boron er meget svingende i kvalitet alt afhængigt af hvilket emne man læser. I lungefysiologi og nyre skulle den efter sigende være meget upædagogisk, hvor den i endokrinologi er meget anbefalelsesværdig. Jeg læste den selv i endo med stort udbytte, og jeg fik indtryk af at den var lige så dækkende som den (i KBH) anbefalede Berny&Levy, som dækker emnet over dobbelt så mange sider.

Jeg har nu brugt den til cellebiologi på 2. sem på KU og er meget tilfreds. Jeg er enig i at den kan være detaljeret og lidt svær nogen ganger, men til gengæld synes jeg at den virkelig får mig til at huske tingene. Her hjælper de mange farverige og pædagogiske illustrationer til. Jeg synes også teksten har et godt “flow” selvom den rummer mange detaljer.

At den ikke kan anbefalles som førstegangslæsning er jeg ikke enig om. Måske bliver den alt for svær på semestrene højere op, det kan være, men nu til 2. har jeg været ganske glad for den.

4 stjerner. MEN det skal understreges at det er en 1200 sid lang bog og jeg har læst måske 150. Så min mening er måske ikke helt repræsentativ, men skal ses i relation til det jeg brugt den til.

Mange af mine holdkammerater har dog meget varmt anbefallet Blaustein (den lille blå)! Den skal åbenbart være udmærket som førstegangslæsning og helt afpasset til 2. sem. på KU. Har ikke prøvet den selv

Bogen er helt håbløs I fx. Mave tarm (4sem) hvor den ikke laver andet end at snakke om opbygning af kanaler.
Eller har jeg hørt mange gode ting om den til fx endo. (5sem)
Men den er ikke pensum dækkende for 5sem, men man kan godt bestå på den :slight_smile:

Helt klart ikke tilstrækkelig til neurofys på 3.sem KU. Desværre

Eller, man kan måske nok liiige bestå vil jeg tro, men ikke mere

Jeg brugte den på 2. sem og syntes den var helt fin. Og lige til at gå til… Men kan være svær at tygge i første omgang, anden gang var meget bedre!
Dog er den ikke pensumdækkende på 2. sem. hvorfor jeg klart vil råde folk til at bruge Blaustein!! Jeg var SÅ misundelig på dem der havde læst efter den… :S

Jeg købte 1. udgave - og synes den har været fremragende på 2. og 5. semester. Jeg vil dog vove at sige at den er helt til skraldespanden på 3. semester. Jeg læste Bear&Connors Neuroscience istedet.

På 4. gik jeg semesteret om, og jeg fik derfor læst pensum i bogen nogle gange…og det hjalp stort set ikke en daddel :wink: .
Teksten er præget af at mange forskellige forfattere har tilført deres bidrag til bogen - det virker som om at forfatterne har manglet en (pædagogisk?) ensrettende kontrol af afsnittene…det giver lidt svingende kvalitet.
Teksten er svær at komme igennem i GI-, lunge- og lever-galde afsnit. I lungefysiologien blev jeg nødt til at hoppe frem og tilbage mellem West (god bog til svært emne) og B&B.
Som sagt af andre anmeldere er endo-afsnittet godt og bedre struktureret i forhold til resten af bogen.

Jeg er superglad for illustrationerne i B&B. Det er totalt lækkert med flere nuancer end kun rød eller kun blå/grøn (Guyton&Hall og Berne&Levy)…

Jeg har brugt den til Endo, der var den genial.
Til Kredsløb, Respiration og Nyre er Guyton/Hall klart bedre og fuldt dækkende.
Til Mave/Tarm brugte jeg Berne/Levy, der var den klart bedre end de 2 andre.

Jeg brugte Guyton & Hall til det hele - og folk der siger, at man skal bruge mere end én fysiologibog for at komme igennem 1. del, de er sgu’ skudt i hovedet! som om man ikke har udgifter nok i forvejen…

Mit tip: Køb én fysiologibog! tag dig god tid til at vælge - gå i bogladen og bladr igennem. Læs evt. lidt i dem alle på biblioteket.

  • Mikkel

Ja, jeg har sgu da ikke købt dem alle.

Det var bare min holdning til, hvor jeg synes de forskellige emner er bedst beskrevet.

Jeg har lest det meste av fysiologien i denne, med unntak av mave-tarm og neuro, og har vært fornøyd med hele boken. Den er mye informasjon i hvert kapittel, og den har utrolig gode figurer som man nærmest kan repetere hele boken etter. Jeg synes den var særlig god i hjerte, nyre og endo samt 2. semesters pensum KU.

Tilføjelse til mit første indlæg:
Brugte den ikke på 3. semester.
På 4 semester læste jeg efter guyton Hall, men kopierede Bern Levy del om mave/tarm, det var nemlig super godt. Til lunge brugte jeg West, som nok er en af de bedste bøger jeg har læst! Læste dog i BB om hjertet, men fik ikke meget mere ud af det end i Guyton Hall.
På 5. semester læste jeg endo i BB og det er nok det bedste afsnit der er skrevet i denne bog syntes jeg. Det er virkelig godt og gennemskrevet! Så alt i alt en god basisbog hvis man skal vælge, jeg bruge dog Guyton Hall som baisibog istedet.
Men det er jo så også en dy løsning, idet jeg har købt 5 fisiologibøger - jeg startede nemlig hver semester med at læse Warberg, Omstændigt, dyrt, og måske unødvendigt - men det har givet bonus.