Hej -
jeg har længe overvejet lægelivet som en mulig karrierevej - jeg har altid fundet menneskekroppen (og psyken / hjernen) vildt fascinerende, har et fint gennemsnit og synes også jeg i løbet af mine 40 leveår har samlet erfaring nok til at føle mig godt tilpas i lægerollerne.
Sagen er selvfølgelig dels, at jeg er halvgammel og dels, at jeg også er meget glad for matematik og fysik. Egentligt ville jeg allerhelst læse fysik, men da fysik ikke er et særlig praktisk studievalg (få får lov til at forske, resten ansættes i tech- eller banksektoren, hvor man enten bliver “aged out” eller sjældent vælges til hvis man er en ældre østeuropæisk kvinde), må jeg jo undersøge andre græsgange.
Så her kommer to spørgsmål:
Hvor meget tung matematik/ statistik/ (matematisk modellering, analyse, biofysik, andet lignende…) er der egentligt i medicin, på hvilke niveauer og i hvilke specialer kan man forestille at kunne proppe mest muligt af det ind? Forstå mig ret - jo mere, des bedre
Hvor realistisk er det generelt at få lov til at specialisere sig / forske i det man ønsker, når man begynder i en sen alder - jeg synes særligt anæstesiologi og neurologi lyder spændende, men vil ikke udelukke andre muligheder.
Har du overvejet at læse til farmaceut eller biomedicin?
Uddannelserne kan være praktiske (klinisk farmaceut) og der er rigtig gode muligheder for at forske.
På farmaci, der også beskæftigere sig med menneskekroppen og de organrelaterede fag, har fysik og en del matematik og anvender matematik til at beregne fx lægemiddelkoncentrationer ud.
Du kan jo selv tjekke uddannelserne ud og evt. kontakte deres studievejledning.
Held og lykke med det
Tak for dit svar, @Kathrine_90
Ja, jeg har overvejet alle beslægtede uddannelser. Det jeg synes om ved medicinuddannelsen er netop at kunne møde og forholde sig til hele mennesket og gøre en forskel for den enkelte patient. Det kan man ikke i andre uddannelser (og ja, her kommer fysik også til kort )
Så det jeg er mest bekymret for at min alder (48 år efter afsluttet KBU) kan blive en forhindring ift. at specialisere sig eller forske generelt, og om det er nogle oplagte veje at gå eller undgå i sådan en situation.
Og når jeg nu er glad for det tørre teori, om jeg kan få det integereret i uddannelsen, også senere i livet
Jeg har hørt at den hidtil ældst optagne på medicin var 50 da hun startede.
Hvordan det er i forhold til specialer er nok bedre at spørge en fx anæstesilæge eller neurolog om, hvis du kender eller kan finde sådan én - men dén læge jeg spurgte (jeg er 33) sagde at de superviserende læger oftest er glade for at undervise og opleve nogen med mere livserfaring i KBU og introstillinger, og at de erfaringer vi har med i bagagen fra andre brancher nogle gange kan gøre det ud for relevante kvalifikationer der gør én højt prioriteret til hoveduddannelsesstillinger, selvfølgelig helt afhængig af specialet.
Ellers kvalificerer yngre læger sig jo via forskning, phd’er og mængden og bredden af introstillinger samt personlige kvalifikationer, og især det sidste kan vi måske håbe rykker.
Jeg kan anbefale dig at høre Podcasten “Efter lægeløftet” hvor hvert afsnit er om ét speciale, og de nogle gange kommer ind på reservelægernes ønskede kvalifikationer i relation til det specifikke speciale.
Der er også “Stetoskopet”, hvor enkelte afsnit handler om hoveduddannelse og kvalifikationer, work/life-balance og andre måske relevante detaljer.
Se på titlerne for de enkelte afsnit.
Sluttelig kan jeg sige at jeg aldrig har hørt andet end at det skulle være nemt som læge at få lov at lave en masse forskning, og som regel opkvalificerer det ens hoveduddannelsesansøgning.
Ved forskning er der nogle ulemper økonomisk og jobsikkerhedsmæssigt, men til gengæld vinder man en masse andet, hvis det er dét der gør én glad
Tak, jeg glæder mig til at komme i gang med de podcasts.
Det lyder også betryggende at høre at det ikke er svært at får lov at forske, og jeg har læst mange kommentarer / opslag her, hvor ældre studerende er blevet nævnt. Dog ville det være noget helt andet at høre fra nogle som selv har færdiggjort studiet i en høj alder, mest om hvordan arbejdslivet er for dem (contra yngre kolleger). Sådan en har jeg så ikke mødt endnu, kun hørt om
