Makro depression

Hej
Jeg er på 2. semester på AU og har makroskopisk anatomi, som jeg synes er virkelig krævende jeg sidder tit fra 12-21 og læser om dagen, men føler ikke at jeg ikke har styr på det jeg skal og glemmer tingene som jeg har været i gennem. Jeg laver dagligt anki som fungerede fint nok i starten, men synes det tager hvor langt tid nu, når jeg har været i genenm så store dele af pensum.

Jeg vil høre om nogen af jer, der har været i gennem makro har nogen tips og tricks eller bare nogen opmuntrede bemærkning til en 2. semester studerende der har svært ved at se lyset for enden af tunnelen

Vi har sku alle været der, ikke andet end at stramme arbejdsbukserne og kæmp igennem det. Du kommer stærkere ud på den anden side, og det vil hærde dig. Vi har alle siddet der med de fandens muskler og knogler, og tænkt “fuck it, jeg dumper og kan ikke klare det”. Du skal nok klare det fint.

Et specifikt råd: Jeg vil ikke anbefale at du læser en masse, medmindre du reelt får noget ud af det. Jeg brugte mange måneder på at læse, men intet sad fast. Hellere sid med et kompendium, og kunne f.eks. hele armens muskler efter 3-4 timers terpning, end at sidde og læse kapitlet om armen, men nærmest intet kan huske bagefter!

2 Likes

Jeg tror de fleste af os på AU ramte en mur i løbet af 2. semester.
Personligt læste jeg primært i bøgerne som forberedelse til holdundervisning og som opslag i eksamensperioden, og ellers tilbragte jeg uendelig mange (hyggelige) timer med min læsemakker, hvor vi repeterede slides og terpede hinanden i pensum og spotpræparater - netop for at træne paratviden, som du nok gør med Anki.
Ca. 2 uger op til eksamen kværnede vi eksamenssæt hver for sig, og mødtes kun ved behov. Vil stærkt anbefale dig at bruge din læsemakker - hvis du har en - og at lave så mange eksamenssæt som muligt. Det gik super, men du kan tro jeg også havde svært ved at se en ende på det semester af og til.

Ønsker dig held og lykke! Du skal nok komme godt igennem :slight_smile:

2 Likes

You’re not alone :smiley: Ved ikke om det hjælper, men synes det er rart at vide at man ikke er den eneste