Kære Helene,
jeg forstår ikke helt hvad du mener med at ophøje naturvidenskaben til religion udfra dit eksempel.
Det der adskiller naturvidenskaben fra religion, alternativ behandling, psykoanalyse m.m. er jo netop naturvidenskabens evne til at “skifte standpunkt” når der foreligger nye data. Jvf. Karl Poppers falsificerbarhed, altså at en teori kan afvises/falsificeres med baggrund i data, og en ny teori derfor må opstilles.
Naturvidenskaben taler jo aldrig om at have “fundet” sandheden, men om at “nærme sig” sandheden, som jo bl.a er gemt i en masse bias.
Derfor kan det der er “comme il faut” i dag være bandlyst i morgen, og måske være inde i varmen igen i overmorgen.
Men for homøopati, kranio-sakral terapi, kinesisk urtemedicin er det jo ikke sådan at “behandlingsindikationer” pludselig ændrer sig fordi nye data dukker op. Det der var godt mod hovedpine for 2000 år siden er stadig godt mod hovedpine, fuldstændigt uafhængigt af data fra de sidste 2000 år.
Jeg vil give dig ret i at nogle læger kan have en nærmest religiøs tilgang til naturvidenskab og opfatter natuvidenskabens svar som endegyldige sandheder, og at meget der i dag praktiseres som naturvidenskab nok har samme evidens som visse alternative behandlinger.
Naturvidenskaben svar er ikke “sandheden”, men det er vel det tætteste måde vi kan komme på “sandheden” ?
No offence Helene, men jeg har svært ved at se hvordan du kan forene dine holdninger med lægegerningen. Hvis du ikke anser den naturvidenskabelige metode andre metoder overlegen, hvordan kan du så tage stilling til behandlingen af dine patienter.
Vi ved jo ikke om antibiotika virker på meninigitis patienten, måske skulle vi prøve med zoneterapi.
Jeg indrømmer jeg sætter det noget skarpt op, og måske har jeg også bare misforstået dig.
Venlig Hilsen
Andreas Lundh