Hej til alle jer.
Jeg er jo sent på den med at have fundet ud af, at jeg egentlig gerne vil være læge… der har været mange, mest personlige grunde til at jeg ikke blev det indtil videre. Dem skal jeg nok ikke kede jer med.
Men jeg kunne dog tænke mig at diskutere (og blive klogere på), hvad jeg egentlig siger ja til hvis jeg beslutter mig for uddannelsen.
Jeg er nok ikke den ældste der har prøvet kræfter med medicinstudiet - kommer til at være en 29-30 år ved studiestart.
Men det er jo trods alt noget af en beslutning at tage… for den betyder, at jeg vil leve et liv som studerende indtil et rigtig godt stykke op i mine 30ere.
Jeg hører så desværre ikke til de “late bloomers”, der i det mindste har en god bid af tilværelsen i hus når de så vælger at prøve noget helt andet i min alder (= rygsækrejsen og lignende erfaringer er klaret, der er måske hus, bil, evt familie eller partner med fornuftig indtægt…).
Dvs at jeg f.eks. ikke har nogen speciel økonomi at trække på… med andre ord kommer det til at være et “rigtigt studenterliv” rent yderlig betragtet. Med alle de fordele det kan have (men hvor meget giver de egentlig én der trods alt er voksen) - og alle ulemper (hvor hårde bliver de at takle?).
Jeg ved det er nogle meget personlige spørgsmål som jeg i sidste ende kun kan besvare selv - skriver dem kun så I ved hvad jeg går og tænker på. Det skal ikke lyde som om jeg fokusserer på penge, men økonomien er nok noget af det der gør mig lidt eftertænksom.
Jeg er godt nok meget vant til at leve på et nogenlunde beskedent niveau - men på trods af det er det måske forståeligt, at SU og kun SU kan være lidt deprimerende når man er i sine 30ere… og penge betyder trods alt også muligheder - et lidt mere selvstyret liv med mindre “situationstvang”, hvis i forstår hvad jeg mener. Jeg har altid syntes at det gav noget ro i tilværelsen.
Så med hensyn til disse tanker - kan man leve et voksent, ikke alt for fattigrøvsagtigt liv som medicinstuderende? Hvordan kommer min hverdag til at se ud med studier og job? Kan man organisere sig frem til en løsning der både giver plads til et seriøst studie, og et fornuftigt liv til mig selv?
Tak for at Du gad læse hertil - måske er der et godt råd, noget egen erfaring, eller whatever, som Du kan dele ud af? Det kan, men behøver ikke have med ovennævnte aspekter at gøre.