Livet som voksen studerende - spørgsmål og eftertanke

Hej til alle jer.

Jeg er jo sent på den med at have fundet ud af, at jeg egentlig gerne vil være læge… der har været mange, mest personlige grunde til at jeg ikke blev det indtil videre. Dem skal jeg nok ikke kede jer med.

Men jeg kunne dog tænke mig at diskutere (og blive klogere på), hvad jeg egentlig siger ja til hvis jeg beslutter mig for uddannelsen.

Jeg er nok ikke den ældste der har prøvet kræfter med medicinstudiet - kommer til at være en 29-30 år ved studiestart.

Men det er jo trods alt noget af en beslutning at tage… for den betyder, at jeg vil leve et liv som studerende indtil et rigtig godt stykke op i mine 30ere.

Jeg hører så desværre ikke til de “late bloomers”, der i det mindste har en god bid af tilværelsen i hus når de så vælger at prøve noget helt andet i min alder (= rygsækrejsen og lignende erfaringer er klaret, der er måske hus, bil, evt familie eller partner med fornuftig indtægt…).

Dvs at jeg f.eks. ikke har nogen speciel økonomi at trække på… med andre ord kommer det til at være et “rigtigt studenterliv” rent yderlig betragtet. Med alle de fordele det kan have (men hvor meget giver de egentlig én der trods alt er voksen) - og alle ulemper (hvor hårde bliver de at takle?).

Jeg ved det er nogle meget personlige spørgsmål som jeg i sidste ende kun kan besvare selv - skriver dem kun så I ved hvad jeg går og tænker på. Det skal ikke lyde som om jeg fokusserer på penge, men økonomien er nok noget af det der gør mig lidt eftertænksom.

Jeg er godt nok meget vant til at leve på et nogenlunde beskedent niveau - men på trods af det er det måske forståeligt, at SU og kun SU kan være lidt deprimerende når man er i sine 30ere… og penge betyder trods alt også muligheder - et lidt mere selvstyret liv med mindre “situationstvang”, hvis i forstår hvad jeg mener. Jeg har altid syntes at det gav noget ro i tilværelsen.

Så med hensyn til disse tanker - kan man leve et voksent, ikke alt for fattigrøvsagtigt liv som medicinstuderende? Hvordan kommer min hverdag til at se ud med studier og job? Kan man organisere sig frem til en løsning der både giver plads til et seriøst studie, og et fornuftigt liv til mig selv?

Tak for at Du gad læse hertil - måske er der et godt råd, noget egen erfaring, eller whatever, som Du kan dele ud af? Det kan, men behøver ikke have med ovennævnte aspekter at gøre.

Jeg er selv en “sen starter” med mand og børn der også skal have del i min tid ud over studiet, og her er mine erfaringer:
Det kan sagtens lade sig gøre, at planlægge sit studie så man kan have et “voksent liv” samtidig, men det kræver god planlægning og opbakning fra baglandet.
Økonomien på SU kan godt være en prøvelse når man har tjent penge inden studiet, men en del af mine medstuderende klarer en pæn indtægt ved siden af SU´en ved at tage FADL vagter og lignende.
Håber du kan bruge det til noget…
Hvis det er læge du vil være, så hop ud i det, og held og lykke :slight_smile:

Startede selv som 30 årig… det var ikke noget problem, faldt godt til blandt “de unge” :slight_smile: Studiemæssigt hjalp det gevaldigt, at jeg havde prøvet noget andet først!

Økonomisk kan man godt klare sig med FADL-vagter, sørg for at komme hurtigt i gang med SPV-kursus og bliv VT’er så hurtigt som muligt. Jo før du kommer på hold - desto før får du en stabil indkomst.

Mit tip er: Nattevagter! det skal prøves - hvis man kan læse om natten, så er det guld! har læst til eksamen flere semestre på nattevagter.

  • Mikkel

Hej!
Åldern är inget probelm! Började som 31 åring.Har arbetat i många år som sygeplejerske innan och brugt upp all SU från Sverige…dvs jag måste arbeta vid sidan av. Kan ej anbefale nattvagter,dem er man ofta för trött för att läsa på.Tycker istället du skall arbeta intensivt under kortare perioder och spara ihop pengar.Jag tex jobbar i ferier och mellan semstrerne,fast som sygpl…vilket är bättre betalt än FADL.

Tycker det är en fördel att vara äldre,man har ofta mer ro och överblick…Har man arbetat i sundhetsväsendet är den erfarenheten guld värld på kliniken och mycket av det praktiska har man med sig gratis.Tror också man är mer trygg i sin roll som blivande lege om man har livserfarenhet.Jag kommer ta mer än 6 år på mig att bli klart men det tycker jag ej gör något.Det är sjov vara student i vuxen ålder! Ett privilegium faktsikt.

Har vänner som er singel med 2 barn i 35 års åldern som läser medicin-det går fint.Hon är också utam SU.Allt går om man vill!!

[quote=“Skoffs”:3tpyjaxo]Hej!
Åldern är inget probelm! Började som 31 åring.Har arbetat i många år som sygeplejerske innan och brugt upp all SU från Sverige…dvs jag måste arbeta vid sidan av. Kan ej anbefale nattvagter,dem er man ofta för trött för att läsa på.Tycker istället du skall arbeta intensivt under kortare perioder och spara ihop pengar.Jag tex jobbar i ferier och mellan semstrerne,fast som sygpl…vilket är bättre betalt än FADL.

Tycker det är en fördel att vara äldre,man har ofta mer ro och överblick…Har man arbetat i sundhetsväsendet är den erfarenheten guld värld på kliniken och mycket av det praktiska har man med sig gratis.Tror också man är mer trygg i sin roll som blivande lege om man har livserfarenhet.Jag kommer ta mer än 6 år på mig att bli klart men det tycker jag ej gör något.Det är sjov vara student i vuxen ålder! Ett privilegium faktsikt.

Har vänner som er singel med 2 barn i 35 års åldern som läser medicin-det går fint.Hon är också utam SU.Allt går om man vill!![/quote]

tru.dat

[i]Du er ikke alene

  • der er folk li´som diig
    lad os få det helt på det reeene
    jeg hár det li´som dig…[/i]
    (sebastian :lol: )
    fik lige en sær søndagstrang til en lille forkølet vise midt i bjerget af avisartikler for og imod muhammedtegningerne og om dk lever nedsunket i et akvarium eller ej. og nu til en pointe - du bliver nemlig ikke alene - hvilket kan være ret vigtigt når studiet begynder at blive hårdt. på sdu er der altid en lille håndfuld på hvert hold der har den alder. jeg var selv 28 da jeg startede og har absolut ikke fortrudt. det er godt nok surt at være på SU men så er der jo mulighed for arbejde ved siden af. der er også altid mulighed for at vælge kurser fra eller til som det passer én - hvilket kan gøre studiet nemt at passe ind i noget der minder om et egentligt liv. det vigtigste for mig er at studiet virkeligt ér spændende og at der er et rimeligt godt og spændende job bagefter - man kommer sgu aldrig til at stå en en situation som: -satans - nu har jeg en kandidat i medicin og hvad skal jeg så bruge den til…

Nu er det jo ikke alle, der har været sygeplejersker i deres tidligere liv - og skal man klare sig uden SU skal man som minimum have 8 - 10 FADL-vagter per måned. Så enten skal man arbejde hver weekend, eller også skal man tage nogle træk med 4 - 5 vagter i streg hver anden uge (kan anbefales!).

Det der med at arbejde i ferierne kan jeg i hvert fald ikke administrere… der skal godt nok også knokles igennem, hvis man helt vil undgå at arbejde i løbet af semesteret. Desuden er det sgu’ meget rart at have fri - bare en gang imellem.

  • Mikkel

mgybel >> selv er du da heller ikke helt uden balast?

University: Biochemistry, University of Copenhagen, 1993 - 2003.

Noget må kunne bruges og om ikke andet ved du hvad det vil sige at være studerende :wink:

Klart, klart… det har da hjulpet en del. Fagligt gjorde det 1. 2. og 4. semester temmelig meget nemmere - og så betyder det enormt meget at have prøvet at gå til eksamen nogle gange før… (læs: mange gange, med varierende resultat, forstås…)

Men det er alligevel begrænset, hvor meget studiearbejde man kan få på en næsten-biokemiker. Til gengæld kan man i hvart fald ikke få SU, så jeg har sgu’ givet den gas med FADL-vagter - især nattevagter, som har reddet mig igennem flere eksaminer… Så den der med at man “bare” kan arbejde i ferierne - den tror jeg ikke på…

  • Mikkel

Nej,alla är ej sygeplejersker.Hvordan man väljer att arbeta är individuellt, jag personligen tycker det är skönt vara fokuserad endast på studiet i semestrene och klarar mig på att arbeta under sommaren samt 2 uger efter vintereksamen.Kommer ju an på hvilken lön man har också…FADL er väl välbetalt også?? Att arbeta lite i Norge och Sverige er också ett knep då man ju ej får så hög inkomst i respektive land och ej behöver betala så mycket skatt-har givit mig extra 15 000 -20 000 per år…Helt lagligt.

Mange tak for indlæggene - det hjælper med nogle first-hand erfaringer.

Og så lyder det jo heller ikke helt umulig… :up:

Hvor der er vilje er der vej - er det ikke det man siger? :bash:

Hej dér.
Jeg tror ikke der ikke er en medicinstuderende der vil give dig ret i at man føler at økonomien giver mere “plads” og overskud i hverdagen…både til venner og bøger.
Mht hvordan studiet skal tackles - så virker det ikke (for mig) at ofre kæreste, familie og venner på studiets alter - alt kan man organisere sig frem til - hvis man har lyst. Jeg tænker selvfølgelig nogle gange på at jeg mangler nogle af mine medstuderendes kompetencer/kursus- og erhvervserfaringer - men Rom blev ikke bygget på en dag…
Bottom line:
Studiet er hvad du vil gøre det til, du kan leve godt(ja- jeg synes sgu FADL-lønnen varmer efter en jul med overophedet danKort), eller du kan tage din sovepose og Trangia med ind til vådsalen og grave dig ned med bøgerne…

Jeg startede som 21-årig (men det skal ikke skille os ad :lol: ) - det eneste råd mht penge - så start FADL tidligt, det gjorde jeg ikke…det kan anbefales.
Eller kig i MOK og sælg din krop til videskaben en gang imellem…

Endnu et lille indlæg mht SU’en… Jeg er selv i den situation, at jeg pt (og senere i studiet) ikke får nogen form for SU fra staten, hvilket jeg har vidst helt fra starten af studiet. Det er ikke noget problem, som man ikke kan klare sig ud af vha en god stak FADL vagter og en kassekredit fra sin bank (som jo sjovt nok bliver ret medgørlig nør man siger man læser medicin… :slight_smile: ) Pengene er ikke noget problem, hvis man modtager SU og ikke han andre udgifter end til sig selv - så synes jeg faktisk man kan leve ret fornuftigt på en SU, hvis ellers man bor billigt og er ligeglad med at have bil… Så jo det kan sagtens lade sig gøre at leve på en SU - evt. tag studielån samtidig - det giver nogle flere penge, og da vi jo trods alt tjener ret godt og har job-garanti efter endt uddannelse, så er det vel ikke verdens undergang at have en gæld på 150.000 efter endt studie…

Spring ud i det! Der er ikke noget værre end at stå om 20 år og sige: ÆV! Hvorfor gav jeg det ikke en chance…

-Hauge