Jeg er i godt gang med bacheloren i medicin, men er kommet i tvivl, om det er det rigtige for mig. Min tvivl skyldes blandt andet, at jeg frygter, uddannelsen og særligt det efterfølgende arbejdeliv kommer til at fylde alt for meget. Jeg har hørt fra flere, at læger ofte kun har 1-1,5 fridag om ugen, og det synes jeg ikke er foreneligt med det kernefamilieliv, jeg gerne vil have. For mig skal mit job være 2. prioritet efter familielivet - men er der plads til, at et så krævende job kan være det? Jeg mener, man tager jo ikke en lang lægeuddannelse for at ende med at arbejde på 37 timer om ugen i en praksis? Hvad er normalen ifht. praktiserende læger fx (det er det speciale, jeg overvejer)?
Lægelivet er, hvad man gør det til. Man kommer ikke uden om perioder med arbejdsbelastning, og lige i starten - ved KBUen - er der ikke den store valgfrihed, men senere har du rig mulighed for at vælge et arbejdsliv, der passer dig.
Jeg gider ikke arbejde mere end 37 timer/ugen, og på sigt vil jeg også gerne arbejde mindre, hvorfor jeg går efter specialer, hvor der er mulighed for dette. Jeg kender f.eks flere inden for psykiatrien/børne- og ungdomspsykiatrien, der har forhandlet sig til stillinger på 30 eller 32 timer ugentligt (samtidig er det også de meste spændende specialer inden for det medicinske!). Ligeledes har jeg en god ven, der arbejder 3 dage ugentligt som vikar i en praksis (han er lige blevet færdig med sin H-uddannelse i almen medicin) til en fin hyre.
Det er jeg glad for at høre. Men er en lægepraksis ikke forpligtet til at have et vist antal patienter ad gangen? Og en anden ting jeg har tænkt over er, at man jo hele tiden skal være opdateret på den nyeste viden, publicere artikler, deltage i konferencer m.v. - Hvordan foregår det helt konkret? Er det noget man selv sørger for og gør løbende som “ekstra” arbejde, tager man på kurser eller hvordan?
Du skal ikke publicere artikler hele tiden som praktiserende læge. Hvordan det foregår med konferencer, tør jeg ikke sige.
Nogle praktiserende læger går flere sammen, så de f.eks kan have en ugentligt fridag. Lønnen bliver selvsagt mindre, så det er en prioritering af tid over penge.
Du kan også, som skrevet, tage arbejde som vikar, hvor du ansættes i en praksis - f.eks som min ven, der aktuelt arbejder 3 dage om ugen.
Der er mange måder at være læge på, og det finder du ud af, når du kommer længere frem. Men du kommer ikke uden om perioder med en del arbejde, og hvis du ikke ønsker det, så må du gøre op med dig selv, om du skal finde en anden udannelse. Der er masser af andre sjove ting at beskæftige sig selv med.
Lægelivet har masser af muligheder for at vælge familieliv over karriereliv.
Vi må dog også erkende at vi er en faggruppe under press. Dels af den demografiske udvikling med flere ældre (deraf flere syge) og mangel på speciallæger (i hvert fald visse steder - Region H fraset). Vi lever også i en tid vore regeringer og statsadministrationen i højere og højere grad ønsker at detailstyre - herunder de offentlige ansættes arbejdstid.
Vi så det med sygeplejerskernes seneste overenskomst, hvor der fra arbejdsgiver blev bragt i spil: Forringet vilkår for at kende sin vagtplan, øget vagthyppighed, og større ansættelsesmatrikler - så man som sygeplejerske på sygehus X kan sendes til Sygehus Y - uden mer-honorering.
Med andre ord: vores arbejdsvilkår er under press. Det vil givet fortsætte de næste mange overenskomster.
Dermed ikke sagt man ikke kan prioritere familielivet og man kan gøre meget selv.
Jeg har også skrevet det før: som udgangspunkt arbejder man som læge ikke mere end 37,5time om ugen. For hver ektra time du arbejder - skal den afspadseres, da som tiderne er, overarbejde udbetales ikke. Så det er ikke arbejdstiden du skal frygten. Til gengæld skal man nok fremadrettet forvente at mere af denne arbejdstid kan ligge nat eller aften.
Pt. hvis man er hospitalslæge, så møder man enten kl. 8 eller 15:30(til 08-09). Det man gerne vil fra ledelsenshånd er at indføre flere vagter der hedder f.eks. 14-22. Det kan jo familiemæssigt være en stor ulempe. Ligesom der grundet press og belastning i nattetide givet ønskes indført delt nattevagt: En 23-08. Det har heller ikke være kutyme blandt læger.
Men, hvad er et godt arbejdsliv?
Det er jo en svær størrelse - er det arbejdstidspunkter? Det er det for nogle. Er det arbejdstiden - de 37,5t?
Sammenligner vi os med mange andre med lige så lange uddannelser - eks. jurister - så tror jeg de griner over 37,5t arbejdsuge. Er du ansat i den private sektor som f.eks økonom - så må der forventes du i perioder arbejder 50t og det uden mer-honorering. Der er mail der forstyrrer om aftenen etc.
Jeg synes jeg har et godt familie- og arbejdsliv - jeg har taget nogle aktive valg for at sikre dette, men har fundet min niche - så mulighederne er mange.
Det har gjort ved at gøre det “nemt” for mig selv ved ikke at jagte de kompetitive specialer.
Efter turnus, som det hed - hvor man jo ikke har nogle valg - der er det “go with the flow”. Der efter havde jeg en introstilling i alm medicin. Så fulgt 2 års ansættelse på en geriatrisk afdeling - i en ikke vagtbærende stilling - altså en stilling, hvor jeg havde rent dagtid. Den var så også uklassificeret og derfor ikke en uddannelsesstilling. Jeg brugte dog stillingen til andre meritter - bl.a. at være uddannelseskoordinerende yngre læge på afdelingen.
Derefter forsøgte jeg et af de små specialer - det blev dermatologien - det er jo også et ikke vagttungt speciale. Men det var ikke mig, men så var ekpertrollen dog prøvet af.
Derefter fuldte 2,5 år i psykiatrien (inkl 1 års introstillling) - hvor jeg havde ansættelse på ikke særligt belastede afdelinger (Vejle og siden Gentofte) - så når der var nattevagt - kunne man stor set altid sove
Jeg ville gerne mere somatisk bredde end psykiatrien tilbyder, så tilbage til jagten på hoveduddannelsesstilling. Derefter var jeg 6 mdr i ortopædkirurgisk skadestue - altså ikke noget med OP eller den slags - jeg fik skræddersyet en stilling hvor jeg 9 ud af 10 dage var i skadestuen. Det var den læring jeg havde behov for.
Så fik jeg min hoveduddannelsestilling - og det var også go with the flow.
Nu har jeg været speciallæge i 1,5år. Der har jeg valgt en lidt alternativ vej, så jeg aktuelt er fuldtids vagtlæge - netop også af familiehensyn. Fra 1/1 er jeg ved siden blevet lægevagtschef. Planen er dog inden for de næste par år at købe mig ind i en praksis. Den yngste skal bare lige være lidt større…
Så der er mange muligheder for at forme sin egen vej - i hvert fald i perioder af ens lægeliv.
Jeg har mange meritter på mit CV - og fordi jeg ikke har brændt al mit krudt på arbejdet har der været overskud til fagforeningsarbejde, frivilligt arbejde, studmed.dk etc…
Hvordan er vagtbelastningen, når du er i fase-2 HU i almen blokstilling? Dvs. når du skal være på gynækologisk afdeling, ortopædkirurgisk afdeling m.m.? Arbejder du så udelukkende 37t om ugen, eller kan du tage flere vagter, hvis du ønsker dette?
Det afhænger nok af ansættelsessted. I Kbh næppe - der indgår du som fodfolket - manden på gulvet.
Men jo mere decentralt du har din stilling, jo færre hænder er der sikkert også.
Men mange steder udbetales, som skrevet tidligere, overarbejde ikke. Det skal afspadseres inden for normperioden. Men der er nok bedre muligheder for overarbejde i Nyk F eller i Thisted, men jeg ved det ikke.
Alternativt kan man jo være ekstern vagttager på en anden matrikel, hvis du f.eks. har psykiatrierfaring, kan du givet blive tilknyttet som forvagt eller bagvagt et sted i vandkants-danmark… Så når du i henhold til vagtplanen har fri uge eller fri onsdag og torsdagen i uge 8, så tager du en vagt et andet sted… Der er jo masser af arbejde til dem der vil have hænderne op af lommerne (og køre lidt efter det…)
Okay, det lyder som om du har gjort dig nogle gode valg i løbet af din karriere. Som jeg kan forstå på det der generelt bliver skrevet herinde, har man - naturligvis - ikke mange frie valg under intro- og hoveduddannelsesstillingerne. Det får mig så igen til at tænke på arbejdstid - hvor mange timer ugtl. arbejder/videruddanner en læge sig til alm. praktiserende læge under intro- og hoveduddannelsesforløb? (ca. estimat) - Og hvor meget af denne tid arbejder man, man skal vel også gå lidt i skole, eller hvordan foregår det egentligt?
He he, du er færdig med at gå i “skole” (universitet), når du bliver læge efter embedseksamen. Så den står kun på arbejde samt nogle kurser/konferencer i ny og næ som for de flestes vedkommende er hyggelige og et afbræk i den kliniske hverdag.
Måske et dumt spørgsmål, men hvordan kan en ansættelse som fuldtids vagtlæge være godt for familielivet? Arbejder du så ikke altid aften eller nat?
Er det muligt at blive fastansat som vagtlæge eller tager du bare vagter på fuldtid?
Er det fordi du vil vælge at starte en praksis op fra grund og det er krævende at få pt i starten eller er det generelt meget krævende at starte en praksis, også selv om man køber sig ind med goodwill?
