Læsestof

Hej du!

Jeg har blot et lille spørgsmål, som jeg håber besvaret: Nu synes jeg selv, at lektiemængden er stor (dog langt fra uoverkommelig) i gymnasiet - men hvordan forholder det sig på medicinstudiet? Er der nogle, der kan forklare, hvor meget man skal læse sådan ca. pr. dag/uge fx på første semester? Også gerne på de følgende semestre…? :slight_smile:

M.v.h.

Nicki, stud.med. pr. feb. 2006 :wink:

Hey.

Jeg synes det er utroligt svært, at sætte “mængde” på, hvor meget man skal læse i løbet af de forskellige semestre. Jeg synes det afhænger af mange forskellige ting - f.eks. bogvalg og ens motivation.
Personligt synes jeg ikke, at jeg kunne nå at læse alt i løbet af 1. og 2. semester. Men så må man jo sortere. Jeg er f.eks. ikke særligt skab i almen embryologi da det var en af de ting, jeg gik meget hurtigt henover.
Det er i sig selv ikke læsemængden, som er det afgørende, men derimod stoffet. I Anatomi skal man f.eks. næsten lære et helt ny sprog og det tager tid.

I fysiologi er der - i modsætning til anatomi hvor bøgerne er rimeligt faste - mange bøger at vælge i mellem. Nogle bøger er meget grundige, men tager også længere tid at læse, hvor andre er lettere at læse, men måske heller ikke 100% dækkende. Det er igen en vurdering.

Meget af det er også op til en selv og ens indlæringsevner. Det kan godt være jeg er langsomt opfattende, men jeg brugte sgu’ meget tid på anatomi. Men det er også huskefaget over alle huskefag. Jeg er nok mere til fag, hvor jeg kan “tænke” mig frem til resultatet, fremfor bare at huske det udenad.

Ok, det forstår jeg udemærket. Jeg kan dog ikke undgå at mistænke, at der er et “krævet” antal sider, man skal læse til hver dag. Som jeg har forstået, at forholdene er på KU, er der frit lærebogsvalg, men forelæserne anbefaler alligevel et begrænset antal lærebøger, hvor man kan finde “anbefalet lektie” ved lektionsplanen (vidst nok). Den anbefalede lektie skulle da henvise til lærebøgerne - sådan er det i hvert fald med medicinsk kemi på 1. sem.

Apropos “krævet”, afhænger dette jo ikke af, hvor meget man rent faktisk når :wink:

Der er et pensum - eller mere korrekt i Odense ihvertald - målsætninger. En “simpel” oversigt over, hvad der forventes at kunne til 1. årsprøven. Hvordan man så tilegner sig stoffet er op til en selv.

Finn Bojsen-Møller’s “Bevægeapparatets Anatomi” vil sikkert længe endnu være den anbefalde bog til selvsamme emne, men om man vælger at bruge den er op til én selv. Foretrækker man, at tilegne sig stoffet fra f.eks. en engelsk bog er dette skam også muligt.
Til de fleste forelæsninger har man en oversigt over, hvad forelæseren vil komme omkring og nogle gange henvisninger til f.eks. Finn B. Den kan man så vælge at følge. Men ikke alle er lige glade for Finn B. og vælger derfor en anden bog. I deres tilfælde kan læsemængden endten være mere eller mindre og udbyttet lige så.

Lige akkurat anatomi er dog et dårligt eksempel da de fleste (så vidt jeg ved) bruger Finn B., Erik Andreasen m.fl. “Indre Organer”, Finn Geneser “Histologi” og Langman’s “Embryologi” (som jeg forøvrigt stort set ikke har åbnet endnu). Altså rimeligt “faste” bøger. Men i fysiologi findes der op til 5 almindeligt anvendte bøger, vil jeg gætte på. Og deri kan læsemængden variere utroligt meget.
På vores læseplan, med anbefalet læsning, kan antallet af sider variere en hel del i forhold til hvilken bog man vælger.

Jeg vil hellere sige, at der er et “krævet” emne man kan vælge at læse til hver forelæsning, fremfor at sige et antal sider.
Nogle emner fylder jo også en del mere end andre pga. af deres højere kompleksitet.
Og visse emner kan man komme hurtigt igennem selvom der er mange sider, da stoffet måske er en del nemmere end andre ting, skrevet på færre sider.

Skulle tingene være helt anerledes på KU forbeholder jeg mig retten til at tage helt fejl :smiley:

Her er et link til målsætningerne for Anatomi (1. årsprøven) på SDU. http://www.sdu.dk/health/download/studi … proven.pdf