Kære alle stud. og cand.med.'ere!
Ovenpå den lange debat der har været hele foråret og sommeren ang. den nye lægeuddannelse i Aalborg, har jeg som 1. semesters studerende på AAU længe haft lyst til at fortælle lidt om vores studie, og måske be- eller afkræfte nogle af de fordomme der har været.
Samtidig kunne det være spændende at høre lidt om studiestrukturen på de andre universiteter - og hvad der virker og ikke virker hos jer.
Måske skal jeg også lige tilføje at AAU ikke var min første prioritet, og at jeg ikke er fra Aalborg eller Nordjylland.
På AAU er vi 57 medicinstuderende, men på bachelordelen læser vi sammen med industrielmedicinerne, således at vi er et samlet hold på ca. 150. Ved studiestart blev vi delt ind i hold af 6-7 personer, som vi har fulgtes og arbejdet sammen med.
Her på 1. semester har vi haft 3 moduler:
1: Introduktion til basalfagene (1 uge med hver af følgende: Makroskopisk anatomi og fysiologi, cellebiologi, biokemi, genetik og embryologi)
2: Almen Farmakologi
og
3: Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urin-vejene I
Medicinstudiet på AAU er bygget op over den såkaldte case-baserede læring, således at de forskellige emner behandles via cases. I praksis betyder det at vi hver tirsdag har case-start, hvor vi i grupper af 12-14 præsenteres for 2 forskellige patienthistorier der omhandler et specifikt emne - f.eks. hjertet. Her bruger vi så ca. 2 timer med en vejleder (en af forelæserne på kurset) til at finde frem til nogle specifikke og forudbestemte læringsmål. Derefter bruger vi resten af ugen på via forelæsninger, studiesalsøvelser, kliniske øvelser og en maaaaase individuel læsning at opfylde læringsmålene, inden vi mødes igen til case slut, hvor vi foran vejlederen fremlægger og diskuterer det vi har lært.
Denne måde at lære på, har for mig i hvert fald betydet, at man har nogle konkrete patienter at hænge - den til tider tørre - indlæring af f.eks. samtlige arterier og vener i hjertet op på, og at man dermed husker dem bedre. Samtidig er det enormt rart at få mulighed for at få tjekket og godkendt sin viden af forelæserne, og at få chancen for at være nærmest på tomandshånd med dem.
På den negative/udfordrende side skal måske nævnes at første modul (introduktion til basalfagene) var en lidt sej start, da vi kun havde en uge til hvert emne, og at man dermed ikke kunne nå til bunds i noget af det, før man skulle videre til det næste. Tilgengæld er det rart nu, når man f.eks. har om hjertet at man ved det grundlæggende om farmakologi og for eksempel beta-blokkere.
Mht. klinik har vi tre klinikophold på Sygehus Vendsyssel i Hjørring her på 1. semester, hvor vi får decideret kontakt med patienter. Det første er om respiration, derefter hjertelidelse og til sidst Patologi/Aterosklerose. Derudover har vi haft et kursus i førstehjælp og en masse kommunikationstræning.
Desværre har vi ikke noget dissektionskursus, men jeg tror der er mange der overvejer at tage med IMCC til Tjekkiet enten her mellem 2.-3. eller ml. 4.-5. semester.
Udover den case-baserede læring er der også et princip om cyklisk indlæring. Det betyder at vi først har et forløb om f.eks. hjertet (under normale forhold) og derefter på et senere semester får vi om hjertet igen, men hvor der er mere fokus på de forskellige ting der kan være galt med hjertet.
Generelt synes jeg undervisningen har været af rigtig høj kvalitet, med enkelte dårlige forelæsere, men sådan er det nok alle steder.
Til januar skal vi eksamineres i alle tre moduler.
Mht. projekter så har vi et mindre et om folkesundhed her på 2. semester. Tror dog kun der er 2 eller tre på hele bachelordelen.
Håber det skaber lidt klarhed, og at der måske kan komme gang i en spændende debat om fordele og ulemper ved de forskellige danske lægestudier.
Mvh Chicken