Lægeløn m. kandidat fra Århus vs kbh

Ville bare lige gøre opmærksom på følgende…
http://www.bny.dk/images/bny/elementer/ … _tabel.pdf

Ser jo ud til man har valgt det rigtige sted at studere medicin…

Kandidat fra Århus efter 5 år(privat): 549.500
Kandidat fra Kbh efter 5 år:(privat): 466.000

Interessant…

:twisted:

En strå tanke:
Kandidater fra KU bliver tvunget til jylland, mens folk fra Århus ender i kbh under turnus…

Kan det være grunden? :slight_smile:

Hehe… der er en som er godt tilfreds.

…men hvis du regner med at være i den offentlige sektor et stykke tid efter lægeløftet skal du skynde dig at skifte til Odense :slight_smile:

Efter 5 år offentligt:

SDU 486.500

AU 479.500

KU 459.300

selvom det ikke helt kan matche en forskel på godt 100.000 i privaten, hvilket leder til mit, måske dumme, spørgsmål:

Hvad kan man lave i den private sektor, ud over forskning, 5 år efter lægeløftet?

Jeg kan kun komme i tanke om uddannelsesstillinger, men der kan vel for pokker ikke være stor forskel i løn medmindre alle dem fra Århus tager vikariater i Thisted og på Anholt hele tiden… Eller Hva’???

Mvh. Krede

[quote=“Xistence”:1ochzmjj]Ville bare lige gøre opmærksom på følgende…
http://www.bny.dk/images/bny/elementer/ … _tabel.pdf

Ser jo ud til man har valgt det rigtige sted at studere medicin…

Kandidat fra Århus efter 5 år(privat): 549.500
Kandidat fra Kbh efter 5 år:(privat): 466.000

Interessant…

:twisted: [/quote]

Det skylde vel bare den simple grund at folk er længere om at begynde en uddannelsesstilling i kbh (mange ansøgere og få pladser) og da der er mere specialiserede stillinger som øjne, gyn/obs, ønh med mere hvor folk længe (op til 10 år) samler points for at få en uddannelsestilling.

I odense og til en hvis grad Århus vælger folk nok i højere grad specialer som alm. medicin hvor det er mere lige til at starte hurtigt efter turnus.

Det lyder umiddelbart som en fornuftig forklaring på den meget markante forskel.
I det tilfælde tager jounalisterne fra Berlingske nyhedsmagasin fejl, når de analysere sig frem til at det rent faktisk har noget med kvaliteten af uddannelsen som sådan at gøre. Men det kan man nok ikke skyde dem i skoen, eftersom de kigger på alle uddennelserne og ikke i hvert tilfælde har kigget på de markante forskelle…
(bortset fra at medicin i Århus rent faktisk rangere højere på den internationale liste og ligger nr. 2 i norden(efter karolinska)…)

På dette link findes en kommentar (af David Gress; nederst), der måske vil interessere jer:

http://www.punditokraterne.dk/49248_Mor … ommentarer

Hvad mener i om analysen?

PS Frold, dette er ikke ment som et politisk indlæg (som om det skulle være en forbrydelse…).

Er det endvidere, som David G. påpeger, en uomgængelig pointe, at det danske system ikke fordrer topkvalitet og toppræstationer?

Kunne det ikke også tænkes at det måske skyldes at løningerne i H:S er lavere end Amtstådsforeningen? Det var en opgørelse i Dagens Medicin for et par uger siden, og ud fra den så det efter min opfattelse ud som om lønningerne var lavere i H:S end i det øvrige sygehusdanmark. man må kunne finde tallene et andet sted. Lægeforeningen?

[quote=“Niemann”:36kpwpsl]På dette link findes en kommentar (af David Gress; nederst), der måske vil interessere jer:

http://www.punditokraterne.dk/49248_Mor … ommentarer

Hvad mener i om analysen?
[/quote]

Kan ikke se den store relevans…

nej den er sgu svær et få øje på…

medmindre vi bare skal fortsætte Niemanns endeløse diskussion om liberalisme

Åh, i så fald skal jeg da straks beklage, at jeg som den eneste herinde formaster mig til at foretage små digressioner i ny og næ. Husk på, at debatten på studmed.dk altid er saglig, velskrevet og relevant for medicinstuderende! Relevansen, i dette tilfælde, består i løndifferencen.

Bemærk, i øvrigt, at jeg pointerede det apolitiske i mit indlæg (for ikke at spolere jeres 1. maj). Straks, som det efterhånden er at forvente, er folk på barrikaderne. Skal det tolkes som om, jensemanden og steen føler sig personligt ramt, når jeg viderebringer en konstatering af sundhedsvæsnets generelle tilstand?

Jeg spurgte ærligt talt af nysgerrighed.

Det skal tolkes somom jeg ikke kan se den store relevans. Jeg er for resten, til din information, ikke venstreorienteret, ej heller har jeg kritiseret dine liberalistiske indlæg i tråde der egnede sig dertil.

Så hvad? Er det bedre at blive indlagt på hospitalet i Århus end i København? Jeg kan stadig ikke se relevansen af indlægget.

Min politiske overbevisning er vel egentligt ligegyldig, blot kan man konstatere, at der ikke er specielt mange, der råber hurra, når du kommer med endnu et i den endeløse række af ideologiske indlæg.

Jeg ved ikke om David Gress har ret eller ikke, men da der heldigvis ikke er nogen kildeangivelser til hans påstande, kan han jo skrive hvad han vil.

Jeg er ikke uenig med ham i, at en højere løn sikkert fordrer, at man lægger nogle flere interessetimer i sit fag. Relevansen for lønforskellen mellem Århus og København er bare ikke til at få øje på.

Steen, du må hellere fatte ordbogen, hvis du insisterer på, at mit indlæg er af ideologisk karakter.

Måske udtrykte jeg mig ikke helt specifikt til at starte med, det var nu heller ikke meningen, men jeg - som en værre uromager - kunne godt tænke mig lidt respons på, om lønmodtagerkulturen og den nuværende, danske lægekultur er uforenelig med toppræstationer. For vi vil vel alle gerne have verdens bedste sundhedsvæsen. Og hvem kan nægte, at kirurgen, der svinger skalpellen 50t/uge, teoretisk set er en tand bedre end kollegaen, der svinger ditto - dog blot 30t/uge.

Hvis digressionen får galden til at flyde, så ignorer mine indlæg eller saks dem over i en anden tråd…

Jeg havde sværget at hold mig ude af den tråd, idet den som tidligere antydet har ændret fokus fra det egentlige topic og så til en kamp på ideologier. Dog kan jeg ikke lade være med at sige, at ovennævnte citat ikke nødvendigvis er sandt. Stres og udbrændthed hænger sammen med din arbejdsbyrde. Desuden er der en tendens til at lægefejl kommer, når folk har været langt tid i træk på arbejde, så jeg vil nu hellere opereres af den kirurg med en almindelig arbejdsuge og et godt fritidsliv, end jeg vil opereres af den overarbejdende stressede kirurg.

Det var mit bidrag. Jeg håber ikke at Niemann tror, at jeg er socialist, for det er jeg bestemt ikke, men jeg tror på et sundt arbejdsmarked med et godt arbejdsmiljø. Og det er sgu nok sådan at man i sidste ende bedst skaber toppræstationerne og ikke med ekstra lønninger.

Ville bare lige indskyde dette link
http://bny.dk/cgi-bin/dyn/show.nytfrabny.mpl?id=134#

Hvad jeg nok skulle have gjort fra starten…

At lønforskellen udelukkende skulle skyldes at der er færre pladser i kbh og andet speciale valg, som frold argumenterede i starten, kan åbenbart ikke være hele sandheden:
citat fra linlk:"Hvis uddannelsen tilmed tages på Aarhus Universitet og det efterfølgende job er i hovedstadsområdet, så er den unge læge god for en gennemsnitlig løn på knap 700.000 kr. kun fem år efter aflagt eksamen. "

“Den internationalt anerkendte The Times Higher World University Ranking rater Århus som verdens 68. bedste på sundhedsvidenskab, mens København er nummer 78. Der er således god sammenhæng mellem akademisk kvalitet og lønniveau.”

  1. bedste mht. til sundhedsvidenskab er da for øvrigt ikke særligt imponerende som et land som Danmark - måske man også skulle være lidt kritisk for hvordan de rankings bliver udarbejdet? hvordan finder man i praksis ud af hvor god den enkelte læge er i alle de byer i verden der uddanner læger - for mig virker det som en forholdvis stor opgave :slight_smile:

Jae… vi burde op i top 10 ligsom svenskerne med Karolinska
De ligger hvis iøvrigt nr. 3 på listen… ret imponerende…
Iøvrigt er jeg enig i spekulationerne om hvordan man i det hele taget ranker universiteterne…

hm… fandt lige denne
http://en.wikipedia.org/wiki/Times_High … iomedicine

Ser ud til de ranker efter Citations pr paper og peer score…

Vedr. lønforskellen. Har nogen af jer overvejet at man indtil speciallægeanerkendelse har en rimelig fast grundløn og derudover tillæg for vagter, tilkald samt selvfølgelig i visse tilfælde Ph.D osv. Disse er UAFHÆNGIGE af 1. Hvilket universitet man er uddannet fra. 2 : hvilket eksamensresultat man fik.
Overvej dernæst. I Kbh er det attraktivt at bo. Der bor mange læger -også yngre. Dvs der alt andet lige er lettere at få fyldt vagtlagene i afdelingerne op, således at der ikke er meget ekstraarbejde. Er man ansat i “periferien”, hvor der tit er f.eks. underbemandet, kan man let kan tage eksterne vagter, og så løber det hurtigt op. Mit personlige eksempel. April: grundløn i praksis ca 28000/mdr. 2 eksterne døgnvagter 18.000. Så kan dt hurtigt løbe op. Jeg har haft vagter på en afdeling, hvor så godt som alle bagvagter var eksterne, og boede i Århus
Der må være bias i undersøgelsen, men har ikke lige lyst til at købe de rå data for 14999 kr :smiley:

Udmærket, vi kan godt sige at det ikke er et ideologisk indlæg. Men det er sakset fra en hjemmeside, der er lige så moderat som Hizb-ut-tahrir’s. Det svarer vel i store træk til, at en socialist citerer ATTACK’s hjemmeside, hvis de da har en.
Det er muligt at det ikke er ideologi. Men det er farvet af forummet, det er trykt i.
Med hensyn til hvorvidt en læge er bedre hvis han/hun arbejder 50 t i modsætning til 30, har jeg intet grundlag at udtale mig på.
Det er selvfølgelig lækkert for den nyuddannede læge i New York, at han tjener 1,8 mio kroner om året, men hvor stor en del af disse skal han så bruge på forsikring mod at blive sagsøgt? 20%? 40%?
Kunne det tænkes at den stress der var forbundet med frygten for at begå en fejl, overskyggede incitamentet fra den fede løn?