Lægebolig et krav eller et tilbud?

Jeg starter i turnus i Svendborg 1.9 og nu viser det sig at de tilsyneladende ikke kan stille en lægebolig til rådighed i Svendbord. Mit spørgsmål er nu: Er en lægebolig et krav når man kommer fra en anden landsdel? eller er det et tilbud?

Hvis det er et krav så kan de vel ikke tvinge mig til at starte i turnus før de har fundet en ledig lægebolig?

Følgende link kan nok hjælpe dig. Du må selv tolke lidt på hvad du har krav på. Det interessante står nederst på siden.

http://www.laeger.dk/portal/page?_pagei … ema=PORTAL

Det kan jeg ikke blive klog på.

enten har de eller også har de ikke pligt… det synes jeg ikke fremgår klart af dokumentet om de har.

Er turnus kort eller langtids?

Hvis man nu må tolke frit, mener jeg at turnus ikke kan sammenlignes med et kortidsvikariat - et vikariat er jo valgfrit, mens turnus er en “pligt” for at opnå autorisation som læge - og i modsetning til et vikariat vælger man jo heller ikke hvor man vil være i turnus… Ergo bør det være et krav at det stilles en lægebolig til rådighed for turnuslægen…men det er nu bare min mening - og tolkning - af det hele…

Jeg støtter helt klart om om rmoen01’s fortolkning. Turnus er slet ikke at ligne med et vikariat. Jeg er klart af den overbevisning, at de skal tilbyde dig en bolig under hensyntagen til: Boligen skal så vidt muligt stå klar ved stillingens tiltrædelse. Hvis dette undtagelsesvis ikke er muligt, skal boligen være til rådighed inden 1 måned efter stillingens tiltrædelse.

Det viser sig nu at "I både Fåborg og Nyborg er der ledige boliger " er det tilfredsstillende når jeg har turnus ved Svendborg sygehus?

Hvor skal man så bo i den måned - skal man pendle til fra Kbh til Svendborg i en måned - det kan jo ikke lade sig gøre! Skal man ud selv at leje et værelse i een måned - det kan jo heller ikke være muligt eller rimligt. Eller hva’?

Tjah, det kan jo diskuteres. Jeg ville da være utilfreds, men hvis de omvendt har juraen på deres side, får du nok svært ved at komme videre. Jeg har nu svært ved at forestille mig, at det er acceptabelt at anvise dig bloig så relativt langt fra din arbejdsplads. Jeg ville da forsøge at kontakte FADL eller FAYL for kvalifceret rådgivning. Hvis du da har dristet dig til medlemskab af en af disse organisationer.

Helt sikkert en god ide at søge råd - men brug FAYL - det er din forening - hvorimod FADL ikke har noget at gøre med færdiguddannede læger.

Så har jeg ringet til FAYL

Jeg har krav på en bolig mindst en §1 stk 4 bolig. Og jeg skal ikke tage mig til takke med en bolig i Nyborg eller Middelfart.

Jeg har ikke nødvendigvis krav på en “lægebolig” men de skal kunne henvise mig til en nævnte paragraf bolig.

Jeg er blevet anbefalet at kontakte den lokale Reservelæge næst/formand og høre mere.

Du har krav på en bolig, men pris osv. har du ingen indflydelse på, når det ikke er en “lægebolig” (altså en bolig hospitalet selv disponerer over). Jeg vil derfor anbefale at du selv undersøger boligmarkedet der hvor du skal arbejde, ellers risikerer du at betale overpris fordi boligadministratoren på dit sygehus ikke gider bruge tid på at finde de bedste tilbud.

F.eks. kan man få en slidt to-værelser på 53kvm til 3.750,- i udkanten af Aabenraa, hvilket jeg personlig synes er ret dyrt, når vi nu taler om Sønderjylland. Da kan man ofte gøre det bedre selv, med lidt research.

Det er nu ikke helt rigtig sådan som jeg forstod det på hende fra FAYL. jeg har krav på det der står i aftalen om lægebolig uanset om det er noget de selv ejer eller ej. Med andre ord kan de ikke spise mig af med hvad som helst - jeg har krav på ordentlig stand med mere og en pris inden for det gældende.

Alt andet ville jo også være urimligt ellers ville aftalen jo hurtigt blive udhulet og ikke noget værd - så kunne hospitalet jo helt droppe deres forpligtigelse og bare henvise til ext. udlejningsvirksomhed.

En bolig kan godt være slidt og kedelig, men i ok stand. Man har bare ikke nogen indflydelse på det. Ligeledes med pris, det kan godt være den er indenfor de gældende priser for det område, men du kan ofte finde noget billigere og bedre selv, hvis du undersøger lidt på forhånd.

Jeg siger bare at du ikke skal tage det for givet, at den bolig du får anvist af hospitalet er det bedste tilbud du kan få i området, der kan findes billigere og bedre boliger, men hospitalet kan have en aftale med en bestemt lejeforening omkring nogle boliger.

Ovenstående eksempel er i øvrigt fra virkeligheden…

Jeg vil undersøge det nærmere…

Sagen er nu endt med at jeg får stillet en lægebolig, ved sygehuset, på 5v til rådighed til 3700,-/måned

Tillykke. :slight_smile: Det er da meget godt.

Hej Frederik, skal du og din familie så til at være Svendborgensere? Man har vel kun ret til lægebolig hvis man kommer langvejs fra eller?? Jeg går ikke ud fra, at man har ret til en lægebolig hvis man bor i pendlerafstand?

Ja!

Det ved jeg ikke, men hvis man bor tæt på har jeg svært ved at se hvad der fedt ved et meget tidsbegrænset lejemål. Det ophøre jo når turnus er overstået. Men uden at vide det vil jeg da tror at man forfordeler dem der bor langt væk frem for dem der bor tæt på. Det lykkedes dem da at finde noget til mig da de netop havde fået en opsigelse.

Da jeg søgte ind på studiet for en håndfuld år siden var det officielt sådan at man fik stillet en – vistnok gratis – lægebolig til rådighed hvis ens turnussted var placeret udenfor Københavns og Århus amter. Dette var i hvertfald hvad jeg læste i “Hvad kan du blive” eller sådan en bog plus iøvrigt på nettet dengang.

Men denne boliggaranti er tilsyneladende helt droppet, eller hvad?

Det er da ikke særlig rimeligt at have dobbelt husleje i 18 måneder, når det er et tvungent eksil man er i. Ved en frivillig (dvs. senere) ansættelse er det da mere forventligt at man rykker sine teltpæle helt op, men sku da ikke ved turnus – med mindre man kompenseres for dobbelt husleje, hvilket er hvad jeg forstod på den “gamle” ordning med gratis lægebolig i bestemte regioner.

Er der nogen tdligere turnuslæger der kan komme med egne erfaringer?

Det har aldrig været gratis. Men huslejen er reguleret via overenskomsten. Det skal tilbydes Yngre læger, da man formoder at de vil skulle flytte en del før fastansættelse og således ikke vil købe hus.
At der så er mange sygehuse, der har solgt af deres lægeboliger for at få gevinsten/spare penge er en anden sag. Men er du i provinsen, skal det stilles til rådighed, eller anvises hvor man kan få lejlighed.

Hilsen
Jesper, eksil i Viborg

Hejsa -som en fortsættelse på diskussion vil jeg bare lige høre, om der er krav til, hvor langt væk, man skal komme fra, for at ha ret til en lægebolig i turnus? Jeg kommer selv fra Odense, men har af personlige årsager overvejet at søge om lægebolig i Svendborg. Har jeg de samme rettigheder som du har?
Venlig Hilsen Helga Gøtke
PS. vil gerne høre om din bolig, når du er flyttet ind, hvis der er mulighed for det :slight_smile: