Hey… Jeg er selv en person der ret kraftigt overvejer lægestudiet. En fra min familie har været en del syg de sidste mange år, og jeg mener herigennem at have fået et indgående billede af, hvad et fremtidigt job som læge vil kunne byde på.
Jeg synes tit, jeg møder folk, der gerne vil være læge, og når man så spørger dem hvorfor det er netop læge de gerne vil være. Kommer de med alle mulige klicheer om at gerne vil hjælpe folk.
Eller også fordi de synes det er et spændende job, hvor de regner med at skulle rede det ene menneske efter det andet fra hjertestop, fordi deres eneste billede af en hospitalslæge, er det ”ER”(tv-serien) har lært dem. Jeg synes i dag, at lægestudiet er blevet en pop-uddannelse, som folk vælger pga. prestige og spænding, uden at have sat sig ind i, hvad det indebærer at blive læge.
Det kan godt være, det bare er mig, som ser det som et problem. Men jeg synes det er foruroligende at folk vælger at blive læge, uden at have et reelt billede af, hvad de går ind til.
Er det bare mig, der har det sådan?? Eller har jeg et misforstået billede af verden??
Jeg synes nok heller ikke du har sat dig ind i hvad det vil sige at være læge hvis du “kun” er pga sygdom i din familie. Hvis du på anden måde har til egnet dig viden om lægegerningen tager jeg selvfølgelig fejl.
Men jeg mener bestemt du har ret i at der er mange der gerne vil være læger fordi de har set for meget skadestuen/vil rede hele verden. Men det er nok dem som også ryger fra studiet fordi de ikke har sat sig ind i hvad studiet går ud på ( og derfor er det jo helt forrykt hvis kvote 2 optagelsessamtalerne skal afskaffes på SDU, men det er jo en anden snak :oops: )
Du har nok rett i at der er en del studerende som ikke helt har fattet hvad rollen som læge omfatter, men så kan man bruge sin tid på at klage over det (ja, det har jeg gjort)…eller glæde sig over alle de fantastisk engasjerede og dyktige mennesker man også finner på medicinstudiet (det gør jeg nu!) - for de er jo i flertall (tror jeg da)
Dessuten kan man jo argumentere med at selv om man ikke har et helt reelt billede (som jo er meget svært at få…), kan man nok finne ud af at blive en dyktig læge. Det at man ikke har full innsikt, betyder jo ikke nødvendigvis at man ikke har evnene. De 6 år er jo også god tid at modne på (og man indser måske at nogle patienter ikke reddes)
Når det gelder ønsket om at hjælpe mennesker osv. så behøver man jo sin motivation fra et sted. Om man på forhånd kunne se på yrkesvalget sitt med helt realistisk opfattelse, var det nok ikke kun mange læger der ville valgt noget annet. Spænding og det at få lov til at rædde liv er jo en fantastisk god motivation…selvfølgelig med en semi-realistisk betoning. Der er jo faktiskt mange opofrelser og kompromier man skal indgå når man vælger denne uddannelsen, så (lidt) prestige og “ER-fakter” er da et fint bonus
Jeg har også stor tro på at SDU gør alt riktig for at finde bra studerende gennem kvote 2 og optagelsessamtalerne! Hurra for mine medstuderende!
(Undskyld for min dorsk…jeg skriver dansk med “L”)
Tak for svaret… Jeg er helt enig med dig . Hvis jeg kun havde erhvervet viden om det at være læge igennem min families sygdom, så var det alt for lidt… men jeg har nu også søgt viden mange andre steder… det jeg prøvede at sige med det, var jeg havde beskæftiget med en del med det rigtige sygehusvæsen, og ikke bare det idylliske og dramatiske som tv-serierne fremstiller… jeg har selvfølgeligt læst en masse, snakket med en masse og jeg undersøger stadig, hvad et lægeembede indeholder… Man kan selvfølgelig aldrig være sikker, men jeg mener dog idag at have en ok viden, til at bedømme om et medicinstudie, vil være det rigtige for mig…
Er det ikke ofte sådan, at folk bare vælger et studium og giver det en chance? Det er svært at vide helt præcist, hvad lægegerningen går ud på, før man selv har prøvet det på egen krop. Der er for mig at se intet foruroligende deri - man lærer jo på studiet og i turnus at agere professionelt (og godt) som læge, så du behøver ikke at være bange.
Om man skal være idealist for at læse medicin? Det mener jeg ikke… Og hvis man brænder medicinstudiet, så skal man da bare go for it… Jeg mener er bare, at hvis man vil studere medicin, så skal man gøre det ud for nogle reelle grundlag… man skylder da sig selv at undersøge de rigtige forhold ved det at være læge, og ikke bare basere det på, hvad de forskellige tv-serier viser, da de efter min mening giver et lang mere romantisk og dramatisk billede af det at være læge, end det virkeligt er.
jeg er i hvert fald stødt ind i en del mennesker, som gerne ville være læge, uden at de har tænkt ret mange dybe tanker om det at være læge… man skal da også overveje; Er jeg god med mennesker?(det er da oftest en del af det at være læge); Kan jeg sætte mig ind i andres situation?; Er jeg tålmodig nok til dette erhverv?? Det er da sådanne spørgsmål, man skal stille sig selv. Man skal ikke alene vælge det fordi det giver adrenalinrush, hvis man reder et menneskes liv. Det er da selvfølgeligt vigtigt, at man synes det er spændende, men der er altså også meget andet i et sådan valg…
Dette er selvfølgeligt bare mine holdninger. Andre er selvfølgelig velkommen til at have andre holdninger…
Relativ sikker jobsituation og varierede muligheder.
Konklusion: Jeg havde stort set intet begreb om hvad det indebærer at være læge før jeg startede på studiet (nogle onde tunger vil mene at det er uændret). Man ændrer indstilling undervejs på studiet, dernæst når man kommer i turnus osv… Jeg tror næsten det er ligegyldigt hvilke motiver man har for at søge ind. Hvis det handler om forestillinger fra et TV program om livet som læge, skal 7 års slid på Uni nok frasortere de kandidater, så de der kommer ud er nogenlunde motiverede til arbejdet
Eller visheden om hvor hårde 16-24 timers nattevagter kan være. Det er langt de færreste i DK som bliver “ER” læge. Der er vel en håndfuld anæstesiologer og kirurger (speciallæger vel at mærke) på det store hospitaler som har over 10% arbejdstid som minder om “ER”.
Tølle\n[quote]Hey… Jeg er selv en person der ret kraftigt overvejer lægestudiet. En fra min familie har været en del syg de sidste mange år, og jeg mener herigennem at have fået et indgående billede af, hvad et fremtidigt job som læge vil kunne byde på.
quote]
Du må meget undskylde, men tror du seriøst selv at du på nogen måde har den fjerneste ide om hvad det er at være læge eller uddanne dig til læge, pga du har været været bisider til en bruger af hospital systemet?
Der er mange og jeg mener mange andre sider til det at være læge, end det du har set. Ikke mindst det at være stud med.
Jeg skal ikke selv komme for godt i gang for jeg er kun stakkels stud med. på 3 sem.
mener ikke man skal kaste med sten når man selv bor i et glashus
Nu er det at være læge jo helt utroligt mange ting. Alt fra at sidde i et laboratorie og forske, sidde på et kontor og administrere, behandle mennesker o.lign til at stå og checke om det skæg man har anlagt nu også for en til at ligne John Carter fra E.R. bare lidt mere fordi man ved, at sygeplejerskerne synes han er den sødeste…
:roll:
Alt i alt er det jo sin sag at mene man ved mere om hvad jobebt indebær end andre. Det tror selv den mest garvede speciallæger skal passe lidt på med. Jobbet er vel forskellige ting for forskellige mennesker og jeg kan personligt overhovedet ikke sige mig fri for at have valgt denne vej bl.a. p.g.a. en helt vildt plat forestilling om gerne at ville hjælpe og gøre en direkte forskel et eller andet sted :oops: .
Folks personlige grunde til at vækge det her er formentligt meget forskellige, men jeg tror og håber da, at der et eller andet sted i de fleste stud.med.'er er en del af dem, der gerne vil folk det godt og ikke kun synge “money, money, money” foran en Jørn Ege idolplakat (selvom det nu også er sjovt).
Det kan godt være, at det med at hjælpe folk osv er en kliché - men det gør den ikke mindre sand. Det kan godt være, at man ikke kommer ud for den store spænding hver dag - men man hjælper mennesker i svære perioder - det synes jeg da er en vigtig grund til at vælge at læse medicin.
Endelig tror jeg også, at mange vælger medicin for naturvidenskabens skyld - ikke specielt for patienternes. Det ER et spændende studiet - selvom det er hårdt, og som andre har sagt skal em, der ikke kan holde til det nok blive sorteret fra.
Jeg er selv en af dem der tror på en bedre verden - og gerne vil bidrage til den. Det mener jeg ikke er en kliché, men en meget reel motivationsfaktor.
Jeg synes det er lidt bekymrende, hvis nye medicinstuderende har det indtryk, at det at vælge at blive læge pga ønsket om at hjælpe andre er en kliché. Jeg synes det er et af de mest hårdtslående argumenter for at blive læge…at man har et stort ønske om at hjælpe, og at gøre en forskel både samfundsmæssigt og rent menneskeligt.
Og jeg tror faktisk ikke, at det ønske er sjældent blandt medicinstuderende!
Personligt er det også min store motivation, at jeg kan komme til at hjælpe andre mennesker, når jeg er færdig med at læse. Det kan jeg ikke se noget galt i (nu er jeg naturligvis også inhabil) - det burde være noget positivt.
Omvendt respekterer jeg også fuldt ud de mennesker, som vælger at læse medicin for pengenes skyld - læge er jo “blot” et job som alle andre.
Hey… Angående det med at hjælpe folk, så var det ikke ment, at hvis jeg bliver læge, så vil jeg ikke hjælpe folk… Det er jo ikke fordi, hvis jeg møder nogle der syge, at jeg bare vil stå og sige “det kan jeg ikke hjælpe med” og så bare stå og fryde mig… Jeg tror de fleste mennesker, som vælger dette erhverv besidder en lyst til at hjælpe folk(inkl. mig selv)… Det med at “hjælpe folk som en kliche”, var fordi jeg havde følt mange brugte det som en overfladisk begrundelse for, hvorfor de ville studere medicin, uden at havde overvejet det dybere(undskyld at jeg ikke havde formuleret mig klart nok :oops: )…
Jeg følte bare mange valgte udannelsen fordi den var populær. Altså pga. af det billede som tv-serierne fremstiller, anerkendelsen og prestigen uden at have set det reelle lægeliv (ment i forhold til det tv-serierne fremstiller, og ved godt det kan være svært) og alle de andre aspekter, der er ved at blive læge.
Men ud fra debatten kan jeg fornemme, at det kun er mig der har følt sådan, og det er da kun positivt, da problemet højst sandsynligt så ikke findes
Hvis man stadigvæk efter 5 timers flueknepperi af Devlin´s Biochemistry stadig har lysten til at blive læge (eller noget som helst andet indenfor sundhedsvidenskab) SÅ har man hjertet på rette sted :lol:
Vel, mine grunn for at jeg valgte å studere medisin var følgende:
Rekkefølgen er tilfeldig
Garantert jobb og en lønn over gjennomsnittet (må nok være ærlig å si at jeg trodde leger tjente mye mer enn det som jeg nå ha funnet ut av, så er litt skuffet, men likevel, vi tjener bedre enn gjennomsnittet)
Populær og prestisjefult studie (kunne velge hva som helst, men hvorfor ikke velge den mest prestisjefulle?!)
Teorien om menneskekroppen, hvordna den fungerer og sånt interesserte meg mer enn selve praksisen
Og det er nok derfor at jeg har mistet interessen litt for medisin. Jeg satt meg aldri inn på hva det vil si å være lege, hva jobben egentlig går ut på. Det var teorien som interesserte meg og som mange andre nevnte her adrenalinrushet fra ”ER” hehe
Men selv om jeg har mistet interessen litt så er jeg ikke i tvil om at jeg gjorde det rette. Jeg har egentlig ikke noe peiling på hva jeg vil bli, vet ikke helt hva jeg vil jobbe med i framtiden, så jeg er glad at jeg har medisin å falle bak på. Kan jo alltid jobbe som lege til jeg har funnet ut av hva jeg vil i livet. Jeg vet at jeg har litt av et luksus problem, for mange vil jo dreppe for å være i mitt sted, så jeg skal egentlig ikke klage.
Kan bare si at på ingen tidspukt har det vært min drøm å være mor Thersa og redde verden. Det er ikke meg og det vil helle aldri være meg. Jeg studerer og vil jobbe som lege for meg selv, og ikke for andre. Og jo, selvfølgelig kommer jeg til å redde liv og hjelpe mennesker som lege, men jeg gjør det for meg selv og ikke fordi jeg har noe brennende ønske om å redde andres liv (vet ikke helt om dette her gjør noe mening for andre?!) Adrenlin rush!!! (som jeg nå også godt klar over at ”ER” er dessverre bare fiksjon)
Men nå som det er sagt så vil jeg også si at jeg er alltid høflig og respektfull når jeg ta meg av noen pasienter. Har vært i klinikk og ikke en eneste pasient har vært misfornøyd og ikke på noe som helst tidspunkt vist noe tegn på at jeg gjør en dårlig jobb eller følt seg dårlig behandlet eller ikke forstått. For mange av dere vil nok etter å ha lest innlegget mitt tror at jeg er en arrogant dust og tror at dette vil gjenspeile i kommunikasjonen og forholdet mitt til pasientene, men det kan jeg garantere dere at det ikke gjør det. Er en god skuespiller eller som det heter på fagspråket, profesjonell hehehe… just kidding. Men ja, selv om målet mitt med studiene ikke er å være en reddende engel så er jeg blitt oppdratt med å vise respekt og forståelse til folk og ikke være nedlatende.
PS: jeg er på 8sem, så den der teorien som mange har her at velger man studiene pga de ”feile” grunner så dropper man ut ganske tidlig fra studiene, stemmer ikke. Og selv om jeg har mistet interessen litt for medisin, så er jeg kommet for langt til å droppe ut nå og det vil jeg heller ikke gjøre.
Omvendt respekterer jeg også fuldt ud de mennesker, som vælger at læse medicin for pengenes skyld - læge er jo “blot” et job som alle andre.
apopov[/quote]
Ja, og her er det så man efter et par år på studiet indser den biddende sandhed: læger i Danmark tjener ikke særligt mange penge!!!
Man starter på de der ca. 26.000 og en overlæge på RH tjener omkring 65-70.000. Det er en myte fra gammel tid at læger automatisk bliver rige og bor i store villaer og kører mercedes.
Det er selvfølgelig en nogenlunde løn til at betale regningerne med, men i forhold til uddannelsens længde og arbejdsindsatsen er der ikke de kæmpe summer at hente - hvis det var det man havde for øje.
Hvis man vælger uddannelse alene for pengenes skyld er der altså mange andre uddannelser med langt færre arbejstimer og stress man skal gå efter, alt fra tandlæge (kender en, der efter 1 år tjener 50.000 om måneden, der er vi som afdelingslæger, det tager altså mange år at blive), advokat, økonom og mange andre.
Mht lysten til at hjælpe/rede andre som drivkraft - tjo…
Jeg tror det er vigtigtere at tænke over om man i det mindste kan lide mennesker, også dem der lugter af tis, stemmer dansk folkeparti, indvandrere der ikke kan dansk, dem der vejer 200 kg, osv.
Jeg synes selv det et er berigende med et job, hvor man kommer i tæt kontakt med så mange forskelige mennesker, der er meget anderledes fra mig. Men jeg har da også haft studiekammerater, der efter flere års studier indser at de egentlig ikke er så vilde med patienter.
. Hvis jeg kun havde erhvervet viden om det at være læge igennem min families sygdom, så var det alt for lidt… men jeg har nu også søgt viden mange andre steder… det jeg prøvede at sige med det, var jeg havde beskæftiget med en del med det rigtige sygehusvæsen, og ikke bare det idylliske og dramatiske som tv-serierne fremstiller… jeg har selvfølgeligt læst en masse, snakket med en masse og jeg undersøger stadig, hvad et lægeembede indeholder… Man kan selvfølgelig aldrig være sikker, men jeg mener dog idag at have en ok viden, til at bedømme om et medicinstudie, vil være det rigtige for mig…