Kommentarer til 'godt turnusnummer haves!'

Jeg må ærligt indrømme at, da jeg læste denne tråd, havde jeg tænkt mig at skrive en mail til frold, men i tilslutning til de to sidste indlæg vil jeg skrive her i stedet:

Frold, det er fantastisk at du har sat server op og jeg ved du lægger et kæmpe arbejde i studmed.dk (og søstersiderne), men jeg synes du er begyndt at gribe lige lovlig meget ind (sammen med dine “håndlangere”).
Flere tråde bliver redigeret, og det mister en stor del af sin betydning at læse f.eks. denne tråd, når man ikke længere kan se det oprindelig indlæg!!

Jeg synes heller ikke man skal “hænge nogen ud” i en tråd her på sitet, og det er fint der bliver redigeret, men kunne du ikke nøjes med at erstatte “john hansen” med “xxxxxx xxxxxx” eller lignende? Det trækker utroligt ned på kvalitet af både debat og site når “Big Brother” manipulerer!!!

Håber du/I vil tænke over det (og forhåbentlig tage det til efterretning)!

Enig med Skovsen. Der er for mange rettelser, og det forstyrrer debatten. Jeg nåede heldigvis at læse det første indlæg, og synes da tonen var lidt grov, men hvis det var sandt, fuldt ud berettiget.

Hvis man føler grænser er overskredet OG der allerede er godt gang i debatten burde man frem for bare at slette indlægget, gøre afsender opmærksom på at indlægget var blevet slettet og opfordre vedkommende til at omformulere indlægget, og lade det være muligt at omformulere indlægget (er det muligt?)

Mht. til at klare sagerne over mail, synes jeg det som stod i 1. indlæg er så vigtigt at man burde have beholdt sagen om at sælge en god plads, når man alligevel blev trukket tilbage til Thisted.

Jeg har besluttet at undlade min redigering af 2 indlæg i denne tråd (de fremstår nu helt intakte). Frold må tage stilling til om det første oprindelige indlæg også skal op igen. Jeg tager pause fra tråden.

edit: ja

Under alle omstændigheder står tingene i indlæggene for folks egen regning, og der er derfor som udgangspunkt ikke nogen grund til at redigere i indlæg, der ikke er direkte ulovlige. (rent faktisk kunne man spekulere om det var ‘lovligt’ at ændre i materiale skrevet af andre…?)

… men, lad os nu ikke gøre dette til en sag om ytringsfrihed, den slags er der nok af for tiden.

  • Mikkel

…jeg savner i hvert fald meget den oprindelige besked. Og om det så er i en redigeret version, er jeg sådan set ligeglad med.
Men jeg synes det ville være rart, om man evt. kunne lægge det essentielle af beskeden ud igen. Ikke mindst for også at vise, at der virkelig er et behov for at få ændret den nuværende ordning.
For hvis man fjerner de få “beviser” der er for, at problemerne eksisterer, så bliver der vel aldrig rigtig gjort noget ved det. :expressionless:

Det oprindelig indlæg er nu at finde igen…

Håber debatten vil fortsætte…

Husk at vi også er mennesker og kan lave fejl - og vi lytter til jer!!

Godt gået Frold

Super :up:

Det sports siger er IKKE korrekt! Jeg har ikke fået noget bud på 175.000 kr, og har heller ikke besluttet mig for at ikke tage turnus i DK. Jeg funderer på et hvileår, for så evt komme tilbage senere. Jeg kunne ikke drømme om at tage penge for noget der ikke gik i orden! Jeg synes det er vanvittig at du anmælder mig til SST, hva nu hvis min kæreste og jeg skulle få børn i stedet for at rejse og jeg ønsker 1/2-1 års orlov? Er det også “forkert” og vil SST mistænke mig for noget annet??? Jeg kan langt på vej forstå debatten, men vil henstille om at man fraholder sig personhets!

Om turnuspladsen benyttes eller ej spiller ingen rolle - blot det faktum at der tages penge for et bytte, er i mine øjne tilstrækkeligt til at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen - det er min mening.

Men, udover det, så er det da interessant, hvordan de oplysninger er kommet frem, for de kommer vel ikke ud ad den blå luft…?

  • Mikkel

Der er vist nogle, der endnu ikke er kommet til det sted, hvor turnus snerper sammen omkring ballerne på én. Selv skal jeg trække næste år.

Helt personligt bor jeg i Århus med min kæreste og et-årige datter. Har købt hus her for et stykke tid siden, så har på den konto lidt at gøre med. Jeg vil MEGET gerne blive her i Århus og er villig til at betale for det. Heklt ærligt, prøv at regne ud, hvad det vil koste os at flytte. Salg af huset 40.000 til ejendomsmægler, advokat mm., indfrielse og oprettelse af nye realkreditlån nok 15.000, flytte hele moletjavsen og evt. sætte det nye man vil flytte ind i lidt i stand, 10.000, købe en bil, så man kan komme rundt, tja bestem selv - x antal kroner. Det løber sgu hurtigt op. Så står der den her gut som har et godt turnus nummer (her taler vi kun om bytning, det andet synes jeg også er forkasteligt) og gerne vil have nogle af mine penge. Og han må gerne få dem, hvis jeg må få hans gode turnus-nummer og han rykker teltpælene derud hvor kragene ikke tør vende. Det ville måske koste mig 50% at købe et nummer, men for svie og smerte må man jo også betale lidt.

Hvad er problemet lige nøjagtig i det?
Med den ordning vi har lige nu, så kan jeg simpelthen ikke se bedre løsning - og jeg er endda den som i situationen vil blive “udnyttet”.

50 % ekstra skulle der stå :slight_smile:

Hvis trækker så dårligt nummer at du ikke fra århus kan pendle, skal sygehuset vistnok stille en lægebolig til rådighed til 3000-4000 kr/måned. Du kan så trække 15-20*600 kr/måned fra i skat til kost og logi (9000-12000 kr/måned, nettogevist 4000-5000 kr pr måned). Det er endda måske muligt at din kæreste kan flytte med og få et tidsbegrænset job og trække det samme fra.

Lægeboligen betales nemt af skattefar, men det giver selvfølgelig noget familiemæssigt bøvl at bo ude. Glæd dig over at chance for at du fra Århus bliver tvunget til at flytte er noget mindre end hvis du kommer fra København, og at du allerhøjest vil få 2-3 timer hjem i bil, uden at skulle vente på færger eller tage omveje via broer.

Tja, problemet er måske, at man ikke har de penge, det koster enten at flytte eller bytte (altså mindst 100 tkr.) Selv har jeg, når jeg er færdig, levet i flere år uden SU, og vi vil have opbygget en stor gæld - ud over realkreditten. Og trods den ekstra løn, vil vi altså ikke have særlig mange penge.

Så selvom jeg da også ville betale 100tkr for et godt nr (hvis jeg kunne), så er det bare ikke alle, der har den mulighed.
Og ærlig talt - så ville jeg sgu hellere ricikere at ende i Frederikshavn, hvis jeg havde mand og barn og hus i Århus end nu, hvor jeg bor i Nordsjælland. (Mange Århusianere ville nok også mene, at det er nemmere for en kbh’er end for en århusianer at blive tvunget til Falster)
Så som mange andre har foreslået som en mulighed, så tager man altså ikke bare lige hjem i weekenden, når der er 5 timers transport hver vej. Og

Hvorfor skal det at læse til læge ikke være foreneligt med at have (og være sammen med) en familie?

Jeg ved i hvert fald ikke, hvad vi skulle gøre, hvis jeg til den tid er uheldig.

Men altså; så længe salg af numre ikke kun vedrører køber og sælger, men faktisk svækker måske flere hundrede andre kandidaters nr.-placering pga. spekulation i prioritering, så kan jeg ikke se, hvordan man kan forsvare at bibeholde den nuværende bytte-ordning.
Og hvorfor skal det overhovedet være en mulighed at folk helt uden grund kan få lov til at udnytte andres uheldige situation. Det synes jeg sgu, er usmageligt.

Usmageligt at tænke i salgsbaner, når der skal prioriteres, ja det kan vi sagtens blive enige om. Men sådan er det bare og jeg kan ikke lave om på det. Jo, måske for dem, der skal trække om 10 år, men hvad hjælper det mig?

Og uforeneligt med familieliv - ja, det er sgu tæt på.

Det jeg siger er, at jeg personligt ser mig nødsaget til at købe et nummer, hvis ikke jeg trækker et godt. Så kan det godt være at jeg svigter fremtidige generationer ved ikke at kæmpe for et eller andet (hvad det skulle være, ved jeg egentlig ikke), men det har simpelthen så ufattelig stor indvirken på min dagligdag at skulle flytte til Frederikshavn eller Falster eller et helt tredje sted, at jeg vil vælge det fra (det der med at det skulle være sværere for Københavnere er da for øvrigt en gang fis - jeg gider i hvert fald ikke pendle mellem Frederikshavn og Århus hver dag - det er nøjagtig ligeså pisseirriterende for os som for Jer).

Og nej, min kæreste kan ikke bare lige sådan flyttes med, hun har et godt job andetsteds, som hun ikke vil væk fra. Og det der med beregninger for billige lægeboliger osv. den snupper jeg bare ikke. Vi bor i et byhus i århus til 4000,- om måneden og vil fandme sgu ikke flytte derfra.
Man må bare sige, at vi står i en rådden situation og for mit vedkommende er det simpelthen den eneste udvej. Turnussystemet når næppe at blive lavet om på revolutionerende vis inden jeg skal trække.
Og ja, jeg vidste det, da jeg startede og ja, jeg kunne have valgt en anden uddannelse. Men jeg vil gerne være læge, for det er det jeg brænder for og det jeg er god til og jeg vil gerne bo i Århus. Argumenterne kan blive ved og ved for, hvorfor jeg skal lade være med at købe det turnusnummer, hvis det bliver nødvendigt.

MEN kald mig egoist - jeg vil til enhver tid gøre det, der er bedst for mig og min famile!!! Og det er at blive boende her, hvor vi har hele vores netværk og vores hus. Punktum.

Til MB

Kan du virkeligt ikke se at systemet er en større ulempe for KU end for OU og AU. Jeg vil mene at det betyder noget om man skal bruge 12 timer af sin weekend på at rejse hjem/ud eller om man skal bruge et par timer. Jeg kommer altså ikke bare til at være hjemmefra alle hverdage men skal også bruge en stor andel (25%) af min fritid på transport.
Og nej folk fra Århus kommer ikke til at tvinges til Falster, det er kun KU hvor man kan sendes 400km ufrivildigt.

Men lad os holde os til emnet. Jeg har fuld forståelse for folk der i en presset situation er villig til at betale. Systemet er dog så usmageligt at noget må ændres, og hvis det er en sag i sundhedsstyrelsen eller skattevæsen som skal få skub i tingene er det nok eneste udvej. Der er jo ikke viljen til at ændre på noget når man selv har været gennem systemet.

Øh, søde skat (MB) - måske du lige skulle læse de sidste linier igen.
Jeg har ikke sagt noget om, at jeg mener, det er usmageligt at tænke i salgsbaner. Jeg taler om selve ordningen! Du behøver ikke tage sådan på vej; der er ingen der har krænket dig eller dine holdninger til det at købe og sælge.
Er dog HELT uenig med dig i, at det er lige meget, om man skal pendle 2 eller 4 timer, hvis man er uheldig og ikke kan bytte sit nummer.

Jeg kan sagtens se at der er længere fra KBH end fra Århus til Frederikshavn. Problemet med at lave det, der tidligere var oppe og vende med regionsgaranti osv. er at så bliver systemet endnu mere rigidt end det allerede er i forvejen. Det vil betyde at man efter endt uddannelse ikke vil have mulighed for, hvis man ville det, at flytte fra Århus til København, eller omvendt, eller fra København til Ålborg/Thisted/Odense osv. osv. Sådan som jeg forstår jeres indlæg så ønsker i ligesom mig, at systemet skal være mere fleksibelt.

Det der så er problemet er hvordan? Skal man ansøge som alle andre - tja, jeg kan komme med mange gode argumenter for det. Men også en del dårlige. Selv er jeg overlæge-søn, har forsket en del under studierne, fået gode karakterer, har taget stinkende mange FADL-vagter og vil derfor formentlig stå rimelig godt, men er det rimeligt at bare fordi jeg er boglig og har haft stort overskud til at arbejde og min far er overlæge i Århus, så skal jeg blive her og en anden, som har knoklet sig igennem studiet på grund af andre stærke sider end måske lige de boglige smides til Thisted?? Det synes jeg ikke engang det er, selv om det ville være til min fordel.
Man kunne lokke lidt mere med f.eks. højere løn i yderområderne og lavere i Århus/KBH/Odense, og det synes jeg egentlig er en god ide (men vil dem i Århus gå ned i løn for dette, hvis vi skal gå ud fra at lønningerne ikke stiger mere end normalt - evt. undvære lønstigninger for at de andre kan få mere). I sidste ende bliver det jo egentlig lidt det samme. Den, der vælger at rejse får flere penge, end den der bliver i Århus/KBH/Odense. Det man slipper for, er lodtrækningsdelen, som jeg ligesom Jer står noget magtesløs overfor - man føler ligesm ikke man har indflydelse på sit eget liv.

Pernole: Det jeg mente med usmageligt at tænke i salgsbaner var nu i det tilfælde, hvor man ikke selv har tænkt sig at gøre brug af sit turnusnummer. Det fik jeg vist ikke udtrykt klart nok.

Det er sådan resten af samfundet fungerer, og det fungerer nu meget godt synes I ikke?

Man kommer ind på studiet i kraft af sit arbejde fra gymnasiet el. lign. Man får sine klassifiserede stillinger/slutstilling i de gode områder på baggrund af hårdt arbejde i klinikken, forskningnen og andre steder. Speciallæger tiltrækkes

Måske man fik bedre læger ud i den anden ende hvis ens læsning til ØNH, Med+Kir, Akut pt mv også blev pisket/gulerodet med turnus på Hvidovre frem for Thisted.

Nu hvor vi snakker om ulempen for KU vs AU/SDU, så er det interessant at se opgørelserne på SST’s hjemmeside, hvoraf det fremgår, at ca. 25 af kandidaterne fra KU får <5. prioritet, hvor det kun gælder for ca. 10% af kandidaterne fra AU/SDU - og det er over de sidste 4 gange turnusfordeling. Lidt interessant…

  • Mikkel