Diskuterede med en lægekollega forleden om hvorvidt, der eksisterer knækgrænser i almen praksis?
Jeg ved, at det eksistererer for privatpraktiserende speciallæger, men spørgsmålet er om det samme gør sig gældende med almen praksis?
Er der omsætningsloft?
I forhold til antallet af patienter er der så et loft, eller kan man ansætte 1-2 KBU læger og en speciallægevikar med 5.000 patienter, hvis man er motiveret for dette?
Jeg burde jo vide det, men da jeg ikke har egen praksis, endnu, har jeg ikke den fulde indsigt.
Men der er et inddirekte loft.
I forbindelse med din måneds/årsopgørelse fra sygesikringen får du en oversigt over de ydelser du har lavet. Disse ydelser sammenlignes med nærliggende praksis. Ligger man meget anderledes end andre praksis, skal dette begrundes.
Tager du f.eks. 50% flere blodprøver end andre sammenlignelige praksis, så får det en konsekvens. Hvilken kan jeg ikke lige svare på. Om det er tilbagebetaling, manglende honorering, indskærpning - det ved jeg ikke.
Men regionen holder øje med det - det manglede også bare.
Men der er klart en praksis med 1650 patienter og en med 5000 tjener mere. Men der er også flere ydrenumre / lægekapaciteter.
Vedr Vikarer
En vikar er stedfortrædende for den faste læge. Så speciallægen og vikaren må ikke være på arbejde samtidig. Ellers er man jo ikke vikar.
Vedr KBU
Det er jo ikke noget man bare får. Det er noget regionen styrer og det er en uddannelses forpligtigelse. Og det er ikke noget man “får” fordi man ikke kan magte sin mængde af patienter uden, tværtimod. Man skal kunne være i stand til at passe sine patienter uden uddannelseslæger.
Antallet af patenter er tilknyttet en lægekapacitet eller ydernummer. En læge kan godt have flere lægekapaciteter, men det er noget man aftaler med regionen. Man har så også forpligtigelsen til at passe dem, ordentlig og forsvarligt.