Klinik hospitaler

Jeg tror (håber) ikke de sender nogen til Sverige, der ikke har ønsket det.
Jeg ville i hvert fald ikke kunne forstå hvad patienterne sagde til mig!

Så vidt 9. sem er blevet informeret er der ikke røget nogen til Sverige i denne omgang! Jeg er selv endt på Holbæk på kirurgisk ophold og på Hvidovre til den medicinske ophold…det er så hvad det er (ville helst bare have været på det samme hospital hele tiden) MEN nu går det så først RIGTIG galt… : Jeg er jo så nu kommet i hænderne på 2 forskellige klinikudvalg…forestil jer et orgie af misinformationer det lægger op til! Jeg har indtil videre været tildelt TRE forskellige hospitaler at skulle have mit anæstesi ophold (amager, bispebjerg og hvidovre - tror nu det bliver amager) - alt pga misforståelser ml kommunen og amtets klinikudvalg.

Mht klinik undervisning, så skal jeg have den på Hvidovre hospital OGSÅ når jeg er i klinik i Holbæk…hvis det er mig, der skal skrive journalen skal jeg møde op torsdag formiddag på Hvidovre hospital, skrive en journal på en pt, på en afd med nogle læger og plejepersonaler som jeg intet aner om eller kender til deres arbejdsgange…Den anden halvdel af Holbækerne skal skrive journaler/have klinikundervisning på Herlev…
Det er SÅ rodet - jeg tror størstedelen af de studerende, der er endt på Holbæk/Slagelse/Helsingør har opgivet at følge med i den mail forvirring med divergerende informationer! Det er helt vildt så demotiveret man kan blive allerede INDEN semester er begyndt.

Nu i en valgtid: Pernille Due - det er bare ikke GODT NOK!
Enhver kommunikationsbekendt personage ville ELSKE at rode sig rundt i alle de informationsveje/misinformationer osv som 9. (og sikkert også 7. sem) har modtaget…Jeg synes KU må tage sig gevaldigt sammen, hvis de forventer at de studerende skal få noget ud af deres klinikudvalg - om det så foregår i Sverige, Holbæk eller Nyk Falster.

Mon ikke der er i budget for KU er råd til at sende klinikudvalgene, Pernille Due og studieadministrationen generelt på kursus i virksomhedsledelse!

/lindse

Det der med at udlåne folk til andre klinikudvalg, det fatter jeg simpelthen ikke burde være nødvendigt. For, helt ærligt, allerede på 6./8. sem kan de se cirka hvor mange de kan regne med skal på 7./9. sem. Det er da meget lettere end før i tiden, hvor 7. sem var det første kliniksemester. Nu har de jo en mere sikker prognose. Der kan heller ikke være mange tilbage fra gammel ordning som kræver ekstra pladser.

Sekretæren i mit klinikudvalg sagde at de havde siddet i 2-3 dage (“2-3 dage”? hun må da vide om det er 2 eller 3) for at placere folk på hospitalerne. Og det blev sagt i en tone som fortalte mig, at jeg ikke skulle komme med nogen som helst kritik af deres arbejde. Jeg kom heller ikke med kritik, for jeg var allerede sur over sekretærens afvisning af mig mht. information (se tidligere indlæg), at jeg bare ikke gad snakke med hende længere.

Men det betyder sgu ikke at jeg ingen kritik har. Jeg har nu hørt fra flere folk at de har fået 2 klinikudvalg, og en enkelt havde fået overlappende undervisning på forskellige hospitaler. Jeg tror at der har været for mange kokke om maden. 2-3 dage til en fordeling (og en tilførsel af klinikhospitaler) lyder som noget éen kompetent person burde kunne klare. :roll:

Det er altså noget rod med de der “klinikudvalg”. Gør det dog centralt og hav så en lille “filial” på hvert sygehus til at klare praktiske ting for de studerende. For når de skal til at udlåne folk til hinanden, skal de jo også kommunikere, hvilket noget tyder på er et problem (de kommunikerer jo ikke engang centralt med universitetet). Jeg har også hørt om en der meldte sin holdplads fra i tide (10. jan) men så nu har modtaget en holdliste og velkomstbrochurer - fra et andet klinikudvalg end hans eget, selvfølgelig.

Som lindse skriver:det er bare ikke godt nok - faktisk synes jeg det er inkompetent. Ja, jeg kan godt sætte mig ind i at det kan være svært at skemalægge undervisning, men det er sgu for dårligt! Universitetet må simpelthen ansætte nogle reelt kvalificerede folk.
:x
Men ak, vi er jo bare studerende. Sådan føler jeg det også på Panums kontorer.
:evil: :evil: :evil: :evil:

Undskyld mig, men det dér nytter altså ikke noget! Det er virkelig elendig behandling af de studerende!!!

Hvor er MSR i denne diskussion? Hvorfor er det ikke behandlet i studienævnet? Har vi ikke netop MSR for at der er nogen, der varetager de studerendes interesser på et højere plan?

Vel er vi studerende, men det er vist ingen undskyldning for at behandle 7/9 sem som besværlige pakker, som bare skal fordeles vilkårligt. :x