Hej
Jeg er ikke studernede [endnu], men har nogle spørgsmål omkring valg af speciale (særligt kirurgiske)
Er det tilstrækkeligt at man vil studere medicin pga. éns særdeles høje interesse i kirurgi (selvfølgelig også de teoretiske ting udover kirurgien)? (interessen er af personlige grunde/erfaringer)
Kriterierne for optagelser på de kirurgiske specialer lyder lidt paradoksale ift de ting jeg læser rundt omkring: karakter betyder ikke noget (iflg opslag herinde), men det kræves at man vil forske/har forsket, men for at forske i respektive kompetitive speciale kræves høje karakterer? (hvis jeg har forstået det ret)
Ift. større sandsynlighed for optag giver det bl.a. mere mening at fx undervise andre studerende, deltage i konferencer mm. (7 lægeroller) Kræver disse ikke også gode karakterer?
Vil desuden blotlægge at al karaktersnak ikke så meget er baseret på frygt, men mere at der er kæmpe forskel på at studere for at score 12’ere hele tiden og score de lavere karakterer
Antag man tager ph.d, forskningsår o.lign., men alligevel ikke optages på det ønskede speciale (eller nogle kirurgiske specialer overhovedet), er al håb så opløst?
Det er langt, undskylder, men vil gerne have disse klargjort for mig, idet jeg sidder i et dilemma mellem 2 forskellige medicinske uddannelser
Tak på forhånd
Ja det er jeg godt klar over, jeg fik det måske formuleret misvisende. Håber stadig nogle ældre studerende kan svare på spørgsmålene
Den anden uddannelse er odontologi
Er det tilstrækkeligt at man vil studere medicin pga. éns særdeles høje interesse i kirurgi (selvfølgelig også de teoretiske ting udover kirurgien)? (interessen er af personlige grunde/erfaringer)
Ved stadig ikke helt hvad du mener med tilstrækkeligt. Ja der er rig mulighed for at blive kirurg efter cand.med. hvis det var.
Kriterierne for optagelser på de kirurgiske specialer lyder lidt paradoksale ift de ting jeg læser rundt omkring: karakter betyder ikke noget (iflg opslag herinde), men det kræves at man vil forske/har forsket, men for at forske i respektive kompetitive speciale kræves høje karakterer? (hvis jeg har forstået det ret)
Forskning kræver ikke karakterer i sig selv, det kræver at man selv ligger arbejde i det og skriver rundt til professorer for at høre om de kunne bruge en studerende til noget fritids forskning, og hvis man er lidt/meget heldig, kan man få hænderne i noget meget snævert speciale. Det kræver en ok snit for at få et forskningsår (min veninde fik det med 7 i snit efter 6. semester, som dog er over gennemsnittet).
Ift. større sandsynlighed for optag giver det bl.a. mere mening at fx undervise andre studerende, deltage i konferencer mm. (7 lægeroller) Kræver disse ikke også gode karakterer?
For at undervise ser de gerne at man har fået 10/12 i den/de fag man gerne vil undervise i. Men konferencer er mere den fritidsarbejde du har lagt i det pågældende speciale, såsom foreningsarbejde, fritidsforskning.
Vil desuden blotlægge at al karaktersnak ikke så meget er baseret på frygt, men mere at der er kæmpe forskel på at studere for at score 12’ere hele tiden og score de lavere karakterer
Umiddelbart vil jeg sige ja, men det er forskelligt fra fag til fag, fx fik 2 ud af 220 12 til makroeksamen.
Antag man tager ph.d, forskningsår o.lign., men alligevel ikke optages på det ønskede speciale (eller nogle kirurgiske specialer overhovedet), er al håb så opløst?
Ja, det synes jeg det er. Nu ved jeg ikke hvad dine erfaringer er, men at udføre kirurgi er langt hen af vejen et håndværk. Kirurger arbejder ikke på operationsstuer hver dag, men opererer typisk et par dage eller tre om ugen. Ellers bruger de også tid på ambulatorier (hvor de ser et hav af patienter der ikke er bedøvet ) og stuegang. Nogle kirurger er også tilknyttet Skadestuen.
Men det sidste du skriver er også vigtigt. Du skal også helst have interessse for “resten” af medicinen for under studiet er det der fokus ligger.
Det er korrekt er karakterer fra hverken gymnasiet eller universitet tæller når du skal ansøge din speciallæge-uddannelses-stilling. Det kræver heller ikke særlige karakterer at komme til at forske. Det kræver netværk. Jeg mener ikke at “fritidsforskning” er vejen frem (af den simple grund at jeg synes at det er et skråplan at arbejde gratis og jeg synes vi medicinstuderende skyder hinanden i foden ved at gøre det, men det er en helt anden snak!), og det er absolut muligt at komme til at forske uden at have fritidsforskning på CVet. Det har jeg flere eksempler på.
Når det er sagt kræver en speciallægestilling inden for et kirurgisk speciale ikke at man har lavet hverken prægraduat (=taget fri fra uni i et år for at forske) eller Ph.D. Der er specialer hvor det godt kan betale sig fordi specialet er eftertragtet, men intet speciale har det som krav. Det kan være velset, men er ikke et krav.
Korrekt at undervisningserfaring tæller godt på CVet. Rigtig godt endda og det er netop som du skriver fordi det er en lægerolle.
Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er på landets tre andre universiteter, men på SDU kræver det et ret høj snit at komme til at undervise i de fag vi har på biomedicinsporet (dvs. anatomi, fysiologi og biokemi mm.). Til gengæld kræver det ikke et højt snit at undervise i kliniske færdigheder (at sy, at undersøge en patient, at lægge gips, at lytte på et hjerte). Det kræver andre ting og der vurderes man på baggrund af en samtale. Så det er muligt at undervise også selvom man ikke får topkarakterer.
Det er en tænkt situation. Hvis du er villig til at kæmpe for dit speciale (fx ved at skrive Ph.D., men måske endnu vigtigere at du er geografisk mobil) skal du nok blive speciallæge på et tidspunkt (måske neurokirurgi er undtaget).
Angående splittelsen mellem odontologi og medicin så prøv at søg lidt herinde på siden. Der er flere tråde om det emne. Jeg har bl.a. skrevet følgende i en tidligere tråd om netop det emne:
Jeg takker for begge svar @KirurgenmedK , mht dilemmaet mellem medicin og odontologi, er det min interesse i det kæbekirurigke speciale(specialtandlæge) der spiller en stor rolle, og uddannelsen til denne sker jo (i DK) kun igennem DDS, og her er målet også ret tydeligt. Nogle af de samme principper er self. også gældende her ift optag (forskning, faglighed osv) Men jeg vil prøve at kontakte nogle indenfor dette felt, da det er lidt svært at få mere info omkring det i modsætning til de 39 specialer
) og stuegang. Nogle kirurger er også tilknyttet Skadestuen.