Kandidater på de forskellige universiteter

Hej alle!

Jeg skal om et år til at vælge kandidat, og jeg er på nuværende tidspunkt meget i tvivl over, hvordan det helt præcist foregår på de forskellige universiteter. Er der derfor nogen, der er villige til udførligt at beskrive, hvordan det står til med teori vs klinik på de fire universiteter og komme med pros og cons for det studiested, de selv går på?
Jeg er meget interesseret i at læse på et universitet, hvor der er en god balance mellem undervisning og klinik, hvorfor jeg står og svæver mellem Århus og København, men har ikke udelukket hverken Syddansk eller Aalborg, hvis det viser sig at passe mere til, hvad jeg søger - synes bare, at der ikke er så meget info at hente fra selve de studerende :slight_smile:

Hej :slight_smile:

Jeg læser på 10. semester på AAU.
Personligt er jeg havnet det rigtige sted da kandidaten på AAU er den med mest klinik. Der er nu engang langt fra bøgerne til det egentlige praktiske arbejde som læge hvorfor jeg selv synes, masser af klinik er vejen frem.

På hhv. 7. og 8. semester er man dagligt i klinik fra 08:00-12:00/13:00 og har casebaseret undervisning fra 13:00 til 16:00 hver dag. Mandage er dog dedikeret til patologi forelæsning.
Klinisk roterer man rundt på forskellige medicinske og kirurgiske afdelinger og det vil også være en prioritet at man ser specialets forskellige funktioner og mærker specialet aften/nat og evt. i weekenden. Det er en ganske unik mulighed for dels at stifte bekendtskab med mange specialer og tilegne sig en rimelig stor mængde kliniske færdigheder. Jeg ville på ingen måde være dette foruden.

Andet år på kandidaten udgøres af skiftevis 9. og 10. semester er henholdsvis hovedsemester (Oftalmologi, ØNH, Psykiatri, neurologi og neurokirurgi) og familiesemester (Gynækologi og obstetrik, pædiatri, dermatologi og venerologi, genetik og akut). Her er man ligeledes i klinik dagligt og har casebaseret undervisning 3-4 eftermiddage ugentligt.

  1. semester er et forskningsemester - dvs. her forsker man og skriver sit speciale.

  2. semester er et stort opsamlingssemester hvor man har et ophold i almen praksis men hovedsageligt består semestret af teoretisk undervisning indenfor samtlige specialer 08:00-16:00 hver dag.

Stil endelig spørgsmål hvis der er noget der er uklart. :slight_smile:

2 Synes om

Tak for svaret! Din beskrivelse har bestemt fået mig til at kigge nærmere på AAU’s kandidat.
Føler du dog, at der er nogle ulemper ved studieformen, eller er alt, lige som det skal være? :slight_smile:

1 Synes om

@iuyt19 Jeg tror det eneste jeg kan se som en ulempe er at der somme tider er lidt grus i maskineriet ved planlægning af semestrene. Men når det så er sagt, så er mit indtryk at da studiet er relativt nyt, har man som studerende også meget indflydelse på hvordan tingene bliver gjort.
De administrative problemer løses i takt med at man bliver klogere på problemet og på hvad de studerende efterspørger.
Så måske denne ulempe kan være en fordel i sidste ende :slight_smile:

@anon62804898 ved udgangen af 11. semester skal man forsvare sit speciale ved en mundtlig eksamen. Således afsluttes semestret og man opsamler ikke på dette.
Som nævnt er semestret tiltænkt forskning og hvordan man skruer dette sammen er i og for sig op til den studerende selv. Der er kun ganske få obligatoriske elementer i løbet af semestret.
Der er mange modeller og mange forskellige studie designs så mit indtryk er at 11. semester er ret varierende fra studerende til studerende.

Jeg tror ikke du som igangværende bachelor ville kunne tage et kandidatsemester/modul. Man skal som regel have bestået sin bachelor førend man kan tilmelde sig kandidatmoduler/semestre.

1 Synes om