Kandidat på KU vs SDU

Jeg er først lige startet på kandidaten på SDU så jeg kan ikke sige så meget omkring eksaminer og generelt om arbejdspresset, men jeg kan dog sige hvad jeg indtil videre har oplevet.
Der er rigeligt at læse hvis man vil læse alt. Tilmed er der en del undervisning så hvis man vil have travlt får man også travlt.
Generelt har man mindre klinik på SDU end på landets 3 andre universiteter. Markant mindre! Til gengæld har man færdighedstræning hvor man i trygge rammer kan lære forskellige kliniske procedurer og undersøgelsesteknikker. Det er ikke i kitlen, men det er meget lærerigt. Jeg havde dog personligt ønsker lidt mere klinik og lidt færre bøger. Færdighedstræningen vil jeg helst ikke gå på kompromis med.
Nu ved jeg ikke om din bachelor er fra SDU, KU eller et helt tredje sted, men SDUs modul-opbygning fortsætter på kandidaten således at man har eksamen ca. hver 2. måned - dvs. dobbelt så hyppigt som på KU (eller AU for den sags skyld).
Ang. obligatorisk undervisning er jeg ikke af den opfattelse at vi på SDU har ret meget af det på kandidaten. Klinikopholdene skal man vist dukke op til, men der er ikke meget egentlig undervisning der er obligatorisk.

Håber at du kan bruge det.

Dbh.
KmK