Hej stud. med.'ere,
Inden for nærmeste fremtid afslutter jeg min bachelor på SDU og skal derfor snart starte på kandidaten. Jeg går lidt med overvejelse om at søge optagelse på kandidaten i Aarhus og i den forbindelse har jeg lidt spørgsmål som I måske kan hjælpe med.
1. Hvordan er læsemængden på kandidaten på AU i forhold til læsemængden på bacheloren? Jeg har nemlig ladet mig fortælle at læsemængden (og dermed arbejdstiden) på AU falder en del fra bachelor til kandidat på AU. Der bliver simpelthen “gearet” lidt ned. Denne opfattelse har jeg ikke om kandidaten på SDU hvor de studerende jeg har talt med siger at arbejdspresset forbliver det samme.
2. I hvilket omfang er det muligt at falde til når man starter på en helt ny årgang? Når man kommer “udefra” og starter på årgangen er man vel lidt klassens nye dreng/pige og man kommer ind på en allerede etableret årgang. Er der mon nogen der er prøvet det som kan komme med lidt erfaringer? Vigtigst er nok om det er til at finde en ny læsemakker/læsegruppe?
3. Er der nogen herinde der har erfaringer med sådan et skifte? Om det lige er fra SDU til AU er ikke så afgørende, men hvis der er erfaringer hører jeg dem gerne
Rigtig god weekend og efterårsferie hvis I har sådan en
De bedste hilsner
KmK