Hejsa!
Jeg er en ung pige, som pt er igang med at uddanne mig til Farmakonom og bliver færdig til sommer. Jeg kan dog mærke, at jeg ikke ønsker at min rejse skal slutte her. Jeg kan godt lide at studere, og jeg ønsker derfor, at studere videre - især nu hvor jeg er så ung og har muligheden. Jeg har ingen interesse i at blive farmaceut, da det i helhed ikke siger mig noget (og er ikke vanvittigt anerledes end hvad jeg er igang med at uddanne mig til nu). Jeg har for nylig genfundet min drøm om medicinstudiet, som jeg egentlig altid har haft og vidst, at jeg har brændt for, men jeg har altid tænkt, at det var uopnåeligt for mig. For det første har jeg desværre været igennem mange ting i gymnasietiden, som resulterede i dårlige karakterer og dermed et ringe snit. For det andet har jeg valgt en helt forkert studieretning dengang, ift. hvad jeg vil nu (humanistisk studieretning), da jeg ikke vidste, at jeg ville gå den sundhedsfaglige vej. Dette betyder, at jeg først og fremmest ville skulle færdiggøre min farmakonomuddannelse (der er kun nogle måneder tilbage), jeg skal supplere 3 fag og så skal jeg forberede mig til en kvote 2 prøve. Jeg er bestemt ikke stærk i matematik, men jeg er klar på at arbejde hårdt for det. Jeg er villig til at gøre alt hvad der skal til, da jeg bare kan mærke helt nede i maven, at det virkelig er det jeg vil. Jeg tænker på det dag ud og dag ind, jeg bruger meget tid på at undersøge medicinstudiet (og mulighederne efterfølgende) og det er bare noget, som jeg ved jeg ville fortryde, hvis ikke jeg gjorde et forsøg. Jeg elsker alt hvad der har med anatomi og fysiologi at gøre, jeg har en kæmpe interesse for patologi, og generelt siger mennesker og sundhed mig rigtig meget, hvilket også er grunden til at jeg tog farmakonomuddannelsen, hvor jeg dog ikke helt føler mig mættet.
Ud fra disse informationer, har jeg brug for at høre lidt fra jer. Hvor stor er chancen for at jeg kommer igennem nåleøje med kvote 2? Er der noget jeg skal være opmærksom på ift. supplering og kvote 2 prøven? Vil farmakonomuddannelsen kunne gavne mig på nogen måder? Andet I har lyst til at dele med mig? Alle gode råd tages imod med kyshånd. På forhånd mange tak.