Journalskrivning og -udtryk

Er der nogen, der ved, om der på studmed.dk findes noter liggende mht, hvad man kan skrive i journaler, dvs en slags samlet oversigt over standardvendinger og lignende, man kan bruge ifm journalskrivning? Hvis ikke der er på studmed.dk, hvor kan jeg evt ellers finde noget sådant?

Og endelig, hvad menes der helt præcist, når udtrykket “mane” bruges i en journal, som fx “tabl. pantoloc 5 mg x 1 mane”?

Håber, nogne kan hjælpe. På forhånd

Mane. Betyder om morgenen. Så tabletten skal tages om morgenen.

Vesp. kan jeg så oplyse betyder “til aften”

hvis du er helt på herrens mark kan du prøve http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/pro … oduct=1616

Stort tak for hjælpen. Jeg føler mig nu meget bedre rustet til journalskrivningsskribleriet :slight_smile: Tak.

Nu vi er ved medicin og fremmedord er:

Cres Tbl Pamol 500mg 2+2+2+2
(en øgning i vanlig dosis)

Dim Tbl Pamol 500mg 1½+1½+1½+1½
(en reduktion i dosis)

Sep Tbl Pamol 500mg 1½+1½+1½+1½
(en fjernelse af lægemidlet)

Rp Tbl mandolgin 50mg 1+0+1+0
(Er en ordination)

Der burde på de fleste afdelinger være en instruks hvordan man formulerer dosis øgning/reduktion, og andre medicinordinationer. Men som meget andet i det danske sundhedsvæsen, er disse “standarder” fuldstændigt hul og hovedet, og udformet af DJØF´ere, skrivebordslæger og andet godtfolk.

På et sygehus har jeg oplevet at det blev betragtet som forkert(Ihvertfald fra officielt hold) hvis man skrev dosisøgning som Frold skrev ovenfor, man skulle isedet bare skrive cres pamol. Og ingen dosis. Tror så det var meningen at man skulle gå ind i EPM og se dosis. Det blev også boycottet på stedet!

Det var så mit sure udbrud for idag:-)

Mvh. Christian.

[quote=“frold”:8n4spfzj]Vesp. kan jeg så oplyse betyder “til aften”[/quote] Ja, og det er let at huske fordi Vesper er en aftenbøn. Eller en drink i James Bond.

Så mangler vi bare nocte -> til natten.

Endelig kan jeg tilføje, at der i det lovløse journalskrivningssprog findes
cont. Tbl Pamol 500mg 1½+1½+1½+1½
(en fortsættelse af dosis som hidtil)
Så er det på plads :slight_smile:

Når der nu findes udtryk for “om morgenen” (mane), “om aftenen” (vespere) og “til natten” (nocte), er der så også et journaludtryk, der dækker “til middag”?

S

[quote=“frold”:1sozl2yb]Nu vi er ved medicin og fremmedord er:

Dim Tbl Pamol 500mg 1½+1½+1½+1½
(en reduktion i dosis)

[/quote]
Nogen mener det hedder
Dem. tbl Pamol
= deminuat (af deminuo på latin)

En del af de undervisende læger på OUH går ind for at man skriver normalt sprog i journalerne. Som fx. “Tentativ diagnose: Jeg kan ikke finde ud af hvad hun fejler, men jeg tror det er noget alvorligt”. Forkortelser og eponymer bør heller ikke bruges, for man ved aldrig om de andre der skal læse journal ved hvad man snakker om. At bruge latin til morgen, middag, aften er på samme måde hul i hovedet - tænk hvis man kom til at skrive det på recepten - patienten ville ikke have en chance for at vide hvornår han skulle tage den pille. Eller hvis en SOSU skulle hjælpe en travlt hverdag. Når man bruger fine ord og vendinger udelukkende for lyde mere intelligent, kaldes det kancelli-sprog. Det er en dårlig vane som besværliggør læger kommunikation med sygeplejersker og patienter og som bør ændres! Diagnoser og anatomi er noget andet, men en medicin-vejledning bør foregå på forståeligt sprog. Det står endda i loven om receptudstedelse at man ikke må bruge forkortelser, og skal skrive så det er forståeligt for alle. Men en recept bliver alligevel påskrevet rp. do. it. osv… sådan noget kan godt irritere mig lidt :x: Så har jeg også brokket mig lidt i dag :smiley:

Det er sgu da relevant at oplyse om en given dosis øges eller reduceres eller fjernes - det kan jeg ikke se man kan hidse sig op over? :o

Vedr. Mane og vesp. så bruges det da også yderst sjældent, det er i hvert fald sjældent jeg ser de i journalerne… Personligt bruger jeg altid 1+0+0+0 etc…

Og på recpten, som er til patient står det altid på dansk. 1 tbl hver morgen etc…

Når jeg i indlægget her spørger til, hvad dit og dat betyder i en journalsammenhæng, skyldes det ikke, at jeg ønsker at forfatte mig i kancellistilistiske vendinger. Det tror jeg, gælder stort set alle. Til gengæld er det godt at kende til så mange fremmedord, herunder latinske og græske udtryk og sentencer, som muligt, da det jo så netop gør hverdagen lettere for lægen (og andre faggrupper).

Som udgangspunkt går jeg personligt ind for at kende så mange fremmedord som muligt (for ens egen skyld) og bruge så få som muligt (for andres skyld). Når det så er sagt, så skal det da med, jeg er rørende enig med Frold, når han siger, der intet galt er i at angive vigtige forhold i en journal som fx dosisøgning og -reduktion. I forlængelse heraf er det således helt naturligt, efter min mening, at bruge udtryk som rp, dim, cres, cont osv. Der skal være en vis faglig standard, en lægelig fagjargon eller -terminologi om man vil, da vi ellers ender i den modsatte grøft af kancellisprog, nemlig i en- og tostavelsesordsbefængt almanakhistorieskribleri.

Den gyldne middelvej er og bliver det bedste :angle:

Mane, Meridiem, Vesper og Nochte