Ingen samtale ved SDU, hvad med AU og KU?

Hej

Jeg er en pige på 22 år der 2. år i træk har søgt ind på medicin kvote 2 i både Århus, Odense og Kbh (i denne rækkefølge).
På selvbetrjening på SDU’s hjemmeside fandt jeg d. 2. maj ud af at jeg ikke skal til samtale og derfor ikke bliver optaget på SDU. Der er forresten 1700 ansøgere til SDU i år.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke at når jeg ikke engang skal til samtale i Odense, så kommer jeg jo nok heller ikke ind på AU eller KU? Det er nok mest AU jeg tænker på.

Er det rigtigt at tænke sådan? Og hvilke chancer har jeg for stadig måske at få en plads en af de to andre steder?

Jeg ved godt at man selvfølgelig overhovedet ikke kan forudsige dette, men et par gæt og et par kommentarer ville også være rart, da jeg er ret ked af jeg ikke kom ind, og har virkelig ondt i maven over hvis jeg ikke kommer ind på AU.

Jeg har: et snit fra gym på 8,8
6 mdr erhvervserfaring
6 mdr udlandsophold
16 ugers højskoleophold
= 19 point ved AU

Og min motiveret ansøgning til AU lød sådan her:

"Hjernen snurrer rundt. Hvad er det, jeg har overset? Skal cosinus byttes ud med sinus, eller skal jeg finde en helt anden måde at finde størrelsen på den vinkel? Yes! Nu har jeg den. Et par timer efter sidder man med en færdiglavet matematikaflevering og et fjollet smil på læben, alt imens adrenalinen falder til ro i kroppen igen, og den herlige følelse i maven begynder at brede sig. Følelsen af at have siddet og plukket af den basisviden man har lært udenad, for så at løse gåden og få det hele til at gå op i en større enhed. Et meget enkelt eksempel, men præcis på grund af denne følelse er mit største ønske at studere medicin og bruge resten af mit liv på at praktisere det.

I 2004 blev jeg matematisk student ved Herning gymnasium (bilag 7) med engelsk og matematik på højt niveau og med absolut ingen anelse om, hvad jeg ville bruge resten af mit liv på. Jeg har altid været glad for at sidde på skolebænken og suge viden til mig, og har gået meget op i også at lære om de ting, jeg måske er knap så god til, og som ikke har fanget min interesse første gang, jeg har stiftet bekendtskab med dem. Efter gymnasiet tog jeg derfor den 1-årige hhx (bilag 8 og 9), både for at udvide min almene viden men også for at åbne flere døre for mig selv. Selvom jeg var overraskende dygtig til alle fagene på handelsskolen, så savnede jeg mit adrenalin kick fra både matematikafleveringerne og fysik- og biologi rapporterne på gymnasiet. Her faldt mit valg derfor på den lægevidenskabelige uddannelse som svar på, hvad jeg skulle efter den 1-årige hhx.

Da jeg var yngre, havde jeg en stor drøm om at komme med Læger uden Grænser ud i verden eller blive kirurg eller forsker og finde en kur mod kræft og vinde en nobelpris. Så da mit valg faldt på at studere medicin, blev jeg utrolig skeptisk over for netop dette valg, da jeg var bange for, at det måske var en ubevidst måde at realisere mine naive barndomsdrømme på. Så jeg begyndte at stille mig selv de samme spørgsmål, som i stiller mig nu. Hvorfor medicin? Hvad kan jeg bidrage med, som ingen andre kan?

Efter handelsskolen arbejdede jeg 6 måneder i produktionen af mælkepulver for Arla Foods (bilag 11-12). Da mit job bestod i at tage prøver af produktet, lærte jeg meget om hygiejne og sygdomme forårsaget af bakterier i mælken.
Ugen efter jeg stoppede ved Arla Foods, tog jeg 6 måneder alene til Guatemala for at studere sproget og kulturen og arbejde som frivillig (bilag 13-14). Mit ophold startede med 6 ugers spanskkursus med en afsluttende spanskprøve, hvor jeg scorede 97 point ud af 100 (bilag 15-16). Herefter arbejdede jeg 8 uger for en udrykningsstyrke kaldt Los Bomberos (brandmænd) (bilag 17-18. Jeg arbejdede 24 timer i træk seks dage hver 14. dag. Vi rykkede ud og bragte syge personer til hospitalet, hjalp til ved alle slags ulykker og slukkede også brænde. Halvdelen af tiden var der ingen udrykninger, så der lærte jeg at lægge et drop, måle blodtrykket og, hvad man skal gøre i forskellige ulykkessituationer, og jeg nåede også at praktisere noget af min viden ved rigtige ulykker. Det var en stor udfordring at blive kastet ud sammen med en flok guatemalanske mænd, der udelukkende snakkede spansk og så være på 24 timer i træk, men fagligt var jeg ikke helt tilfreds. Inden jeg tog til Guatemala var mit mål at hjælpe, hvor jeg kunne som frivillig, men efter 8 uger ved Los Bomberos lavede jeg dette om til et måske lidt mere egoistisk mål; at jeg ville arbejde et sted, hvor jeg også selv kunne lære lidt mere. Jeg startede derfor som frivillig i en lille landsby, Magdalena, hvor jeg arbejdede 10 timer alle hverdage sammen med en læge og en sygeplejerske i et vaccinationsprogram, der sørgede for gratis vaccinationer og oplysninger om hygiejne og sygdomme til børn og deres forældre i de omkringliggende landsbyer (bilag 19-20). Mit job bestod i at undervise mødrene på spansk i almen hygiejne og prævention og så føre protokol over, hvilke børn der havde fået hvilke vaccinationer. Projektet varer kun 4 uger hvert år, så herefter begyndte jeg igen et nyt sted. Jeg havde forhørt mig en masse steder, og var så heldig at få lov at hjælpe på en lille lægeklinik i organisationen Nuestros Ahijados, hvor folk kunne få gratis konsultation og medicin. (bilag 21) Her følte jeg endelig en perfekt balance mellem at kunne hjælpe og at kunne lære noget. Da jeg allerede havde lært måling af livstegn, bestod mit job i at måle blodtryk, veje patienterne og andre små ting, inden lægen tilså dem. Efter hver konsultation, som jeg også selv overværede, forklarede lægen mig, hvad hun baserede sin diagnose på og, hvordan den medicin hun udskrev, ville hjælpe. Jeg var ikke længere i tvivl om, hvor min motivation lå for at studere medicin. Jeg har stadig et ønske om at rejse med Læger uden Grænser engang i fremtiden, men min hovedmotivation er helt klart den store udfordring og den spænding, der ligger i selve studiet og i jobbet som læge.

Jeg søgte ind på medicin sidste år, men kom desværre ikke ind, da grænsekvotienten var på 16 point, og jeg havde 15 point. Nu går jeg derfor på højskole på Samsø (bilag 22) for at være sikker på i hvert fald ikke at blive sorteret fra ved grovsorteringen i år. Jeg er nødt til at indrømme, at jeg regnede med, at mit højskoleophold bare skulle være noget, jeg skulle have overstået, så jeg havde de 4 point i hus, men sådan blev det slet ikke. Jeg valgte Samsø højskole, fordi jeg de sidste 7-8 år har vejet 15-20 kg for meget, og det har taget en del på selvværdet eller omvendt. Alt jeg har lavet de sidste 7 år, har været lige lidt hårdere, fordi det hele tiden har ligget i baghovedet, at de 20 kilo skulle tabes, og det eneste det har resulteret i er, at jeg har taget endnu mere på. Her på højskolen lærer vi om alt inden for kost, motion, kroppens opbygning og ikke mindst; personlig udvikling. Jeg har nu et meget mere afslappet forhold til mad og derfor et meget mere afslappet forhold til mig selv. Jeg føler ikke længere, at jeg behøver at være perfekt eller, at alt altid skal være i tip top orden. Vigtigst af alt gør det ikke noget at jeg engang imellem begår fejl, for det er der jeg lærer noget.
Jeg har altid været en utrolig positiv person med masser overskud til at sige ja til et hav af ekstra projekter, og jeg har altid været bange for, at det kun har været fordi, at jeg ikke har været stærk nok til at sige nej. Fra 7. til 10. klasse og alle tre år på gymnasiet sad jeg i elevrådet og et par andre små udvalg. En uge efter jeg kom til Guatemala, stod jeg for at vise de nye rejsende fra Europa og USA rundt, indlogere dem ved deres værtsfamilier og sørge for, at de blev hentet i lufthavnen. Inden jeg forlod lægeklinikken, jeg arbejdede på i Guatemala, havde jeg sørget for at al medicin, der blev doneret til klinikken, blev inddelt i alfabetisk orden og udløbsdato, så det var nemmere at holde styr på, hvad de faktisk havde og kunne udlevere. På Samsø højskole har jeg sagt ja til at være elevrepræsentant, men jeg har også her fundet ud af, at jeg ikke har meldt mig pga. pligt men pga. lyst og overskud.
Disse kvalifikationer mener jeg er utrolig vigtige at have for at kunne gennemføre medicinstudiet og påtage sig jobbet som læge. Det er vigtigt at være klar over, at der vil komme ting, man ikke kan finde ud af og dage, hvor man ikke vil kunne nå at lave alle lektierne, og så må man bare op på hesten igen dagen efter i stedet for at gå ned over det. Det er lige så vigtigt, at man som læge er klar over, at man vil komme til at lave fejl, hvor man må håndtere det på bedste vis og så komme videre.

Da jeg søger ind på Århus Universitet som første prioritet, er det ikke pga. beliggenhed, men pga. jeres studieordning. Derfor vil det heller ikke være noget problem for mig, hvis det bliver en realitet at nogle af de medicinstuderende i Århus på 9. + 11.-12. semester skal flyttes til Ålborg. Jeg besøgte Aarhus Universitet et par dage sammen med en veninde, der på det tidspunkt var i gang med 2. semester. Her deltog jeg bl.a. i et par embryologi timer, som jeg fandt utrolig spændende. Andre fag jeg gælder mig meget til, er fx molekylær biologi i biokemien, sundhedspsykologi og hele forløbet med mikroskopisk og makroskopisk anatomi, hvor embryologien også indgår.

Jeg føler mig 100 % klar til det livslange studium, som jeg ved, den lægevidenskabelige uddannelse er. De sidste par år har jeg udviklet mig meget både fagligt og personligt, og derved opnået en stor modenhed og selvstændighed. Jeg er ikke selv det mindste i tvivl om, at medicinstudiet er det rigtige for mig, og efter at have læst dette, håber jeg heller ikke, at der hersker nogen tvivl hos jer. "

Jeg vil sætte pris på ALLE kommentarer, kritik og ikke mindst små gæt på hvilke chancer jeg har tilbage i år? Eller hvad jeg kan gøre for at komme ind til næste år?

Venlig Hilsen
Anni

Godt nok er det nogen år siden … jeg blev optaget med start i september 1999.
Jeg havde søgt Odense som 1. prioritet i kvote 2.
Jeg har 8,6 i snit - sproglig student
Har abrbejdet som sygeplejerske og en hel del andet
Været politsk aktiv og arbejdet på politisk kontor i 6 måneder
Jeg kan ikke huske om der var så meget mere.
Jeg blev heller ikke indkaldt til samtale på Odense og havde derfor afskrevet medicin og regnede med at fortsætte som statskundskabsstuderende …
28. juli kom brevet hvor der stod at jeg var optaget på medicinstudiet i Odense via kvote 1 og havde fået stand by plads.
Så det kan altså lade sig gøre … selv om jeg stadig den dag i dag ikke helt forstår hvordan.
Stand by gennemsnittet lå på 9,1.

Hej med dig AnniKirkeby!

“når jeg ikke engang skal til samtale i Odense, så kommer jeg jo nok heller ikke ind på AU eller KU”

Din agumentation holder ikke! Hvorfor søgte du så Århus som 1. prioritet, når du åbenbart betragter det som sværer at komme ind det?

Jeg har IKKE gennem din ansøgning, fået intryk af, hvorfor du vil STUDERER medicin. Du fortæller meget om alt hvad du har lavet men intet om hvad du ved om studiet, kun hvad du tror! Din ansøgning er ALT for lang og du burde fjerne meget af det overflødige og bruge pladsen til at få forklaret, hvad der VED STUDIET har gjordt dig nysgerrig!!!

Hvis jeg skal give dig et godt råd til næste år (for jeg tror ikke du bliver optaget med den motiveret ansøgning) er det, at skabe en rød tråd fra det du har lavet til selve studiet. Hvorfor vil du studerer medicin (hvad er det ved studiet: fag, studieordnning osv der har gjordt dig nysgerrig?) og LIDT om hvad du vil bruge uddannelsen til.

Jeg har rettet rigtig mange motiveret ansøgninger i år og dem skal du kigge lidt i. Det kan du få en masse gode råd til hvad du kan gøre, hvis du vælger at søge igen.

Mvh Tossen

Eksempler på fyld:

Hjernen snurrer rundt. Hvad er det, jeg har overset? Skal cosinus byttes ud med sinus, eller skal jeg finde en helt anden måde at finde størrelsen på den vinkel? Yes! Nu har jeg den. Et par timer efter sidder man med en færdiglavet matematikaflevering og et fjollet smil på læben, alt imens adrenalinen falder til ro i kroppen igen, og den herlige følelse i maven begynder at brede sig. Følelsen af at have siddet og plukket af den basisviden man har lært udenad, for så at løse gåden og få det hele til at gå op i en større enhed. Et meget enkelt eksempel, men præcis på grund af denne følelse er mit største ønske at studere medicin og bruge resten af mit liv på at praktisere det.

“Da jeg var yngre, havde jeg en stor drøm om at komme med Læger uden Grænser ud i verden eller blive kirurg eller forsker og finde en kur mod kræft og vinde en nobelpris. Så da mit valg faldt på at studere medicin, blev jeg utrolig skeptisk over for netop dette valg, da jeg var bange for, at det måske var en ubevidst måde at realisere mine naive barndomsdrømme på. Så jeg begyndte at stille mig selv de samme spørgsmål, som i stiller mig nu. Hvorfor medicin? Hvad kan jeg bidrage med, som ingen andre kan?”

"Alt jeg har lavet de sidste 7 år, har været lige lidt hårdere, fordi det hele tiden har ligget i baghovedet, at de 20 kilo skulle tabes, og det eneste det har resulteret i er, at jeg har taget endnu mere på. Her på højskolen lærer vi om alt inden for kost, motion, kroppens opbygning og ikke mindst; personlig udvikling. Jeg har nu et meget mere afslappet forhold til mad og derfor et meget mere afslappet forhold til mig selv. Jeg føler ikke længere, at jeg behøver at være perfekt eller, at alt altid skal være i tip top orden. Vigtigst af alt gør det ikke noget at jeg engang imellem begår fejl, for det er der jeg lærer noget.
Jeg har altid været en utrolig positiv person med masser overskud til at sige ja til et hav af ekstra projekter, og jeg har altid været bange for, at det kun har været fordi, at jeg ikke har været stærk nok til at sige nej. Fra 7. til 10. klasse og alle tre år på gymnasiet sad jeg i elevrådet og et par andre små udvalg. "

og mange andre steder i din ansøgning. Du skal betragte det ligesom en ansøgning til et job. Hvad ved du den arbejdsplads du søger, og hvad er det ved arbejdsplads der har fået dig til at søge? Du skal så forklare hvorfor de skal vælge dig bl.a. udfra dine kvalifikationer.
Du skal IKKE fortælle om spiseforstyrelser og andet der umiddelbart stiller dig i et dårligt lys.

‘‘Din argumentation holder ikke! Hvorfor søgte du så Århus som 1. prioritet, når du åbenbart betragter det som sværere at komme ind der?’’

Så vidt jeg ved, går de ikke op i ens prioritering på SDU, dvs. i princippet kan man sætte SDU som sidste prioritet for så senere at ændre det, hvis man bliver kaldt til samtale, men dette er vel ikke ensbetydende med, at man hellere vil ind i fx. Århus end i Odense? Hvis de nu har prioriteringen i baghovedet, når de sidder med ansøgningen i Århus, så er det vel klogest at prioritere AU højere end SDU for at forbedre sine optagelseschancer. Man kan jo altid ændre prioriteringen, hvis man fx. bliver kaldt til samtale i Odense.
Man prioriterer vel heller ikke efter, hvor man tror, det er lettest at komme ind, men derimod hvor man helst vil ind.
Jeg kan sagtens følge Anni i, at hun er nervøs for, om hun kommer ind i Århus, når hun har fået afslag på SDU. Der bliver trods alt lukket 50 % ind på kvote 2 på SDU i modsætning til de 20-25 % på AU og KU.

Men er der nogle, som kan fortælle mig, om der bliver vægtet anderledes på fx. ens aktiviteter på KU og AU? (er bekendt med, at der er et pointsystem), eller går de efter det samme?
Jeg har lidt en fornemmelse af, at de fleste som bliver kaldt til samtale, enten har været udsendt via. hjælpeorganisationer, arbejdet på hospitaler i England eller haft gode kontakter til det danske sundhedssystem pga. forældre, der selv er inde i systemet.
Kan man virkelig ikke kvalificere sig gennem arbejde, der nødvendigs ikke er er relateret til sundhedssystemet?
Som jeg ser det handler det vel om at styrke/erhverve de egenskaber/faglige kompetencer, som man vil få brug for på et medicin studie. Er det så ikke underordnet, om man sidder i Afrika for at hjælpe fattige mennesker eller fx. arbejder som au pair i Europa.
Det er selvfølgelig vigtigt, at får indsigt i, hvad det vil sige at være læge, men det behøver vel ikke være gennem et arbejde eller?

[quote=“AnniKirkeby”:y51msvxd]Jeg har: et snit fra gym på 8,8
6 mdr erhvervserfaring
6 mdr udlandsophold
16 ugers højskoleophold
= 19 point ved AU

Venlig Hilsen
Anni[/quote]

You got fair chances in AU with these qualifications, I assume…
I mean, as much as I know, they only ask for 16 points, and u got 19… thats a plus …
anyway Good luck …

''You got fair chances in AU with these qualifications, I assume…
I mean, as much as I know, they only ask for 16 points, and u got 19… thats a plus … ‘’

Selv om man har mange point, er det ikke lig med optagelse. Jeg snakkede med en studievejleder sidste år (havde desværre misforstået pointsystemet i Århus), og selvfølgelig kommer ens ansøgning i betragtning, men du er IKKE garanteret en plads alene pga. dine points.
Derfor kunne jeg også godt tænke mig et mere uddybende svar på, hvad der vægtes på AU og KU jvf. min besvarelse længere oppe.

Hej Anni,

Jeg blev selv optaget på SDU via kvote 2 sidste år. SDU var min 1.prioritet så det kunne ikke være bedre!

Men hvis det kan trøste dig kan jeg fortælle dig at jeg arbejdede sammen med 3 andre danske piger på et plejehjem i England. De ville også alle sammen studere medicin og var på deres videre point-jagt ligesom mig.
De alle 3 søgte AU som 1.prioritet og SDU som 2.prioritet undtagen mig.

Den ene blev ligesom jeg kaldt til samtale på SDU og vi blev begge til vores store glæde optaget! De 2 andre var indtil d.28juli meget nede fordi de ikke var blevet indkaldt til samtale på SDU og mente de nok ikke havde en chance de andre steder, men havde selvfølgelig stadig håbet.

And guess what? De blev begge 2 optaget på AU! Og vi er nu alle 4 i gang med medicin-studiet :smiley:

Sagen er at man IKKE behøver at ha været til samtale på SDU for fx at komme ind på AU eller KU…
Efter min erfaring er jeg kommet til den konklusion at der er MEGET store forskelle på de 3 universiteters optagelses-procedure og krav. Derfor er det meget vigtigt at læse på deres hjemmesider og faktisk næsten fokusere på et af dem som selve “målet”, da jeg synes det er ret svært at ramme rigtigt ved alle 3. Selvfølgelig skal man have alt d basale på plads ved alle 3 steder, men alle de små detaljer og metoder er forskellige.

Som et ex. kan man blot nævne at:
-KU har et 1.sides skema til ansøgning og et slags talpoint-system som jeg ikke har sat mig ind i.
-AU har en pointbox hvor man skal ha et vidst antal points for at blive vurderet overhovedet da der kun er plads til et vist antal.
-SDU kigger ikke på dit gennemsnit og giver ikke “tal-point”, men de har i stedet en samtale+test.
Der er som sagt væsentlige forskelle.

SDU går meget op i den motiverede ansøgning, du skal kunne argumentere og relatere din erfaring for hvorfor du netop vil passe perfekt som medicin-studerende på SDU og hvorfor de skal vælge netop dig ud fra 1000 andre. Tro mig det er svært! Og det ved du vel også godt selv.

Du må ha al held & lykke. :slight_smile:

Malik,
Du tager desværre fejl. Det er ikke nok at have over 16 point for at blive optaget på AU. Som Abrondsted skriver, er det KUN for at blive vurderet i “næste runde”, altså før de læser din ansøgning skal ha haft max 16 point.

/Lilje

@ abrondsted n Lilje:
I didn’t say she’s going to get admission on the basis of her points, but she got fair chances, they are atleast going to read her Personal Statement… thats a plus, isn’t it? :wink: Of course there are other meters and criterion…
was just tryin to cheer her … she needs it I guess :ø)

Hej Lilje

Ved du hvad de 2 piger som kom ind i Århus, havde lavet ud over at arbejde på plejehjem i England?

/Anette

Tusind tak alle sammen for jeres svar. Både kritik og opmundtring, så kan det jo næsten ikke blive bedre. Og det er super fedt at i har svaret så hurtigt. Jeg sætter virkelig pris på det!!

Men jeg er helt inde i de forskellige point systemer og alt hvad der har med optagelse at gøre og ved derfor desværre godt at det ikke kun hjælper at have over 16 point for at komme ind på AU. Det gør kun at de læser min ansøgning i år, med mindre alle der søger i år har over 19 point, så vil min jo blive sorteret fra. Men jeg tror nu på at den blvier læst.
Spørgsmålet gik nok mere på om der er chance for at de ville kunne lide min motiveret ansøgning i Århus, når de nu har sorteret den fra i Odense. Eller om min ansøgning bare grundlæggende ikke er så god!

Mht. min motiveret ansøgning, så er jeg bange for at tossen har ret i at der er sgu lidt for meget fyld. Men det er fordi at jeg har nemlig læst enorm mange af dine kommentarer til de andres motiverede ansøgninger, og tænkte at jeg måtte nok hellere lave noget anderledes så de overhovedet lægger mærke til min ansøgning i stedet for at den netop bliver enddnu en motiveret ansøgning. Men kan godt se at det måske er sket på bekostning af de grundlæggende ting der skulle have stået i den.

Men ligger lige ansøgningen på hylden indtil jeg har fået svar på om jeg kommer ind i år. Ellers må jeg op på hesten igen, og så ses vi i hvert fald herinde igen til næste år:-)

Men kunne godt tænke mig at vide hvor du, tossen, har alt den viden fra, om hvordan man skriver motiverede ansøgninger? Det lyder meget fornuftigt alt det du har skrevet til alle herinde, men det er jo meget rart at vide, hvem ens kilde er?

Men tusind tak i hvert fald. Og kom endelig med flere kommentarer, hvis der er nogen der har det.

Fx. hvad skal jeg bruge det næste år på (hvis jeg ikke kommer ind i år) for at øge min chance til næste år? Ud over at tage kemi på B niveau, som jeg bliver nødt til.

Jeg vil gøre hvad som helst!!!

Knus Anni

Er der nogen som er klar over hvordan det ser ud mht kvote 2 optagelse næste år? Ud over at den bliver formindsket, og at adgangskravene skærpes. Jeg tænker her på aktivititeter som er relevante.