Hvorfor hvorfor!

Det var præcis det argument jeg forventede - og jeg mener ikke det er validt. For der er ikke tale om et reelt valg (som jeg også skriver tidligere), lige så lidt som jeg mener, at der er tale om et reelt valg for folk der ikke kan få et arbejde, men bare får at vide, at de da bare kan rejse til Hjørring (medens deres familie bliver i Gedser) - ellers kan de bare blive ved med at være arbejdsløse, og iøvrigt ikke få nogen understøttelse - Sådan fungerer det ikke, der er regler for, hvor langt væk man må kræve, at folk skal rejse efter arbejde, hvis de skal beholde deres dagpenge.

Igen, jeg har ikke noget imod at flytte efter min turnus, men jeg vil selv have indflydelse på det. Det er ikke rimeligt, at mit liv skal afgøre ved lodtrækning, det er der ingen andre stedet i samfundet, det gør… Hvad er det, der gør os så specielle, at vi skal have sådan en negativ særordning?

Hvis det havde været en almen tendens, at sådan gjorde man i Danmark, så havde det været OK - og nok lidt nemmere at sluge. Men det er kun læger og INGEN andre faggrupper. Det er nok det jeg harcelerer over - alle andre har et valg, bare ikke læger.

  • Mikkel

@mgybel: Jeg skal ikke kaste mig ud i for & imod ved denne lejlighed, da jeg personligt ikke er helt afklaret. Ikke desto mindre vil jeg nævne at lægerne selv (også de unge) på et tidspunkt har presset på for at få denne ordning. Taler du med lidt ældre læger kan man høre historier om dengang der var arbejdsløshed blandt yngre læger & turnus var noget man selv søgte og stykkede sammen.

Med turnusordningen har vi delvist givet afkald på den totale frihed i 18 mdr, men samtidig er vi også garanteret denne første uddannelsesstilling. Jeg siger ikke at den nuværende ordning er ideel, men skruer vi tiden 20 år tilbage eller kigger over i det svenske kan jeg også se nogle problemer. Det er svært at dele sol & vind lige, min pointe er. Man kan kalde FAYL kedelig, betonagtig osv, men i sidste har vi selv (eller vores forgængere) haft en eller anden form for indflydelse på tingenes tilstand.

God point, så burde man da have det, som netop de i citatet nævnte arbejdsgrupper.
Så må vi vel selv om at vi går arbejdsløse eller turnusløse, hvis vi ikke kan finde en turnus plads hvor vi gerne vil have turnus…

Det er vel ens eget valg om man vil i turnus eller ej… :wink:

Men så vidt jeg ved så er der heller ikke andre faggrupper, der er garenteret 1½ års arbejde lige efter endt uddannelse.

Men problemet er jo bare at turnus pladserne ligger spredt ud i hele landet, og de pladser skal man have udfyldt af studerende fra de 3 universiteter.
Hvis alle havde større indflydelse på hvor de kom i turnus, tror jeg at der er pladser i yderområderne, som ikke vil blive fyldt ud.
Hvilket jeg tror vil gøre lægemanglen i yderområder endnu større.

Mgybel vi bliver sgu aldrig enige, men jeg synes nu nok du går lige til grænsen når du ikke håber dine nærmeste bliver mine patienter. Denne kommentar må ligge på din top 10 over ting du ikke skulle have ytret.(Jeg synes tilgængæld vi skal droppe de personlige kommentarer, da dette jo ikke er specielt kontruktivt, det har jeg lært jeg skal være)
Jeg håber at folk som har så store problemer med vores fagforeninger og turnus ordning, laver noget aktivt for at påvirke disse.(Selvom jeg jo er godt tilfreds)
Ellers er udtalelser som dem der er kommet omkring dette i denne debat, jo bare brok uden handling.

Og en kommentar til regionsgarantien. Dette må være endnu mere det som kan kaldes stavnsbånd. Men lad os da bare prøve det og se om der ikke kommer ligeså mange som er irriteret over ikke at have en chance for at kunne komme overalt i landet i turnus. Jeg er fortaler for lodtræning, men med mine egne argumenter omkring at se studiet som 8 år, kan man jo bare lave regionsgaranti, og så tage diskussionen igen. Så bytter vi bare plads i diskussionen. :smiley:

Jeg synes også der er kommet masser af eksempler på folk som må rejse efter deres job, og det for resten af livet. Vi skal kun gøre det i 18 mdr., så kan man efterfølgende blive hvor man vil og vente på at få job, hvilket jo også er svært i de store byer.
Journalisterne har tvungen praktik i hele landet. Politi uddannelsen foregår kun i København, ligeledes med praktik i hele landet. Jura kan man kun læse i København. Kiropraktorerne bliver som os nødt til at rejse landet rundt for at finde uddannelsespladser efter de er færdige.

Så kan man kalde mine udtalelser for barnlige, hårde, måske endda parakliniske(tror ikke det ligger til min natur). Dejligt vi er så forskellige.

Jeg tror alle mine holdninger er kommet frem i debatten og resten vil være ren gentagelse…

(Jeg kan ikke lade være med at komme med en lille sidebemærkning…
Ringkøbing er ikke det værste sted at komme hen. Ringkøbing nævnes dog hele tiden, bla. i medierne i forbindelse med turnusbytte og SKAT, som nu flyttter deres instans dertil. Jeg kommer selv fra byen, og synes faktisk at den både er dejlig og hyggelig. Tæt ved fjorden og havet. Der er både et stort bib, en bar, en pub, en bio, gode skoler og pasningsmuligheder, gym, svømmehal og ikke mindst lav kriminalitetsrate… osv… desuden findes er altså en togstation, hvorfra der går spor, som er forbundet med resten af Danmark. Desuden skal det siges at der ikke lugter af fisk, som der ofte gør i fx Esbjerg… :lol:
Jeg vil dog også selv helst blive i nærheden af kbh, engang når det er mig som skal i turnus, men værre er provinsen altså ikke. Problemet er størst, når man har børn og mand/kæreste/kone som ikke vil kunne forlade sit job i hovedstaden. (Og at man skal flytte fra sin omgangskreds og familie i 1½ år er selvfølgelig heller ikke så rart). Mht jobmulighederne i Ringkøbing og omegn vokser de, men ellers tager det <1 time at komme med tog til Holstebro eller Herning, som er noget større byer, og dermed nok også har større jobmuligheder. Desuden siger mange også at turnus på mindre sygehuse ofte kan være en fordel, så der må Ringkøbing Sygehus være oplagt. Jeg ved godt, at det måske ikke var på sin plads med en salgstale for Jylland i denne tråd, derfor har jeg sat min besked i parentes. :slight_smile: )

-MiNi

Synes helt sikkert ikke vi skal acceptere nuværende vilkår, men må indrømme jeg heller ikke ligger inde med en god løsning på “tvangsdeporneringen” i forbindelse med turnus.

En helt anden ting jeg ikke forstår er, hvorfor vi accepterer det ringe lønniveau, vi læger har. Har lige talt med en nyuddanet farmacaut. Hun får 35K fra dag 1. Hvorfor skal vi så acceptere 10K mindre. Vores fagforening er også på dette punkt elendig. Tag fx SAS piloter. De har en helt anden tradition. Er det noget de ikke er tilfredse med, så strækker de. Ja, hvorfor dog ikke! Er det ikke i Tyskland at lægerne fornyligt er gået ud og strække over for dårlig løn? Mon de danske læger følger efter? Man kan kun håbe det, for med det ansvar vi trods alt står med, den tid vores uddannelse tager og den energi vi lægger i vores arbejde, når vi er færdige med studiet, er det da en skandale, at vi, blot fordi vi er offentligt ansatte, ikke får en bedre løn (eller andre goder for den sag skyld). Fagforening min bare … :evil:

Strækker hvad? Deres ben? Det må også være hårdt at sidde så meget ned. De risikerer jo DVT og alle mulige livsstilssygdomme…

Ellers vil jeg nu mene, at det er en bedre løsning at strejke, hvis man vil have gennemført noget. Men det er nok bare mig… :wink:

Du fandt fejlen simon. Flot! Dygtigt dreng. Mon ikke du skulle have læst sprog istedet. Du bidrager i hvert fald ikke med noget konstruktivt. Klovn. Find noget bedre at gå op i!

[color=blue]MG edit den diskussion må I vist fortsætte i fredagsbaren over en øl :wink: back to topic[/color]

Jeg har fulgt lidt med i denne tråd, og jeg har undret mig, er blevet overrasket og målløs. Langt de fleste af de “klager”, der fremføres i denne tråd er mig totalt fremmede.

En læges startløn er ringe, vil jeg gerne medgive. Derud over føler jeg mig meget priviligeret og forkælet. Jeg får en fantastisk spændende og udfordrende uddannelse. Bagefter får jeg uden problemer et job, som jeg muligvis kommer til rejse lidt for at passe. Det bliver sandsynligvis kun 1 års til max. 1½, så det kan da slet ikke hidse mig op, hvis det skulle blive i Hjørring eller Ringkøbing. Som jyde ved jeg heldigvis allerede, at vi er både søde og rare, så det kan kun blive spændende at lære nogle nye mennesker at kende. Dertil får jeg et voldsomt stort fradrag, hvis jeg skulle komme langt væk fra mit hjem.

Omend jeg er et notorisk brokkehovede, kan jeg simpelthen ikke mande mig op til at være utilfreds med min situation og de muligheder, den indeholder. Jeg har forsøgt efter bedste evne, men jeg beklager, kan ikke. Der er ganske enkelt væsentlig større udfordringer i mit liv.

Jeg må erkende (med stor risiko for at blive “skældt ud” for at have “forkert” indstilling til det), at generationen af forkælede børn, som er vant til at få i pose og i sæk, åbenbart er blevet store nok til at studere medicin og skrive på pc. I får det sq svært derude i det “grumme” liv, såfremt turnus kan udgøre så stort et problem. Herregud, mine kære medstuderende, solen skinner også andre steder på kloden, og der er andre og vigtigere emner at beskæftige sig med end en “uretfærdig” turnusordning, som ingen iøvrigt kan komme med et bedre bud på.

Lad os da istedet glædes over ganske gratis og med SU at kunne få en vanvittig spændende og relevant uddannelse, og at vi bagefter er sikret job.

Hun er vel også i det private erhvervsliv eller?

Det er samtlige danske læger da også snart, hvis ikke lønnen bliver bedre. Der er jo ikke megen grund til at slide sin gluteal-region i laser, til en 1/3 af lønnen i en privat klinik.

Det er vel ikke udelukkende på grund af den sindsoprivende spændende hverdag, at det er svært at blive øjen- eller øre-næse-hals læge.

Eller er jeg den eneste der også har økonomien med i overvejelserne for et fremtidigt speciale?

Kære Dr. Evil - herligt. Så bytter jeg meget gerne min eventuelle plads i Sønderborg med dig…
Og jo, jeg forstår sådan set ganske godt, at man da kan sagtens kan klare 1½ år udenbys - hvis bare man har muligheden! (I så fald modtog jeg da sådan set også meget gerne 100tkr. for at opleve en anden landsdel).

Men men men… Det er altså ikke alle, der har den mulighed.
Jeg har allerede nu på 2.sem mand og barn og hus i Allerød (på en meget stram økonomi naturligvis). Og dermed, ja så har jeg altså ikke bare lige mulighed for at stryge afsted til fx Sønderjylland i 1½ år: Jeg ser det ikke som en mulighed bare sådan at forlade min familie, og det er altså heller ikke bare lige en mulighed sådan midlertidigt at få manden til at skifte job og få barnet til at skifte fra en skole, som han til den tid lige er faldet på plads i.

For nogen fungerer ordningen måske fint, men for andre, ja der er det i bund og grund slet ikke en mulighed. Det er jo lige præcis også det, som de høje priser på gode numre vidner om.
Desværre har jeg selv, når jeg engang bliver færdig, læst i 2½ år uden SU, hvorfor der selvsagt er kommet en gigantisk gæld ved siden af det, vi betaler på huset i forvejen. Så nej, jeg har ikke råd til at købe et godt nummer, selvom jeg gerne ville.

Den nuværende turnusordning er i det hele taget en uholdbar løsning.
(for alle andre end dem, der tjener fedt på det, hvilket de mange penge som før nævnt vidner om)

Naturligvis skal yderområderne dækkes - ingen tvivl om det.
Men det løses så ganske simpelt af den (synes jeg) udemærkede regionsgaranti. Hermed sikrer man yderområderne samtidig med, at man ikke tvinger folk over Storebælt. Så selvom Falster da stadigvæk er langt at køre fra Allerød, og Sønderborg er langt fra Århus, ja så har man da i det mindste mulighed for fortsat at være i den "region, man selv har valgt.

(PS: Kære Faldo; synes du selv, dit eget indlæg til Simon var konstruktivt!!!)
(PPS: Jeg synes sgu også, at lønnen i høj grad er for ringe - i det mindste kunne man da øge den væsentligt efter endt turnus)

Kære Pernole

Der er jo heldigvis mulighed for at få dispensation i særlige tilfælde som dit, hvor det ikke er muligt at tage turnus på det sted, som du engang udtrækker.

Regionsforslaget er omtrent lige så dårligt som den nuværende ordning, idet alle da skal have mulghed for at ønske et hvilket som helst sygehus i Danmark. Der er i såvel Odense som Århus københavnske studerende, der gerne vil have sin turnus hjembyen. Dertil vil det da heller ikke være rimeligt, at vi andre ikke skulle kunne vælge hovedstadsområdet af ren lyst eller interesse.

Jeg synes, at vi er yderst priviligerede og super forkælede. Fed uddannelse, SU (til de, der vil have det) og jobgaranti efter end uddannelse.

Nej, det er der lige netop ikke mulighed for. Citat fra Sundhedsstyrelsens site:
“Det skal siges, at alle har ret til at søge særlige hensyn, dog gives der fra turnusudvalget kun dispensation, hvis der foreligger alvorlig sygdom mm. i den nærmeste familie eller hvis turnusafviklingen vil medføre særlige og meget alvorlige problemer for den pågældende, jf. bkg. §9. Det at have børn og ægtefælles arbejde i sig selv er ikke en grund til at tildele særlige hensyn” (http://www.sst.dk/Uddannelse/Laeger/Tur … A/FAQ.aspx)

Jeg har svært ved at se hvordan ægtefælle, barn og hus i Allerød er nok til at skaffe en dispensation i følge den formulering. Og det er lige netop det der er problemet med turnusordningen. For der er absolut ingen valg i Pernoles situation, hvis man står med en turnusplads i Ringkøbing (selvom det måske er en dejlig by).

Jeg vil gerne være med til at ændre turnussystemet og ikke kun brokke mig i dette forum. I mine (københavnske) øjne er regionsgaranti den bedste mulighed, og det tror jeg, at mange på KU er enige i. Jeg ved at SDU + AU er styrtende uenige, men hvis vi kan samle tilstrækkeligt mange KU’ere må vi kunne rykke noget. Specielt da turnus i forvejen er ved at blive fornyet. Nogle der har forslag til hvordan?

Pernole\n[quote]

Naturligvis skal yderområderne dækkes - ingen tvivl om det.
Men det løses så ganske simpelt af den (synes jeg) udemærkede regionsgaranti. Hermed sikrer man yderområderne samtidig med, at man ikke tvinger folk over Storebælt. Så selvom Falster da stadigvæk er langt at køre fra Allerød, og Sønderborg er langt fra Århus, ja så har man da i det mindste mulighed for fortsat at være i den "region, man selv har valgt.

[quote]

men man tvinger dem fra sdu over et bælt? og hvad hvis nu jeg ikke har valgt at studere på OU men hellere ville på KU???

Kære Juks

Jeg tog blot udgangspunkt i, at Pernole hævder, at det er umuligt for hende at tage turnus udenfor pendlerafstand af hovedstaden. Du har ganske ret i, at hus, børn og ægtefælle ikke umiddelbart vil give en sådan dispensation, men det er måske også at stramme den lidt at hævde, at det er disse forhold, der umuliggør det at tage turnus udenfor pendlerafstand. Og jeg kan da sagtens se, at det er ubekvemt, men hvordan kan vilkårene overraske Jer??

Regionsgaranti vil da givetvis gøre det bedre for studerende under KU, mens studerende ved SDU og AU umiddelbart vil blive ringere stillet. Heldigvis bliver turnusordningen ikke ændret alene på baggrund af KUs studerendes ønsker.

Jeg er desværre ikke i stand til at forstå, hvorfor det lige præcis er særligt problematisk for Jer at tage turnus andre steder. Det vil nok blive en ørkesløs debat at gå videre ind i det, men herregud, det er da helt fantastisk, at turnus udenfor Jeres ø er et så stort problem. Så kan Jeres liv da ikke være helt elendigt :wink:

Jeg vil hellere have turnus ved min familie end ved min studie by!!!

Sorry Faldo, det var udelukkende skrevet med et smil på læben og ikke i provokation. Jeg skal beklage, hvis du eller andre af sidens brugere opfattede det sådan til trods for at jeg tilmed havde tilføjet en smiley.

Men jeg synes nu ikke det berettiger dig til at skrive at jeg er en klovn.

Mht. debatten må jeg sige at jeg er rørende enig med Dr. Evil.

tja, når man har studeret i 6-8 år i fx Odense, så tvivler jeg nu egentlig på, at man har hus og ægtefælle med job i en anden region… - derfor ser jeg heller ikke de helt store problemer, hvad regionsgarantien angår.
Selvom alle gerne vil være nær deres familie (hvilket jeg da også helst selv vil), så er der sgu forskel på, om man skal tage toget for at komme hjem til jul og fødselsdage, eller om man skal rive hele hverdagen med mand og barn op. Det er måske bare min holdning, men som tidligere nævnt så er det jo i høj grad det, de ublu priser på gode numre vidner om - så undskyld det lyder lidt selvhøjtideligt, men der er forskel - ellers fandtes der ikke køb og salg af pladser.
Og som sagt, så tog jeg sgu gerne selv afsted, hvis ikke jeg var fasttømret her. Værre er det vel heller ikke at arbejde i provinsen.

Og det kan da godt være, at enkelte i AU/SDUhellere ville have læst i Kbh, men tilsyneladede ikke var dygtige nok til at komme ind her (… ej nu blev jeg vist for grov, sorry :blink1: ), men ikke desto mindre, så har det jo rent faktisk fungeret fint det pågældende sted (ellers havde man vel enten søgt væk i løbet af studiet eller helt takket nej til pladsen) (havde jeg selv kun kunnet komme ind i fx Odense, ja så havde vi da bare etableret os der i den årerække, og så havde turnus på sydfyn da været ok).

Men alt i alt forstår jeg altså ikke helt, hvorfor en regionsgaranti skulle være særlig dårligt for AU og SDU og ikke for KU. Som sagt, så er der sgu langt fra fx Allerød til Nakskov (186km/2.02t) (i øvrigt 175km/1.50t fra århus til Sønderborg), så når jeg foreslår regionsgarantien som løsning er det naturligvis ikke bare ud for egen interesse (i modsætning til jer, der tilsyneladende kun vil stemme for eget bedste), men fordi jeg mener, at det ville være den, for de fleste, bedste løsning. Ellers havde jeg sgu da stemt for subjektiv vurdering af alle ansøgere (hvilket jeg dog ikke mener er hverken fair eller realistisk).

Men kom da gerne selv med et bedre bud på det problem, vi ser med den nuværende turnusordning… Jeg er lutter øre og bestemt åben for nye tiltag, der kan gavne alle :shock:

Citat fedfest: “men man tvinger dem fra sdu over et bælt?” __ øh, hvorfor det - findes der ikke hospitaler på Fyn?!

Citat Dr.Evil: “idet alle da skal have mulghed for at ønske et hvilket som helst sygehus i Danmark” __ hmm, held og lykke med at få dét indført! Men jeg vil da glæde mig.