Hvordan ved man at man er egnet til uni

Ja hvordan ved man det

Hvis man ikke forstår stoffet men alligevel består eksamen er man så uegnet?

Hvis der er ting man ikke fik med er man så uegnet?

Er der en bestem måde hvorpå man er egnet?

Hvis man består eksamen så er man vel egnet til uni. Om man så er egnet til at være læge må tiden vel vise sig når man en dag bliver ansat.

2 Likes

Men enhver kan bestå eksamen men det betyder jo ik de har forstået stoffet

Jeg vil nu ikke mene, at man er uegnet… Jeg vil dog i stor grad mene, at der er tale om forkert disponering af sin tid. Hvis man kommer op til en eksamen, og er i stand til at huske meget af stoffet, men ikke har forstået det - er ens læseteknik, i min optik, fundamentalt forkert.

Hvis eksamen er indrettet sådan, at man kan bestå uden at have forstået stoffet, er eksamen vel tilrettelagt forkert.

Det er jo netop unis opgave at sikre, at vi alle har forstået stoffet i en sådan grad, at vi kan blive læger. Det bør netop ikke være alle, der kan bestå eksamenerne, men alle der har forstået emnet godt nok til at kunne blive læge.

I den ideelle verden bør det altså være sådan, at man er “egnet” til at blive læge, hvis man kan klare eksamenerne inden for det maksimale antal tilladte forsøg.

MarkMalm, kender du til impostor-syndrom?
Jeg kender dig ikke, så jeg ved ikke om det er relvant for dig.
Men det rammer typisk de højest begavede og handler om at man ikke formår at se egen succes for hvad den er; tror man har snydt eller der er sket en fejl, og i virkeligheden er ens hjerne bare hurtigere i opfattelsen, så den både når at gøre hvad der skal til og stille spørgsmåltegn ved om man så har misforstået noget, hvis fx andre ikke er nået lige så langt.
Typisk gør det også at man i høj grad ved hvor meget man mangler at vide, jo mere man lærer, og så vokser ydmygheden bare.
Hvis det er relevant kan du læse mere om det på www.belastendebegavet.dk

1 Like

Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig noget med begavet - Sikkert nok mere bare almindelig menneske :slight_smile:

Jeg tror det er naturligt, at der kommer tvivl på egne evner undervejs i uddannelsen, idet lægeuddannelse er en uddannelse som giver en et stort ansvar - og hvis man ikke er ‘kompetent nok’ eller ikke ‘kan sit stof’, kan det få store konsekvenser i klinisk praksis, hvilket kan være angstprovokerende. Men jeg tænker du er utrolig heldig, at du er sluppet gennem nåleøjet, og jeg ville ønske det var mig/bliver mig! Derfor tænker jeg, det bedste råd er, at hvis du består eksamen, så må det være fordi du er “god nok” - og jeg tror ikke på man kan huske alt når man står som færdiguddannet læge - jeg kender mange, der har startet KBU og følt at “de intet kunne” eller “intet vidste” - så jeg tror man lærer at være læge “hen ad vejen” når man er i klinik - selvfølgelig er uddannelse en vigtigt forudsætning og giver en vigtig teoretisk viden - men jeg tror en stor del af at være læge er at spare med andre læger og sundhedspersonale og få opbygget viden fra klinisk praksis.
Men nu er jeg hverken læge eller medicinstuderende (endnu) - så jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig med sikkerhed.

1 Like

Jeg tænker også det er muligt at trives eller mistrives på uni, men det er ikke ensbetydende med at det er den rigtige eller forkerte uddannelse man er i gang med.
Arbejdslivet vil være noget anderledes end studielivet, måske meget bedre, måske ikke.

Jeg tror det bedste man kan gøre er at gå ud og snuse til dét der findes på den anden side af alle eksamenerne, og ellers mærke godt efter om din følelse af ikke at forstå det, giver dig så store mindreværdskomplekser eller følelse af forkerthed, at det var bedre for dig at gøre noget andet.

Jeg er tilbøjelig til at omskrive et kendt citat til: “uddannelse skal tages forlæns og forstås baglæns” - men dét skal tages med et stort gran salt, idet jeg valgte forkert første gang jeg gennemførte en kandidatuddannelse, har arbejdet med den i 4 år, fået det værre og værre for hvert år, og nu forsøger at komme i en anden retning.
Derfor tror jeg også det vil være bedre for dig at undersøge om du egner dig til at være læge end unistuderende, for lægelivet er der trods alt mest af (og du er ret bundet uddannelsesmæssigt, som sagerne står lige nu, hvis du først færdiggør en kandidat)