jeg er en medicin studerende, der sidder lige og tænker over fremtiden!
Jeg har nemlig indtil videre kunnet lide “alt” det jeg har haft om og derfor ved jeg ikke hvilke speciale jeg skal vælge bagefter? (vidste i fra starten af hvilke speciale i vil?) og om man overhovedet kan vælge det speciale man vil? - Eller skal man har en høj gennemsnit fra medicinstudiet for at komme ind på drømmespecialet?
(lyder sikkert mega dumt, men jeg har ikke nogen læger i familien og kender heller ikke nogen… men ved da godt at der er lægemangel og man burde være på den sikre side mhp arbejdet/forhåbentlige ender vi ik arbejdsløse!!!
jeg går på 3.semester nu og har ikke noget studierelevant job. skal jeg skynde mig at arbejde for at pynte cv’et? eller betyder det ikke så meget?
og jeg har dumpet en eksamen, vil det så sige at mine fremtidige muligheder er mindre?
beklager hvis der undervejs skulle komme nogle grammatiske fejl eller mangler, men er desværre ordblind.
men hvad skal man går generelt for at sikre sig et arbejde bagefter - udover de høje karakter og studierelevant job? hvad skriver man ellers i ens cv??
principielt nej. Man kan aldrig være sikker og slet ikke nu med 4-års-reglen. Men Afhængigt af ønsker og målrettethed håber jeg selv stadig på en smule indflydelse. Hvis man virkeligt brænder for noget er der vikariater (bortset fra at de vist ikke har penge til det nu), faglige selskaber, forskning, basisgrupper og hvad man ellers kan hitte på. Så har man da vist interesse. Derudover er der desværre snak om, at afdelingerne skæver til hvad man har haft af KBU-forløb. De må ikke, men det var tåbeligt blåøjet at tro det ikke ville ske.
Jeg har aldrig hørt om nogen for hvem det talte - men gode karakterer skader vel ikke. Bare pas på ikke at gå så meget op i det, at du mister lysten til studiet pga pres fra dig selv!!! :!: ! :shock: . Og det der med at dumpe en enkelt eksamen er også totalt ligegyldigt i den forbindelse.
Njeeej… der har vi alle været (og er stadig til dels)
Hvis jeg var dig ville jeg tage det roligt for nu. Intet arbejde man kan få på 3. sem. kvalificerer til noget som helst. Det skulle da lige være studenterunderviser, så man pynter lidt på rollen som “formidler og kommunikator” (de 7 roller). CV’er betyder meget som alle andre steder i livet, men det er så vidt jeg ved kun forskning m. publikationer og vikariater af længere varighed (efter 8. eller 9. - ka’ ik’ lige huske) der tæller.
joberfaring som læge eller lægevikar, publikationer, foredrag, fagligt engagement i specialet, læge- eller lederkurser, formidlingsjob, ph.d./dr.med. … og lig.
Så store tanker havde jeg vist ikke på 3. Held og lykke med det. Når du bliver cand. er 4-års-reglen forhåbentlig afskaffet.
Gode karakter er altid et plus, især hvis du skal søge jobs i udlandet. Det tæller kun, hvis du har haft meget høje karakter. snit på >10.
Nej, man er ikke garanteret noget. Det er vigtigt at have flere kort i ærmet, end eksempelvis bare at ville være hjernekirurg. Lav istedet på et tidspunkt en plan a, b, c og d ift speciale.
Hvis du kender nogen med adgang til Ugeskriftet har der lige været en artikel i nr. 15 af 11. april
om unge læger og stud.med.'er, der også kæmper for at få et imponerende CV på ekstremt få år,
og det fortsætter i det nyeste nummer, hvor lægeforeningen, studenter og PLO alle vil reformere
videreuddannelsen igen, mens Haarder venter på SST’s evaluering og mener man bare skal
snakke lidt med de medicinske afdelinger for at løse problemet. Interessant læsning.
Omkring arbejdsløsheden, så har jeg på et tidspunkt set lidt på deres prognose. Prognosen synes dog at være behæftet med så mange uforudsigelige variabler, at den reelt er ubrugelig. Jeg tror (gætter :0) ) at eventuelle overskydende læger kommer ud i yderligere forskning, og som derfor ikke længere har mulighed for at blive speciallæger i Danmark. Ligeledes vil flere forsøge sig i udlandet. En decideret arbejdsløshed, dén tror jeg så ikke lige på. Som læge har man jo en god international uddannelse. Selv dygtige læger fra mine forældres oprindelsesland, kan finde arbejde i udlandet, som USA, Canada og UK
Men økonomien er afgørende i hele puslespillet. Jo flere penge, jo større kage til deling, jo mere behandling/undersøgelser af pt, jo flere lægejobs :O)
Men jeg ser nu ikke så lyst på fremtiden. Jeg er læge i hovedstadsområdet og jeg må sige, det er bestemt ikke let at få job. Introstillingerne er der vild rift om og selv en uklassificeret stilling er der ofte mere end 10 ansøgere til.
Jeg er godt klar over at der går mange læger på pension inden for de næste 10 år, men der bliver dælme også uddannet rigtigt mange nye læger.
Jeg håber det ikke, men jeg frygter en lægearbejdsløshed. Men SST har netop spurgt alle specialerne om deres forventninger mht. prognosen! Svarende kommer online i sept, så det bliver spændende at se. http://www.sst.dk/Uddannelse%20og%20aut … -2017.aspx
Det er afgjort nogle bekymringer værd at tænke på det med stillinger og fremtid. Jeg selv blev kandidat i 2004 og dengang havde vi alle en fornemmelse af at markedet var ved at sande til. Vi skulle skynde os ud og realisere de drømme vi havde om specialer.
Jeg valgte selv at lave ph.d. efter min turnus (KBU i dag). Nu er jeg midt i en hoveduddannelsesstilling i et speciale jeg er rigtig glad for og som jeg glædes ved hver eneste dag på jobbet. Nu kommer næste bekymring: ‘hvor skal jeg finde arbejde som speciallæge når jeg er færdig? I en tid hvor stillinger nedlægges?’
Jeg misunder jer ikke kampen om introstillingerne, men omvendt tror jeg at der i alle årene har været bekymringer blandt de studerende. Den seneste masse-arbejdsløshed blandt læger var i 80’erne, men der er ingen garantier for at den situation ikke kan opstå igen. Tilgengæld har jeg det lidt sådan, at sålænge der er masser af jobs i Norge og Sverige at få så bekymrer jeg mig ikke. Selv med kone, børn, hus osv er intet umuligt. Man skal bare ville det, og det er ikke alt som er grønnest i Danevang.
hej Dr.Jesper
Tak for din berølig input til de mange nervøse stud.med’ere! heldigvis har vi noget der hedder
læge gerninger uden grænser. Hele Verden har brug for os !
Der vil helt sikkert være arbejde at få i Norge og Sverige, eller mange andre steder i verdenen. Som det er blevet nævnt kommer Sverige til at mangle mange læger.
Derimod tror jeg at der kommer til at være kamp på det danske arbejdsmarked.
Det her er et MEGET forsimplet regnestykke, men jeg mener det påpeger problemerne ved det nuværende optag:
Der optages 1400 medicinstuderende om året, lad os bare sige at 1000 af dem bliver læger i Danmark. Der er brug for ca. 20.000 læger i Danmark, altså vil alle læger potentielt blive “udskiftet” på 20 år, men en læge er vel på arbejdsmarkedet i cirka 40 år.
I mine øjne er optaget alt for højt, man burde nu og her skærer optaget til 1200 som det var i 2008. Derudover synes jeg det at Medicin med industriel specialisering kan “fylde” medicinpladser op er skandaløst, så omgår man jo fuldstændig alle fremskrivninger der anslår det fremtidige behov for læger.
Jeg er helt enig i at optaget meget hurtigt skal sættes ned. Problemet er jo alle os der er under uddannelse og som gerne også vil arbejde som (special)læge.
Man er jo nærmest tvunget til at lave alle de nyuddannede læger gennemgå en speciallægeuddannelse også.
Det er en samfundsøkonomisk katatrofe af rang (men det er jo desværre set før). Men det virker desværre ikke til at SST overhovdet har tænkt sig at gøre noget ved den sag.
Det er jo at spille roulette med vores arbejdsliv.
I har sikkert ret hvad optag angår. Nu kommer jeg selv fra kunstnerisk fag og der må jeg sige at folk uddannes til arbejdsløshed i stor stil Det er ikke sjovt at se tidligere medstuderende der har gået på et af de dyreste uddannelser i landet gå med posten for at klare sig nogenlunde økonomisk, fordi deres kunst ikke ‘sælger’. I lægefaget er der, trods alt (håber jeg), nogle flere tangenter at spille på arbejdsmæssigt, på længere sigt.
Dette blot ment som en opmuntring til alle dem der ikke er sluppet ud på det lægefaglige arbejdsmarked endnu, og alle os der gerne vil ind i faget
Omvendt tror jeg også at SST tænker, at med et større optag end der er brug for, så er de sikret at få fyldt samtlige specialer helt op. At det så er en usympatisk tanke er så det.
Hvis det vitterligt ER sådan her det foregår, så bør 4.-årsreglen fjernes helt, folk skal have lov til at tage præcis det speciale de vil, have lov til at rejse ud i verden + de skal lade de ældste komme til specialuddannelserne først. Ganske enkelt.
Jeg tager btw. gerne til udlandet hvis det er. Det er ikke kun danskere der får brug for lægehjælp, og så fedt et land synes jeg sgu heller ikke Danmark er (lige nu )
Jamen så må vi jo bare stemme på andre end de tumper, der styrer landet nu. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om en sundhedsminister der har været mere katastrofal en Lars Løkke.
Men men! Hvis alt fejler og tumperne bliver genvalgt mod al forventning er der altid Sverige. Der er folk søde og de mangler 4000 læger om 5 år.
Jeg må nok erkende at jeg har valgt denne uddannelse netop så jeg kan arbejde i udlandet.
Nu er det vist ikke den primære opgave for sundhedsministeren at afgøre antallet af studiepladser. Det foregår vist i et samarbejde mellem SST og universiteterne og sundhedsministeren godkender kun anbefaldingerne.
Man skal huske på, at der ikke kun skal bruges cand med’er i det offentlige sundhedsvæsen. For år tilbage, da uddannelsernes optag blev dimensioneret, var det også meningen, at en del af kandidaterne skulle til biotek/pharma, evt. efter et par år i klinikken. Nogle kandidater går også forskningsvejen og ender på Uni, uden at komme i kontakt med klinikken.
Det er ret svært at spå, specielt om fremtiden, og specielt om de private virksomheders efterspørgsel efter cand. med’er. For et par år siden, forestillede man sig nærmest, at Medicon Valley skulle strække sig fra Ålsgårde til Ølby Lyng, i dag er der noget mindre krudt i den raket.
(og er stadig til dels)
Det er ikke sjovt at se tidligere medstuderende der har gået på et af de dyreste uddannelser i landet gå med posten for at klare sig nogenlunde økonomisk, fordi deres kunst ikke ‘sælger’. I lægefaget er der, trods alt (håber jeg), nogle flere tangenter at spille på arbejdsmæssigt, på længere sigt.
)