Hvilke reelle muligheder har de helt gamle nyudd. læger - fremtidsperspektiv

Hej alle, jeg tænker at spørgsmålet nok er mest relevant i denne kategori, hvor folk står i selve arbejdsprocessen.

Jeg har en idé om at jeg kunne gå hen og blive læge i en ekstremt sen alder (kradser nok de 50 ved afslutningen i så fald). Og jeg har også fundet nogle enkelte historier om at det åbenbart sker i ny og næ. Optagelse og alt dét kan man læse sig til, og må tage det som det kommer eller købe en plads udenlands.

Men et helt andet og måske mere relevant emne er: hvad er det reelle perspektiv bagefter. Jeg har altid været vant til at udføre et meningsfyldt arbejde, og tænker desuden at ens baggrund gerne må bidrage positivt til ens virke. Umiddelbare idéer er: almen praksis, arbejdsmedicin (jeg kender meget nøje til ret specielle og krævende arbejdspladser), søfartslæge (har været i Søværnet en del år), specielle omgivelser (Grønland, Nordskandinavien…?) eftersom jeg også har prøvet den slags før.

Frem for at chase en drøm om karriereveje hvor en ung energisk hjerne har helt klare fordele, handler denne del af beslutningsprocessen altså om, hvorvidt der er passende hylder til en til den tid ca. 50årig, som har prøvet adskillige lidt specielle ting på godt og ondt. Hvilke veje vil I se som realistiske, hvis kriteriet er at det skal passe til alderens besindighed, være ligetil opnåelig, og byder en chance for rent faktisk at blive dygtig selvom man starter så sent og ikke har 40 år i faget at løbe på? Jeg har f.eks. ladet mig fortælle at almen praksis for mange virker basalt, men i realiteten slet ikke er triviel eller hurtigt klaret hvis man vil blive god, og dette er et krav jeg stiller til mig selv.

Håber på lidt input fra dem som må vide det - også frarådende, hvis det er jeres mening. Tak :slight_smile:

Jeg ved ikke helt, hvilken begrænsning du frygter? Jeg tænker ikke umiddelbart der er nogen i forhold til alder. Livet tager os jo mange forskellige steder hen.

Jeg tænker mere om du har ro i dit liv og sind til røv i sæde i de ca 7 år studiet tager?

Du viser en del “raskløse” meritter i dit indlæg og det er jo også fair nok. Men røv-til-sæde kommer man ikke uden om på studiet.

Derefter er der de muligheder du søger, med evner, flid og virkelyst.

Din styrke med alderen vil jo være du kan gå 100% ind i det uden at være bundet af småbørn og familie-etablering - så der kan jo lægges nogle timer, hvor andre - måske yngre - har andre familiemæssige opgaver. Så det kan jo godt vendes til en styrke, alderen!.