Hvilke profilfelter skal der være på det nye studmed.dk?

Den amerikanske pendant til studmed.dk, studentdoctor.net, har masser af læger der diskuterer både i åbne og lukkede fora. Det er sandt at man nok ikke får alle de gamle overlæger med, men jeg kunne da godt forestille mig at der kunne opbygges et troværdigt community for yngre læger der har besøgt studmed.dk igennem hele studietiden. Det er nok bare noget der kommer til at foregå over lang tid.

Jeg ville personligt være meget glad for, hvis der kom en ny og meget mere overskuelig “Brugte Bøger”-del.
Hvor annoncerne automatisk løb ud/blev slettet efter en given tidsperiode hvis man ikke selv aktivt fornyede dem. Det ville også være meget smart hvis man ex kunne søge på ISBN-nr, efter semester/fag etc.

Jeg tror også at en god “brugt bog-del” vil kunne lokke en masse nye stud.med’er til din hjemmeside, således at det ikke kun blev et forum, men også en handelsplads…

btw, så synes jeg godt om muligheden for at være anonym på studmed.dk. Det er ikke altid man har lyst til, at alle læserene af forummet kan identificere ham eller hende som stille nogle lidt “dumme” spørgsmål.
Til gengæld synes jeg det ville være fint med en åben og en lukket del af studmed.dk.

[quote]…og kan en side der hedder studmed.dk “bære” det? Min tanke er i høj grad også at fastholde de der bruger siden, men som bliver læger og tilbyde disse - herunder mig selv - et fagligt fællesskab.
Omvendt synes jeg det er tåbeligt at lave en ny side stortset magen til studmed.dk bare for at gøre den lukket for andre end læger. Jeg har allerede candmed.com - men igen - jeg synes det er tosset…[/quote]

For mig er studmed.dk et “kendt brand”. Hvis man vil fange læger, der aldrig har været her, er det måske et problem, men for de brugere, der er her nu, tror jeg det velkendte navn er en force i forhold til fastholdelse. Desuden kommer der nok ikke nye læger herind, medmindre andre læger opfordrer og taler positivt om siden - og så er det jo godt, hvis der ikke er for megen uenighed om hvad siden hedder.
Men ja… der er for og imod.

Det er lidt som med “Jyske Bank” på sjælland o.lig. :smiley: Men det er der jo ikke mange, der tænker over mere, så studmed.dk er sikkert også fint. Og lidt nostalgisk i fremtiden, hehe

Måske en løsning til forskningsinteresserede, der mangler partnere? Et sted hvor man kan smide løse ideer ud og andre så kan skrive og sige “lyder fedt! Jeg er på hvis vi kan finde to mere” o.lig.
Så får vi måske også med tiden større indblik i hvad der laves rundt omkring. (ved godt der er det der nye læge-forsker-forum, men det er vist meget få som bruger det so far).

Rent praktisk forestiller jeg mig en liste over korte titler/emner, speciale og geografi/sygehus og når man klikker på en titel kommer der ½-1 sides tekst af en bruger, der beskriver ideen.
Det åbner selvfølgelig op for at hugge løs af andres ideer, men jeg tror nu vi læger er pæne folk :wink: Og desuden skal forsøg jo gentages mange gange for at sige noget sikkert.

Kunne det være en idé?

Måske en pdf-database med specialer/bacheloropgaver kunne være sjovt? Een *.pdf pr. opgave og 2 filer pr. bruger (bach. + cand.) med opgavetitel som filnavn…

Mht. profilfelter skal der vel også under speciale være plads til læger uden patientkontakt og/eller “klassisk” speciale (professorer i dit og dat, industriens læger, lægekonsulenter mv.)

By the way, så virker ord som “karma” i profilen og “søjle” under lægeinfo meget ukendte og sære på mig… bliver de ændret?

Jeg synes forskningsmulighederne skal forblive på puffnet.dk - ingen grund til at forsøge at overtage et område som dækkes fint af aktive studenterforeninger.