Er der nogen, der seriøst overvejer at blive arbejdsmediciner eller socialmediciner?
Anæstestiologi (traume og intensiv) holder. Tænk sig at være første mand til en trafikulykke på storebæltsbroen kl. syv om morgenen…“De må gøre noget doktor…!”
Ikke for at skuffe dig men det der blå-blink poppede speciale Anæstestiologi er andet end det… og nu er det ikke alle amter der har en lægeambulance men måske du skulle blive falck redder
nåååh ja, held og lykke med nattevagter resten af livet… og ja, er det ikke noget med de dør 5 år før end andre læger…?
Det problem med overdødeligheden er ikke så stort når man er kvinde - man holder alligevel 5 år længere end mændene - så skulle den være udlignet! :lol:
Falckredder…nej.
Nattevagter…måske
Andet end blå blink…forhåbentligt
5 år tidligere død…Randomiseret, kontrolleret, dobbeltblindet undersøgelse bag?
Lægeamb…Det kommer snart til O’ense.
Det med overdødeligheden blandt bedøvelægerne stammer vist fra dengang halothanslangerne på OP som regel var af haveslangekvalitet og med rottegnav
Man kan jo altid specialisere sig i ‘smertepatienter’ og regional anæstesi - så skulle stressniveauet nok komme i bund, til gengæld skal man så tumle med flere kronikere end selv rheumatologerne.
[quote=“cheme”:3jbr79ld]
Hvad tænder du på frold?![/quote]
Det synes jeg egentlig er et ret personligt spørgsmål Men jeg prøver at svare på det alligevel… Mit mål er sgu bare at blive alm. mediciner med min egen lille praksis - så langt væk fra sygehusverdenen som muligt, yahooo…uha uha…
Jeg har fra mit første kliniske ophold på fase II fundet ud af, at det ene medicinske speciale er mere kedeligt end det andet.
(Tænk at stå som grøn forvagt på en almen medicinsk afdeling - jeg tager virkelig hatten af for dem der orker det…)
Kirurgi må være vejen frem - så er det bare at vælge. Det ender nok med karkirurgi eller ortopædkirurgi.
Ønskespeciale: Nanoteknolo-kirurgi - hvis det oprettes, så er jeg frisk
Kardiologi kunne være fedt, det er bare det ONDE speciale at samle point til
Så infektions/tropemedicin må være et godt bud. Se dér findes der spændende udredninger og folk der vælter sig i sepsis m.m.
Og hvis man ikke kan få bugt med de onde infektioner, så må man bare kalde på de blodtørstige kirurger som kan klippe en tå og hakke en hæl
Intern Medicin får min stemme. Hvordan foregår det egentlig når man søger uddannelsesstilling indenfor intern med? Det består jo af mange forskellige specialer, søger man en stilling indenfor et speciale ex. “nefrologi” eller bare samlet “intern medicin”?
Jeg vil nødig havne i samme ansøgningsbunke som dem der vil være kardiologer. De er jo super ambitiøse og har alle sammen en phd. og 10 års relevant arbejde inden de er fyldt 30
[quote]Så infektions/tropemedicin må være et godt bud. Se dér findes der spændende udredninger og folk der vælter sig i sepsis m.m.
Og hvis man ikke kan få bugt med de onde infektioner, så må man bare kalde på de blodtørstige kirurger som kan klippe en tå og hakke en hæl[/quote]
Ja men i det mindste bruger vi vores hænder til andet end at gnide den anden hånd i, og siger rigtige ord som “saks, sutur, langebæk, skalpel, ups, spongostan, tak, mer, sug, sutur, puha, lukker du?” :doc: i stedet for “hmmmm, jaaa, hmmmm, hmm, nej, hmmmmmmmm, hmm.”
Nå spøg til side. Jeg skal være kirurg, men hvilken ved jeg ikke. Hvis nu de oprettede et traumekirurgi speciale, hvor man i de fleste vagter tager den med ro, men af og til kommer der folk ind som overlever og man føler sig som gud.
Apropos infektionsmediciner, så er det vist ligeså pointkrævende som kardiologi.
Som uerfaren indenfor lægeverden har jeg et lille spørgsmål: Kan man godt begynde på en ny speciale efter at have afsluttet og arbejded som en anden, hvis man feks opdager at man hellere ville være noget andet?
Det er et dejligt lille speciale.
Der er god tid til patienterne, afdelingerne er som regel bygget op med en rimelig flad styring (rart som ung læge). Der er gode forskningsmuligheder…
Der er ingen ventetid (for nuværende) på intro og uddannelsesstillinger. Man kan få arbejde i hele DK (bare ring til en vilkårlig afdeling). Når man er færdig kan man selv vælge om man vil arbejde i det offentlige, eller om man vil være privat praktiserende. Der er masser af mulighed for lidt extra indtjening via speciallægeerklæringer.
Som overlæge har man ikke vagter, man kan ringes til ved behov (man skal dog ikke ind på afdelingen…)
Det er et dejligt lille speciale.
Der er god tid til patienterne, afdelingerne er som regel bygget op med en rimelig flad styring (rart som ung læge). Der er gode forskningsmuligheder…
Der er ingen ventetid (for nuværende) på intro og uddannelsesstillinger. Man kan få arbejde i hele DK (bare ring til en vilkårlig afdeling). Når man er færdig kan man selv vælge om man vil arbejde i det offentlige, eller om man vil være privat praktiserende. Der er masser af mulighed for lidt extra indtjening via speciallægeerklæringer.
Som overlæge har man ikke vagter, man kan ringes til ved behov (man skal dog ikke ind på afdelingen…)[/quote]
Det lyder jo meget rosenrødt - men hvad med at have nogle pt. man kan gøre noget for… :roll:
I psykiatrien kan man i meget høj grad gøre noget for patienterne. Moderne psykofarmaka, ECT, moderne psykoterapi, miljøterapi og psykoedukation er virkningsfuldt. Indenfor psykiatrien findes der sygdomme man kan helbrede og sygdomme man ikke kan helbrede, og af dem man ikke kan helbrede kan man oftest hjælpe og forbedre livskvaliteten væsentligt. Mange af sygdommene findes i et bredt spektrum af sværhedsgrad og der er nogle der er næsten ubehandlelige, desværre.
Når man som student opholder sig på en psykiatrisk afdeling, uanset om det er som fadlvagt eller i klinik el. vikariat, vil man typisk hæfte sig ved de allersværeste tilfælde og de allerstørste tragedier. Psykiske sygdomme er overordentligt hyppige, og de ekstreme og behandlingsrefraktære tilfælde er ikke typiske for psykiatrien som helhed.
Pt ligger interessen indenfor de kirurgiske specialer - i særdeleshed neurokirurgi og thoraxkirurgi. Men det er jo på en utroligt smal baggrund den beslutning ligger, da jeg først starter 1. semester til februar i år. Så mon ikke jeg når at skifte mening 1000 gange inden jeg skal til at i gang med at vælge speciale om 10-11 år? :o
Interessemæssigt synes jeg, at intern medicin er det mest interessante (indtil videre - er på 9. sem. nu). Min klare favorit er hæmatologi, som jeg synes er vildt spændende. Alligevel er jeg skeptisk, for da jeg var på 7. semester på Herlev hospital, var det mit indtryk, at de virkelig var pressede på de medicinske afdelinger og jeg har svært med at vænne mig til tanken om et speciale, hvor man kun kan arbejde på hospitalet. Det har fået mig til at overveje, om jeg i stedet skulle vælge almen praksis eller forske.