Hvad har overrasket dig efter, du er startet på medicinlinien?
Uanset hvor meget man forbereder sig på studiestart, så vil man næsten altid bliver overrasket over nogle ting, når man er startet.
Hvilke erfaringer har du gjort dig efter at være startet, og hvad har overrasket dig?
Flyttet til “studmed debat”
Det der har overrasket mig er hvor kedeligt bacholordelen var og hvilken stor forskel der er mellem kandidat- og bachelordelen.
Uha, der er mange ting:
Da jeg startede var overrasket over at jeg og andre med kvote2 og et middelmådigt snit, var meget bedre studiemæssigt end mange af de sproglige studenter med noget nær 10 i snit… Mange af dem havde megasvært med kemi, biokemi og fysiologi. Det synes jeg er stof til eftertanke, at vores optagelsessystem ikke tager højde for folks faglige kvaliteter. (Ved godt, at de ikke-naturvidenskabelige skulle supplere i august med kemi C, men det hjalp ikke synderligt).
Jeg kender ikke ikke nogle kvote2’ere der er droppet ud, men jeg kender et par unge kvote 1’ere med en ikke-naturvidenskabelig baggrund, som er droppet ud.
Det kunne regeringen godt have tænkt på inden de fjerner kvote 2 helt.
Helt enig, kan vi ikke gøre et eller andet for at gøre regeringen opmærksom på at det ikke er en god ide at skære i kvote 2.
Ellers skal der laves en helt anden måde at blive optaget på som f.eks. optagelses prøver.
som Frold er jeg helt enig i opfattelsen af hvor spændende det er… det var da meget “sjovt” i starten, men hold da helt op hvor blev det et “gude-fantastisk-og-helt-igennem-interessant” studie, da man nåede til 2.del af uddannelsen… (kan selvfølgelig kun tale for SDU)
Tingene kører bare meget lettere. Ikke så meget stress - ikke så meget eksamenslæsning, og ikke så meget pres op til eksamener… lige noget for mig 
Jeg blev også overrasket over hvordan studiet bare bliver mere og mere spændende jo længere man kommer. Hvis det fortsætter sådan efter man er færdig, ja så er det jo fantastisk.
Hvad jeg dog også blev overrasket over var hvor hurtigt jeg fik nok af klinikophold. På KU er hele 7. og hele 9. sem. klinikophold i int. medicin og kirurgi. Jeg kunne godt have nøjedes med 7. I starten af studiet tænkte jeg “Klinik, yeah! Jo mere jo bedre!”. Nu tænker jeg at næste gang jeg skal tigge en læge om lov til at følge efter vedkommende og evt. lave et eller andet stykke forefaldende arbejde bliver jeg nødt til at begå harakiri.
Jeg blev overrasket over hvor meget man kan læse på relativt kort tid… :shock:
Jeg vidste godt nok at det var en stor læsebyrde da jeg startet, men det kom ligevel lidt bag på mig at studiet skulle optage så meget af min tid. Da jeg begynte havde jeg ideen om at “jeg læser det jeg skal, også læser jeg lidt ekstra bare fordi det er interessant” - yeah right! Hvor naiv man dog var den gang, haha! :lol:
Som de andre også siger; overgangen til klinikdelen er mega stor - på den gode, fede måde! Man er ikke længer stud.med`en - men “en fremtidig kollega” når lærerene snakker til en. :bash: Og man får endelig læse og lære de ting som i udgangspunktet fik èn til at vælge medicin. :doc:
Jeg blev overrasket over hvor dårlig undervisningen er på Panum - det er ganske få gange, jeg efter en undervisningssession har sagt til mig selv, at det her fik jeg virkelig noget ud af.
Til gengæld var det noget af en aha-oplevelse af komme videre i systemet og få undervisning af klinikerne! Det er langt mere interessant, og de formidler umådeligt meget bedre…
Så blev jeg iøvrigt overrasket over, at mange medicinstuderende er nogle umodne, egocentriske og forkælede møgunger, der ikke har begreb om andre mennesker og den virkelige verden - men det får de forhåbentlig inden de bliver færdige.
Bitter mand? 
Næh egentlig ikke… det er blot en konstatering! jeg klarer mig fint, 
men bliver nogle gange lidt desillusioneret, når jeg ser hvordan de studerende nogle gange behandler hinanden, og i hvor høj grad det handler om “mig, mig og mig” i omgangen med hinanden og i tilgangen til faget.
Jeg ved hvad du mener. Tror dog ikke det er særligt for stud.med.'er. En gang imellem er folk bare pis.