Til Sofus:
Du kan bide spids på at også jeg har denne holdning, netop fordi jeg gerne vil ind på studiet. Men som jeg også skrev et andet sted. Havde mit gennemsnit været nok til kvote 1, ville jeg stadig mene det samme.
Og jeg mener for den sags skyld at piger og drenge ikke er helt ligestillede. Piger er en anelse mere modnede end drenge og det mener jeg først bliver nogenlunde udlignet omkring 18-19 års alderen for drenge, hvor deres hjerner har afsluttet hele deres udvikling.
Til Petranella.
Jeg er ikke helt enig, men heller ikke helt uenig. Jeg mener ikke at det at have taget studierelevant arbejde skal være den afgørende faktor. Men jeg mener at man bør skue lidt bredere når man optager studerende til de forskellige studier. Og lige præcis der, mener jeg at det kan være ganske sundt at have beskæftiget sig både med at se (og måske prøve) hvordan en læge arbejder, men lige så meget prøvet at være studerende på medicin. Måske komme ind og være studerende for en dag. Min personlige holdning er, at alt optag til alle studier bør gå denne vej. Hvor meget de enkelte dele så skal tælle, det må man finde ud af senere. Men en bredere anskuelse end bare et gennemsnit. Eksempelvis synes jeg feks. også at karakterene i de relevante fag bør tælle langt mere end gennemsnitet fra eksamen.
Men at der altid vil brug for kvote 1 optag kommer man nok ikke helt uden om, men så burde det måske mere udlignet. Jeg fik fornyligt afvide at kvote 2 optaget var reduceret til 10% eller 20 pladser i reelle tal. Det synes jeg personligt er en forkert drejning. Og ud af ca. 400 pladser virker 20 jo ret latterligt.
Men uanset hvad mener jeg stadig at vurdere ud fra et eksamensgennemsnit, som du vel og mærke på ingen måde kan ændre på, heller ikke ved eksamener taget senere hen, er lige så ensidigt som kun at skulle vurdere ud fra erfaringer og motivation. Derfor mener jeg nemlig at en samlet løsning af alle tre dele burde være på sin plads.
Og igen snakker vi her om. Kan man måle ens egnethed for et studie ud fra ens erfaringer alene? Nej, formodentlig ikke. Kan man måle ens egnethed ud fra ens motivation alene? Nej, heller ikke! Kan man måle ens egnethed ud fra ens eksamensgennemnit alene? Her må man jo sige, at trenden inden for optagelsen til studier bærer denne vej. Men her mener jeg så også nej. Og helt sikkert viser ens karakterer i de enkelte relevante fag nok mere end ens gennemsnit, hvis det endelig skal være det.
Derfor mener jeg at det skal anskues ud fra alle vinkler og ikke en vinkel alene. Og igen, dette skal ikke ses som min gudsendte løsning der kun vil resultere i motiverede og egnede ansøgere. Men jeg tror bestemt at systemet vil fungere bedre end gennemsnittet alene.
Så svaret på spørgsmålet omkring, at når nu studentereksamens gennemsnittet (eller lign) er det adgansgivende krav, så bør man vel bare tage sig sammen og leve op til dette krav. Ja, det gør man da helt bestemt. Men spørgsmålet er jo nok mere. Er det dette krav alene vi bør vurdere ansøgere ud fra? Nej, mener jeg.
Hej!
Så vidt jeg husker, så var meningen med HF ikke at udklække studenter der skulle tage en længere videregående uddannelse, men mere for folk der overvejede at læse til pædagog, sygeplejske eller en anden mellem-languddannelse.
Hvilket også forklare hvorfor niveuaene heller ikke altid er svarende til det samme på en HF og en studentereksamen.
…og ja, jeg er kvote-2’er, og ja, jeg har tog ikke en HF!
HF eller gymnasiet:
Uden at være ekspert i ungdomsuddannelserne, undrer det mig lidt, at Sandgaard henviser til de forskellige karaktergivningssystemer på gymnasiet og HF. Umiddelbart var det mit indtryk, at man valgte HF som et alternativ til almindeligt gymnasium eller 2-årigt studenterkursus, fordi man bedre syntes om formen? Hvis man hellere vil have mulighed for at blive bedømt på den daglige indsats, vælger man vel en almindelig studentereksamen, evt. på 2 år? [/quote]
Ja, men hvis man først starter med HF, STX eller HTX, når man er blevet lidt ældre f.eks. hvis man har taget en anden uddannelse. Vil det jo næsten altid blive HF da det kun tager 2 år og oftest har et klientel af lidt ældre elever.
Du skriver: ”almindelig studentereksamen, evt. på 2 år?” Hvor / Hvordan?
[quote=“Stride”:11oq2uy6]Hej!
Så vidt jeg husker, så var meningen med HF ikke at udklække studenter der skulle tage en længere videregående uddannelse, men mere for folk der overvejede at læse til pædagog, sygeplejske eller en anden mellem-languddannelse.
Hvilket også forklare hvorfor niveuaene heller ikke altid er svarende til det samme på en HF og en studentereksamen.
…og ja, jeg er kvote-2’er, og ja, jeg har tog ikke en HF!
/Stride[/quote]
Hvorfor skulle der være forskel på niveauerne, når det er samme bøger der bliver undervist efter i nogle af fagene? Et A niveau må jo være et A niveau, om det er taget på HF eller STX.
Til Sandgaard:
De fleste større byer har et studenterkursus-tilbud, hvor man kan tage en almindelig studentereksamen på 2 år. I modsætning til HF har man her det samme antal fag på A-, B- og C-niveau, som man skal have i det treårige gymnasium. På HF er det vel de samme undervisningsmaterialer, men den samlede eksamen består af en anden fordeling mellem fagene - færre A-niveauer. Som “voksen” på ungdomsuddannelserne vil man typisk vælge HF, hvis man ønsker en mellemlang eller kort videregående uddannelse og studenterkursus, hvis man vil på universitetet. Studenterkursus går for at være tidspresset med lange dage og større fokus på kernepensum, men da jeg ikke selv har gået der, kan jeg ikke præcisere det yderligere. Jeg har dog kun hørt godt om uddannelsen. En HF er adgangsgivende til medicin på linje med STX, HTX og HHX, selvom man nok ofte vil være nødt til at supplere på GSK for af opnå de specifikke fagniveauer, der kræves på den nye ordning. Både studenterkursus og HF kræver, så vidt jeg ved, at man enten har en 10. klasses eksamen, eller at man har været ude af folkeskolen i mindst et år, men det må andre herinde vide mere om.
Jeg vil i øvrigt holde fast i, at HF’ere på ingen måde er dårligere stillet ved optagelse på medicin - faktisk ville jeg nok sige, at det snarere må forholde sig omvendt. Jeg ville, uden at have set skyggen af en statistik, gætte på, at den enkelte til eksamen får relativt bedre karakterer i de fag, der har et begrænset pensum (B- og C-niveauer), og at de skriftlige eksaminer, som i gymnasiet og tilsvarende uddannelser skal tages i alle højniveau-fag undtagen historie, typisk trækker gennemsnitskaraktererne ned. Hvis nogen har statistik, ville det være sjovt at se…
Til Hansen:
Jeg tror ikke, at vi nogensinde bliver enige, men derfor har det da alligevel været interessant at tage diskussionen, fordi vi tilsyneladende har så forskellige opfattelser af “den gode ansøger/læge”. For mig er det faglige niveau altafgørende og den menneskelige dimension hvad man kan forvente af ethvert etisk bevidst menneske - medmenneske, lærer eller læge.
Det kunne man da snildt forestille sig vi ikke gør. Men det er da der heller ikke nogen der siger vi skal. Jeg synes netop det er vigtigt at have denne diskussion, da den er temmelig afgørende for en lang række mennesker.
HF og STX bliver vurderet på samme grundlag, så der er de ligestillede. Men man skal muligvis tage enkelte fag som supplering.
Bortset fra det. Jeg synes det er temmeligt vigtigt at overveje, hvordan man skal vurdere ansøgere. Ud fra de resultater de har opnået i en enkelt eksamen eller de resultater, de har opnået igennem deres studietid. En person der har opnået gode resultater i folkeskolen, dårlige til halvgode resultater i gymnasiet og gode resultater i en videregående uddannelse, vil jeg da bestemt ikke se som studie-uegnet. Og jeg kan da for mit eget vedkommende sige, at jeg generelt igennem studiet har fået nogenlunde resulater, lige bortset fra karakterer i matematik, fysik og kemi. Og jeg vil da bestemt mene, at hvis jeg supplerer matematik og kemi op og får gode resulttater, så har jeg da vel også vist at jeg er forholdsvis studieegnet. Men nu må vi jo afvente og se, hvilket vej vindende blæser. Indtil videre tyder det jo IKKE godt for K2’ere, med reduceringen af pladser.
Til Skovsen: Det er efter min mening hul i hovedet. Jeg havde selv “relevant” erhvervsarbejde inden studiestart, men jeg tror absolut ikke det gør mig mere egnet til at læse medicin, at jeg har vasket fru Hansen og støvsuget for fru Jensen. Jeg ser det som spild af tid.
Hvis du mener det, så synes jeg du skal sætte dig ned og overveje relevansen igen. For det tror jeg bestemt du ikke har tænkt godt nok over. Muligvis gør det dig ikke “bedre” til at LÆSE medicin. Men du skal dælme have indsigt i patienternes forhold til deres sygdomme. Ikke kun hvad hvad det gør ved patientens krop, men i lige så høj grad hvad det gør ved patienten. Og der mener jeg bestemt at du har samlet en del vigtig erfaring. For, der er vel trods alt en grund til at de skal vaskes!!!
@Hansen:
Jeg tror du misforstår hvad jeg mener.
Jeg synes det er meget vigtigt at skelne mellem kravene til en lægestuderende og til en læge.
Det kan godt være at arbejdet i hjemmeplejen har haft relevans for udvikling af empati, udvidet min horisont, etc. etc. At man bliver et bedre menneske er fuldstændig irrelevant i forhold til at blive optaget på medicinstudiet!
Jeg er ikke uenig i, at man bliver en bedre læge af det, men det er stadig ikke kravene for at blive optaget på medicin, og det synes jeg heller ikke det bør være.
Sat lidt på spidsen, vil jeg til enhver tid hellere opereres af en dygtig læge, der er et dumt svin, end en flink læge der har ti tommelfingre!
Det er en rigtig svær diskution som mange har meninger om:) Jeg har selv været en af de uheldige med dødsfald i familien og alle de andre trælse ting man kan nævne fra sin gymnasietid. Men når alt kommer til alt er der bare ikke noget at gøre ved hvordan det gik den gang. Jeg havde slet ingen ide om hvad jeg ville og var meget frustreret over dette men mit hoved var fyldt med rejseplaner og det vigtigste for mig på det tidspunkt var at se flest kontinenter året efter. Jeg kan da godt sidde og tænke nu at jeg ville ønske jeg havde rejst og modnet mig selv inden gymnasiet så man har en mere tydelig ide om hvilket studie, krav og gennemsnit der er forude, men hold op hvor kan det være svært at tænke dette som 17 årig;) Men som tidligere skrevet nytter det ikke at klynke. Man må bare gøre alt man kan for at vise at motivationen, evnerne og ikke mindst modenheden er dukket op efterfølgende. Tage de fag man evt. måtte mangle og så ellers bare kæmpe. I det perfekte samfund ville alle selvfølgelig altid være klar over studie valg inden gymnasiet, moden nok til at kocentrere sig 100% om sit mål og vælge fag målrettet. Men det er bare ikke realiteterne hos alle og så må man få det bedste ud af de efterfølgende års forberedelse til at slippe igennem nåle øjet:) Det er ihvertfald min plan:D