Hastigheds-belastningsdiagram for hjertemuskulatur

Mange tak. Jeg ved godt at du ikke er lærer, men din undervisningsevner og formidling er helt imponerende :blush:

Jeg kunne ikke forstå hastighedsbelastningdiagrammet eller tegning af generatorpotential og akionspotential og nu føler jeg, at jeg kan svare på enhver opgave, der omhandler disse emner - takket være dig.

Jeg forstår det du har skrevet, men det med mV driller mig lidt. Jeg må prøve at lave en masse opgaver indtil, at jeg føler at jeg kan det.

1 Synes om

Vill du at jeg ska gå videre med at forklare måling av difasisk aktionspotential og eksamensopgaven?

Ja, meget gerne - det ville være en stor hjælp :blush:

Gött! :slight_smile:

  1. Ekstracellulær måling av aktionspotential kræver to registreringselektroder en positiv og en negativ (rødt og blå i figuren). Begge går til en differentialforstærkere (rec 1 og rec 2) som hele tiden beregner differensen mellem den positive registreringselektrod og den negative registreringselektrod. Registreringselektroderne måler aktionspotentialen baseret på den ekstracellulære ændring i spænning. En aktionspotential orsaker altid en negativ spænning på ydersiden af axonen fordi Na joner strømmer ind i cellen under depolariseringen.

Det er vigtigt at du husker at ekstracellulær måling af aktionspotential kun måler depolariseringen, så den negative fase/deflektion beror ikke på hyperpolarisering. Så det vi ser er kun depolariseringen af axonet. Anledningen at aktionspotentialen er difasisk er pga det måde vi måler ekstracellulær aktionspotential på.

  1. Tegn med samme tidsakse de to registreringer fra rec 1 og rec 2, når der stimuleres over tærskeln i stim 1.

Så den forste spørgsmål er at vi ska tegne de to registreringer fra rec 1 og rec 2.
Det står ikke hvor stor stimulus er fra stim 1, det står kun at den er tilstrækkelig at det udløses en aktionspotential. Amplituden kan således godt tegnes mellem ±0,01 mV og ±10 mV.

Lad oss sige at stimulus orsaker en ekstracellulær aktionspotential med en amplitud på ±1 mV, men det kan lige godt vara ±5 mV, eller ±0,5 mV. Du kan bruge hvilken amplitud som helst så länge den er mellem 0,01 mV og 10 mV.

Aktionspotential på 1 mV dannes i stim 1 og den løber til højre mod stedet der den negative registreringselektrod kommer i kontakt med regnormen (blå cirkel):

Når aktionspotentialen med en amplitud på 1 mV når den blå cirkel, kommer den orsaka en depolarisering dvs Na+ joner i den blå cirkel strømmer ind. Dette leder til at spænningen på axonens udside blir negativ (mindre positive joner her). **Storleken på den här spænningsændringen er -1 mV **. Vi valgte at bruge ± 1 mV men det går lika godt at bruge ± 10 mV. Hvis vi havde brugt ±10 mV skulle spænningen i den blå cirkel vara - 10 mV.

Samtidigt som aktionspotentialen (AP) befinner sig i den blå cirkel, så finns det ingen aktionspotential i den røde cirkel.

Det innebær at det ikke finns nogen ændring i spænning på den røde cirkel. Den ekstracellulære væske er her mer positiv så det registreres från den røde registreringselektrod som 0 mV. Vi har derfor en situation der stedet i den blå cirkel er depolariseret pga AP (negativt udside på -1 mV), medan stedet i den røde side er ikke depolariseret fordi AP har endu ikke kommit der (udside er her 0 mV). Forskellen mellem spænningen i den røde cirkel og spænningen i den blå cirkel beregnes fra rec 1 og output blir +1 mV og således en positiv deflektion.

23

Sen kommer AP at propagere og nå den røde cirkel. Her kommer det ske en depolarisering som gør at udsiden ændrer sin spænding med -1 mV (fordi udsiden blir -1 mV negativ då natriumjoner forlader den ekstracellulære væske og fløder ind i cellen). Men AP er ikke længere i den blå cirkel (den negative registreringselektrod) så spændingen er her mer positiv (0 mV). Differentialforstærkeren gør igen samme subtraktion, nemlig at den positive registreringselektrod er mer negativ end den negative registreringselektrod (-1) - 0 = -1 mV dvs en negativ deflektion.


23

Og så har du tegnet registreringen fra rec 1. Du gør detsamme med rec 2. Anledningen at den difasiska aktionspotentalen for rec 2 er tegnet som forsinket er fordi rec 2 er positioneret mer distalt, så det tar lidt tid for AP at nå rec 2.

  1. Tegn med samme tidsakse de to registreringer fra rec 1 og rec 2 når der stimuleres over tærsklen samtidigt i stim 1 og stim 2.

Her gør du præcis på samme måde jeg gjort ovenfor, men det du ska tænke på er at AP fra stim 2 når forst den positive registreringselektrod (rødt cirkel).
49

Når AP er her kommer spændningen i den røde cirkel at vara -1 mV. Samtidigt kommer spændingen i den negative registreringselektrod (blå cirkel) at vara 0 mV. Rec 2 subtraherer -1 - 0 = -1 mV. Dette gør at den difasiske aktionspotential for rec 2 begynder med en negativ deflektion.

Når AP når den blå cirkel kommer spændingen her vara -1 mV, meden i den røde cirkel kommer spændingen vara 0 mV. Den positive registreringelektrod er mer positiv 0-(-1) = +1 mV --> positiv deflektion.

49

1 Synes om

Tusind tak endnu engang. Endelig giver det mening - Tak!! :blush:

Puhh ahah jeg er glad for din skull! :smiley:

1 Synes om

Hvor er det her bare en fed tråd! Credit til jer @Clara123 og ikke mindst @Klaudini :+1:

2 Synes om