Hård studiestart

Jeg startede endelig på drømmestudiet for en måned siden, men det har vist sig at være langt hårdere end forventet. Dag 1 blev jeg ramt af sygdom om aftenen, og det har gået ned af bakke lige siden. Det gav mig noget fravær i starten, mens de andre fra holdet virkelig blevet slået sammen og lærte hinanden at kende. Jeg er almindeligvis en forholdsvis udadvendt person, som ikke har svært ved at danne bekendtskaber, hvorfor det hele føles yderligere som et nederlag. Det er små ting som, at jeg var den eneste fra holdet på busturen hjem fra hytteturen, som ikke havde en sidemakker og nogen at snakke med. Min læsegruppe fungerer ikke, og jeg er bange for ingen fra holdet ønsker at være i gruppe med mig. For en uge siden fik jeg en hjernerystelse på arbejdet og har været ude af stand til at passe studiet og komme til undervisningen, som skulle forbedrede os på filosofi-eksamen. Min læge ville helst sygemelde mig fra denne eksamen, men jeg insisterede på at give det et forsøg, fordi jeg ikke vil give op på forhånd og ikke har overskud til mere modgang lige pt. Jeg måtte desværre for et par timer siden give op midt i eksamen grundet jeg simpelthen ikke er nok inde i pensum + hovedpine og er nu også officielt fagligt bagud. Der er fejring af første eksamen overstået senere i dag og mine tutorer er pavestolte af os alle, som er kommet igennem, mens jeg sidder her knækket på sidelinjen og føler mig på ingen måde som en studerende endnu. Det her er virkelig studiet, jeg har drømt om længe, men jeg er begyndt at tvivle på, om jeg hører til.

Det skal lige siges, at jeg gør en indsats for at komme ind i varmen, men hver gang jeg har gjort en smule fremskridt, er noget andet gået mig imod. Jeg har booket en tid med end studievejleder til trivselssamtale.

Er der andre som trods en uheldig studiestart, men som senere kom til at føle sig hjemme? Det vil hjælpe en del, hvis jeg hørte andres historier, tror jeg.

Hej!
Det er da noget af en opstart du der har fået. Jeg er også selv lige startet, og har lige afleveret min filosofieksamen 22 sekunder for sent pga. noget så latterligt som et servicetjek af et el-skab… Pointen var vidst, at du bestemt ikke er alene!
Jeg havde måske også lidt nogle andre forventninger til særligt det sociale aspekt af studiet - min kæreste læser også, og han var bare bedste venner med sin læsegruppe fra dag et, har stadig den samme læsegruppe som han startede i og alt det der… Sådan er det sikkert også for nogle på medicin! Men jeg tænker også, at der bliver lagt stort pres på, at man skal udfolde sig socialt - der er arrangeret en masse aktiviteter, der bliver hele tiden snakket om, hvor vigtige læsegrupper er og alt det der… Jeg kan sagtens relatere til, hvordan du har det (ja, jeg startede endda faktisk også ud med en hjernerystelse), men jeg tror også, at det nok skal blive bedre!
Og hey, jeg skal gerne agere læsemakker til re-eksamen i næste måned - hvis det virkelig var medicin, du gerne ville, så skal det da lige have en chance!

Håber tingene ser lidt lysere ud i dag. :slight_smile:
Mvh. Emilie, Hold 3

5 Likes

Flot svar fra @Emilie99 :clap: Og skønt hvis I to kan finde hinanden og komme igennem den Filosofi-eksamen sammen :+1:

@Ostepigen Det lyder virkelig til at du har haft en hård studiestart - meget hårdere end de fleste! Du må dog ikke tabe modet! Det er hårdt at starte på universitetet. Der er mange nye mennesker, man skal lære at lære på ny måde, for mange er det også tidspunktet hvor man flytter hjemmefra osv. osv. Det er en stor omvæltning for alle.
Det er synd at du ikke føler dig helt hjemme socialt på studiet endnu, men giv det lidt tid. I er nogle meget store årgange på AU og starten kan føles lidt hektisk. Nu er i snart ovre studiestarten og så begynder studiet for alvor og I begynder at finde jeres “pladser”, mange finder nye venner (igen) og der dannes læsegrupper. Nogen læsegrupper hænger sammen hele studiet og andre skifter lidt ud ind i mellem. Prøv om du kan blive ved med at hænge i og få dig nogle gode venner/veninder. Evt. bare spørg nogen om du med gå med dem over til en fredagsøl eller sæt dig lidt forskellige steder til forelæsningerne og snak med lidt forskellige på årgangen. De fleste er heldigvis søde og imødekommende mennesker :blush:

Op med humøret - studiet er kun lidt begyndt :blush:

De bedste hilsner
KmK

1 Like

Tror ikke du skal tage det så tungt. Det er helt almendeligt at studiet for det første føles hårdt og for det andet at der sker ting som gør at tingene bare ikke spiller som de skal. Nogle ting er svære at styre og sådan er det i livet. Jeg har dumpet en eksamen pga jeg ikke huskede en detalje som vi specifikt fik at vide at netop IKKE kom til eksamen (OSCE hvor man kun skal dumpe 1 stand). Andre har jeg set dumpe fordi der var rekvisitter bag døren hvor de gik ind til eksamenslokalet hvor de ikke fik øje på dem før de var ved at gå ud da tiden var gået.

Gør det bedste ud af det, op på hesten igen og så til reeksamen.

Hej,

Jeg er et halvt år foran dig og kan genkende alt hvad du skriver. Min filo eksamen gik godt, men dumpede så mikro og genetik fordi jeg havde været syg og min farmor døde. Dem skal jeg op i igen til sommer - sammen med makro :hot_face: Så det bliver fed. Men hey! Hæng i! Mød Emilie :point_up_2:t4: Og hvis i klikker så anmod om at skifte over på hendes hold efter 1. semester. Det er så vigtigt med bare én man fungerer med i det sociale aspekt. Og så ellers bare vent. Min erfaring er at de studiegrupper der ikke fungerer falder fra hinanden så småt hen mod eksamensperioden så er sikker på at du kan finde en plads hos nogen. Jeg skiftede selv hold mellem 1. og 2. semester og min studieglæde er tilbage.
Du må endelig gerne skrive til mig også, jeg vil meget gerne mødes med dig og give dig lidt støtte og en skulder at læne dig op ad (en skulder som ved præcis hvad du går igennem!) :heart:

HVilket Uni er du fra? Overvej at blive en del af en basisgruppe!!! det har givet mig et kæmpe netværk og venner for livet <3