Jeg luftede for nyligt tanken om at få en tatovering, til min mor. Hendes kommentar (en af dem!) var “Jamen, vil du så ikke være læge alligevel?” Til det kunne jeg så svare, at jeg ikke mente, at de to ting på nogen måde hang sammen, og at jeg altså godt kan blive læge på trods af en tatovering :lol:
Men det fik mig til at tænke på, at jeg egentlig aldrig har mødt en læge med en synlig tatovering. Og om det egentlig ER noget, der betyder noget i dagens Danmark…
Hvad siger I?
Har du en tatovering? Har du evt. fravalgt det pga dit (fremtidige) virke som læge? Og ville det påvirke din mening om en læge, hvis hænderne der undersøgte dig sad fast på arme med synlige tatoveringer?
Det må folk selv om. Men et eller andet sted har alt en øvre grænse.
En tattoo tværs over kinden med skriften “I’m ready to kill my patiens - if necessary - I dont give a s***” hehe, går måske hen og bliver for grænseoverskridende.
Du får vel kun en tatovering som har en betydning for dig?
Hvis jeg så en læge med tatovering, et synligt sted, måtte det være fordi den var betydnings-/meningsfuld for vedkommende, og så ville jeg sidde og lave billedanalyse af den tatovering så længe jeg husker den
Jeg har mødt flere kollegaer med synlige tatoveringer, men jeg har en (ikke-videnskabelig) fornemmelse af at synlige tatoveringer blandt læger er underrepræsenterede i forhold til synlige tatoveringer i blandt baggrundsbefolkningen.
En tattoo tværs over kinden med skriften “I’m ready to kill my patiens - if necessary - I dont give a s***” hehe, går måske hen og bliver for grænseoverskridende.
:lol: Fair nok. Men mon ikke den slags trods alt hører til sjældenhederne!
Jeg har været læge siden 2004. Nu hvor du nævner det med tatoveringer, så kommer jeg i tanke om at jeg aldrig har set nogen tatoveringer på en kollega.
Faktisk har jeg hørt kollegaer udtale nedsættende om tatoveringer ved flere lejligheder. Det bliver nok set ned på som noget lav-klasse / lav-socialt grimt tusch-tegneri af dem jeg har hørt udtale sig.
Min egen holdning er at tatoveringer er grimme, og hvis man som læge skal have en så ville jeg nok planlægge efter at kunne gemme den bag noget noget :?
Jeg synes at tatoveringer kan være meget smukke, og tænker at mange patienter vil nok føle sig mere trygge ved en læge med personligt præg, end en grå herre, der uniformerer sig til ensartethed.
For min skyld må lægen gerne have piercinger og horn i panden, bare vedkommende er et rart menneske og en kvalificeret læge. Hellere det, end en højrøvet, kynisk og uempatisk karriereliderbuk. :shock:
Det kommer måske an på, hvilken generation patienten tilhører, eller de kulturelle kredse vedkommende har været i, hvorvidt kropsudsmykninger indgyder tryghed eller uro.
Nej, det er nok der, kartoflen ligger begravet… Så hvis man endelig møder en, der ligner noget fra en anden planet, ved man som patient, at vedkommende må være virkelig dygtig, for at råde bod på sit udseende. :lol:
Tjaa hvis man skiller sig ud fra mængden, som den herskende gruppe anser for værende “selvforskyldt”, så må man forvente at kunne afføde negative vibes … :roll:
Der er bestemt efter min mening intet galt i at have en tattovering som læge.
Uanset om den er synlig eller ej.
Selv både har og vil jeg få flere tattoveringer, uden at det nogensinde vil betyde noget i forhold til, hvordan patienter lægekolleger og andre ser på det.
Jeg ved i øvrigt, at en centerchef på et psykiatrisk center i Hovedstaden har en stor, synlig tattovering (naturligvis en stor Æskulapslange).
Jeg har en synlig tatovering og det var en stor overvejelse for mig inden jeg fik den… Men jeg tror på at tiderne efterhånden har ændret sig så meget at man godt kan være tatoveret og samtidig blive respekteret for sine professionelle kvaliteter. Og hvis der er ingen der er de første der gør noget anderledes, så ændrer tingene sig aldrig:)
