Har jeg en chance på KU eller SDU?

Jeg ville gerne høre fra jer, hvad I tænker om afskaffelsen af hurtigstartsbonus og dens udslag på adgangskvotienterne.
Mit spørgsmål er så, om det er muligt for mig at komme ind på medicinstudiet, enten på KU eller SDU, med et snit på 10,4 (jeg er også 100% sikker på at vælge standby). Med afskaffelsen af hurtigstartsbonus vil adgangskvotienterne vel falde?

Håber der er nogen, der umiddelbart har nogle tanker om dette.

2 Synes om

Tjek eventuelt disse tråde. Adgangskvotient 2020 og Karaktergennemsnit

Mange tak Anatomimiskmask.
Søger du også ind i år?

Ja. Jeg håber at kunne slippe igennem nåleøjet til KU i år. Jeg forsøgte også sidste år, men da det er 10 år siden at jeg har taget min studentereksamen (ingen hurtig-bonus til mig) var mit gennemsnit ikke højt nok. Nu hvor hurtigstart-bonussen er afskaffet er jeg på lige vilkår og forhåbentlig rækker det.

1 Synes om

Hvis jeg må spørge, hvad ligger dit snit på? Jeg var bare lidt nysgerrig.

Mit snit er 10,7. Før hele corona-situationen ville jeg have spået at adgangskvotienten på KU ville have ligget på omkring 10,1-10,2, men grundet al usikkerheden og dermed de flere ansøgere er det svært at sige om faldet bliver så stort. Jeg tror nu stadig du har gode chancer for at komme ind på KU med 10,4. SDU har traditionelt lidt lavere adgangskvotient en KU, så der ville jeg tænke at du er så godt som sikker på minimum en standby-plads. I hvert fald held og lykke. Der er en lille måned til det hele falder på plads. Mit råd er; glæd dig og håb alt du kan på at blive optaget, men indse at arbejdet er gjort og det er ude af dine hænder.

Tusind tak for opbakningen, det giver i det mindste lidt ro i sindet.
Lad os håbe på det bedste og held og lykke til dig også.