..Gode karakter

Kære alle medicinstuderende.
Jeg vil høre om hvordan vidt det er svært, at få gode karakterer på medicin studiet. Jeg vil høre om ens hårde arbejde kommer til at afspejle sig i de karakter man får på studiet, eller om det selvom hvor gode studietekniker/udenadslære du laver om det er umuligt at få 12. Med det sagt ved jeg godt at karakter ikke er det vigtigste, især når det gælder uni(med mindre man vil forske videre) men er derfor stadig interesseret i om det er mulig og om der nogen her i gruppen der har fået 12 eller 10 i største delen af deres eksamener?

2 Likes

Kære @FremtidigeMedstud,

Karakterer er generelt ikke noget der tales specielt meget om på medicinstudiet (i hvert fald ikke på min årgang). Måske lige i starten af studiet, men det klinger af efterhånden. Dette tror jeg primært er fordi de ikke har særlig stor betydning for ens fremtid som læge og fordi målet for mange studerende “bare” er at komme igennem på relativt fornuftig vis.
Når det er sagt er det ikke umuligt at få 10 eller 12, men det kræver for langt de fleste hårdt arbejde. Til visse eksaminer gives karakteren 12 kun til en enkelt eller to på en årgang. Til andre eksaminer er det hyppigere.
Der er studererende der primært får 10 år 12 så nej, det er ikke umuligt.
En professor og forelæser (og endda en meget anerkendt en af slagsen) sagde en gang til os: “Man skal jo nærmest være autist for at få 12 på medicinstudiet”, og den kan man jo lade hænge lidt i luften. Vi grinte lidt af det da han sagde det og det var måske lidt groft sagt, men det er jo bare en måde at sige på at det er vanskeligt at opnår den karakter på medicinstudiet. Karakteren 12 kræver for langt de fleste både hårdt arbejde og et godt hoved :wink:

Heldigvis for alle os “normale” betyder karaktererne meget lidt i forhold til ens fremtid som læge. Faktisk vil langt de fleste sige at karaktererne under studiet er totalt ligegyldige. Hvad jeg indtil videre har fundet ud af om karakterer på studiet på SDU er, at de kan bruges hvis:

  • Man vil under studiet ønsker at undervise som instruktor i biomedicinske fag på bacheloren
  • Man ønsker overflyttelse fra et universitet og til AU eller SDU (højeste karakterer optages først)
  • Man ønsker at vinde legatet der uddelegeres i forbindelse med dimissionen (kun en stuerende på en årgang får det legat).

Håber at du kan bruge mit svar. Spørg endelig igen hvis det ikke giver svar nok :+1:

Dbh.
KmK

1 Like

“Man skal jo nærmest være autist for at få 12 på medicinstudiet”. Haha undskyld jeg siger det, men hold kæft en legende :sweat_smile: :rofl:

Min mand har rene 10 og 12-taller på nær 2 eksamener hvor han måtte “nøjes” med 7. :rofl:
Jeg selv har da en god portion 10-taller og en god portion 7-taller og et 12 tal hist og her.

Vi går på 12 semester nu og har det været det værd? Ja og nej. Man får da et øjebliks glæde men ville da ønske jeg kunne have hvilet mere i mig selv og taget til takke med lavere, for det er sku ligegyldigt. Og angående forskning, så ja nogle kigger på det, andre gør ikke (jeg er i hvert fald aldrig blevet spurgt).

Min mand har en klæbehjerne som en i helvede og han er en af de få der kan sige han har læst alle bøger på studiet fra ende til anden (det kan jeg ikke anbefale)

Det har derimod kostet mig blod, sved og rigtig mange tåre. Men jeg var simpelthen altid bange for at dumpe, så kunne ikke tag til takke med det halve.

Kan man hvile mere i det så ville jeg klart anbefale det!

Tak for det uddybende svar!
Jeg kan helt klart tage noget med mig. Nu er det sådan at først og fremmest man aldrig kan vide hvad man vil i fremtid.
1 sekund kan man forstille sig at man vil være kirurg, det næste sekund kunne det være forsker.
Jeg som person er meget “jeg vil helst holde alle døre åbne” og derfor tænker jeg at få fine karakter er ALTID et plus.

Der er dog noget jeg aldrig har forstået. Fx det du siger med at være autist. 12-taller er sjældent (og ja sikkert super hårdt af få), men jeg synes da det er lidt en negativ tilgang omkring eksamener. (Jeg håber ikke nogen læser det her som om jeg siger at eksamner er a piece of cake, for det er det sikkert ikke!!)

Men jeg som person tror netop på, at det er ens “mind” der stopper en ift lærring. Hvis man bilder sig selv i, at en eksamen er umulig, så bliver den nok umulig.
Nu er medicinstudiet også et HÅRDT og TUNGT studiet (med masser af udenadslæren), men jeg tror så længe man har det rette sind, attitude og fantastiske studietekniker (som selvfølgelig varierer fra person til person), så skal man da nok klare det - endda med gode karakter hvis man er heldig!

Nej hvor flot klart! Tillykke til jer og jeres flotte arbejde og karakter.
Jeg synes bestemt ikke at du skal se negativt på det. Det ville jeg helt klart ikke. Kan godt være at man kunne have slappet af lidt, men hvem vil ikke hellere vide at man har gjort sit bedste (i jeres tilfælde med et super flot resultat) og modtage credit for det?
Selvfølgelig skal man slappe af hvis det går helt galt og det leder til psykiske problemer fx., så skal det helt klart stoppes.
Igen super flot resultat, super sejt.
Må jeg spørger om hvilket universitet i har gået på så (jeg starter selv på AU)

Godt at du kan bruge mit svar :+1:
Jeg tillader mig lige at respondere på det du skriver så der ikke er nogen tvivl om hvad jeg mente med mit tidligere svar.

Det er også en fin tilgang at have til tilværelsen, men jeg bliver nødt til lige at sige at du hverken bliver kirurg eller forsker på baggrund af et eksamenbevis med 10 og 12-taller. Det skader bestemt heller ikke, men det er i højere grad dit CV der tæller i din videreuddannelse som læge.

Lad mig lige slå fast med syvtommersøm; det er ikke mig der siger det! Det var en professor vi havde til en forelæsning. Og ja, jeg synes også at det var lidt groft sagt, men man skal nok mere tolke det han siger end forstå det ordret.

Jeg kan forstå, at du starter på AU nu og tillykke med din studieplads :smiley: Du er sandsynligvis kommet ind via kvote 1 og har dermed meget høje karakterer fra gymnasiet. Det er rigtig flot og helt sikkert også velfortjent :clap: Men nu starter en ny tilværelse, og der er folk der arbejder sig selv ned på universitetet fordi de har for høje forventninger til dem selv. Det er skidt og ikke mindst ærgerligt. Hvis du gerne vil have topkarakterer og ønsker at arbejde for det så er det jo super, men som @sasxa også skriver kan det være fornuftigt (på mange planer) at lære at hvile mere i uni-livet og huske at videreuddannelsen handler om meget andet end karakterer. Man kan godt forstå de vigtigste dele af pensum og bliver en rigtig dygtig læge/forsker uden at få 10 eller 12 til eksamen.

Uhh jeg synes at det er svært at skrive det her uden at fremstå bedrevidende eller tale gode karakterer ned. Ingen af delene er meningen. Se det blot som et godt råd. Find en god balance. Hvis den gode balance for dig er at få topkarakterer så er det fint, men tro ikke at det giver dig bedre muligheder fremadrettet som læge sammenlignet med din sidemakker med middelmådige karakterer og til gengæld en masse guf på CVet. Sådan er det nemlig ikke i lægefaget.

Dbh.
KmK

Hej, tillykke med pladsen på AU. Jeg starter selv på 3. semester på mandag

Nu er det ikke for at være en kæmpe lort, men jeg gik ud af gymnasiet med et snit på 11,7 og jeg har arbejdet som en hest på 1. og 2. semester, og har alligevel kun lige akkurat klaret mig igennem med noget der ligner røven i vandskorpen. Hold kæft det er hårdt. Pensum er så stort og studieteknikker fra gymnasiet kan man godt vinke farvel til. Et stålfast mindset og en stor vilje får dig kun så langt. Jeg vil mit studie enormt meget, og jeg har altid klaret eksamener og pensum rigtig godt tidligere, men medicinstudiet er bare noget helt andet, og selvom jeg har stor respekt for dit mål om gode karakterer, (det mål havde jeg da også da jeg startede), så vil jeg bare sige, at ønsker du at have et liv ved siden af studiet synes jeg, for din egen skyld, at du bør forsøge at sænke ambitionsniveauet bare en lille smule før du starter. Ellers risikerer du at knække nakken. Det var eddermame tæt på for mig - og det er bare ikke det værd, for karakterer er så ligegyldige. Min far siger det så fint: “hvad kalder man en medicinstuderende der har fået 02 gennem hele uddannelsen? Læge” :relieved:

Held og lykke!

5 Likes

Som så mange andre siger, sænk dine ambitioner. Det er umuligt at forudsige, hvordan det vil gå dig - det kommer an på så meget. Men hvis du går efter 12 tallerne hele tiden, bliver det nok ikke let for dig. Hellere gå efter 02 og blive glædeligt overrasket.
Jeg går, ligesom Louemberg på 3. semester AU, og jeg har næsten ikke brugt tid på studiet de første 2 semestre, men er alligevel endt med udelukkende høje karakterer. Til gengæld, er jeg nu 3 dage inde i det nye semester, allerede meget presset og føler mig bagud. Du vil sikkert opleve fag/perioder, hvor du uden for meget slid klarer dig godt, men også fag, hvor du uanset hvor meget du knokler, kun lige akkurat kommer igennem. Sådan er det for alle - man har styrker og svagheder. Lad være at tænke på de karakterer - de er, rent ud sagt, skideligegyldige. Du bliver læge uanset :slight_smile:

1 Like

Det fortæller vel også noget om en perfekthedskultur - og den er, set i mine øjne, ligefrem farlig i en klinisk hverdag. For ingen er perfekte. Alle laver fejl Aller laver fejlskøn, fejlvurderinger eller følger det forkerte spor i en klinisk udredning. Du har travlt og begrænset tid. Der ligger 15 andre der skal have lavet en journal og behandlingen skal sættes i gang.

Hvordan vil du have det med at lave et klinisk fejlskøn? Hvor din “fejl” har en konsekvens for et andet menneske? Sat på spidsen!

Fordi du får 12 er du ikke fejlfri, ikke perfekt - måske er du dygtig. Måske er du en dårlig kliniker - fordi du ikke kommer ud af rampen og videre, men hænger fast i en diagnostiskprocess - mens der er 15 usete patienter.

Det er ikke skidt at være dygtigt, men det er skidt, hvis årsagen er at egenoplevelsen er at man kun er god og dygtig hvis man får 12.

Min største anke ved nuværende optag på studiet og særligt de sidste 5 år - er at det fordre en stereotyp type af 12tals -perfekte studerende. Det bliver spændende at se, hvilke læger der kommer ud i den anden ende.

Det var lidt ryster fra en ronkedor…

3 Likes

hejsa
ikke for at virke irriterende, men jeg synes det er en dårlig ide/råd at fortælle folk, at man skal sætte sine forventninger ned. Er selv en person, som fungere bedst hvis jeg skubber mig selv, hvor imod hvis jeg ingen gode forventninger for mig selv har, kan ende ud i en dårlig spiral og dermed ende med at stoppe på studiet.
Da jeg gik på gymnasiet arbejder jeg VIRKELIG hårdt for at ende med det snit jeg fik og er ikke en af dem der var et naturtalent i sproglig og naturvidenskabelig fag. Faktisk en af dem der skal læse ekstra op, se videoer og lave personlavede noter.
Alligvel kæmpede jeg og endte med et snit på 10,5 selvom jeg aldrig havde troet at jeg ville. Folk sagde jeg skulle sænke mit ambition niveau og ikke regne med at klare det godt på den linje jeg har valgt. Men forbeholdt min positiv instinkt og kæmpede hårdt.

  • med det sagt var dette bare en kind reminder, at vi alle er forskellige og der gerne må være plads til folk der stræber (hårdere end andre, da vi ikke alle er naturtalenter eller har høj IQ) for at få gode karakterer :slight_smile:
  • selvfølge som også sagde tideligere - aldrig til et niveau hvor det kommer til at påvirke ens mental health)
  • OG jeg aldrig har sagt at rene 12-taller gør en mig eller andre bedre læger!!! 12-taller gør bare MIG glad.
1 Like

Måske dette lille skriv kan vejlede

Faktisk synes jeg det burde være obligatorisk for alle medicinstuderende at dumpe mindst en eksamen så forventningerne til karakterer kan skrues ned

Det er så ikke det det handler og det er fint at have ambitioner. Det er ingen skam.

Det handler om det emotionelle: Jeg slår ikke til, hvis ikke jeg får gode karakterer - jeg er ikke god nok, hvis ikke jeg får gode karakterer.

Hvis det er ens selvforståelse - så har man et problem. Og ikke mindst - det er kernen - bærer man denne perfekthedskultur med ind i lægelivet, så holder man ikke længe. Den “vare” du arbejder med er mennesker og i samarbejdet med andre mennesker er ingen perfekte.

Jeg har set kollegaer knække halsen. Så nogle gange er det sundt at sænke ambitionen og ikke mindst at have et syn på virkeligheden hvor det ukønne også er godt nok…

4 Likes

Mange - endda uddannede læger - har ikke rigtig forstået at det virkelige liv er en balance-gang

Det du mener er ikke altid det du kan sige til patienten

Jeg mener f.eks. at biologisk hedder det mand og kvinde og alt imellem (de kalder det bl.a. interkøn) er en embryologisk fejludvikling og det er en holdning jeg aldrig kommer til at ændre på

Det er biologien - så snakker vi sindet. Her er det noget andet: folk kan være mand og føle sig som kvinde og dette skal også tages højde for.

Så hvis du har fået 12 i embryologi og genetik og hvad ved jeg men ikke kan holde din ego-viden tilbage i forhold til hvad patienten føler så er du ilde stedt

Hej MarkMalm
Karakter er IKKE alt helt enige. Man skal ikke gå så meget op i hvis man har taget en eksamen, om hvorvidt jeg kunne have fået 12 eller 4 eller hvad enden karakter man sigter efter.
Ift. din kommentar om det er obligatorisk om at man skal dumpe en eksamen synes jeg derudover er total latterligt. Har man dumpet en eksamen, har man ikke kunne opfylde de krav der stilles til en dsv. Derfor er det heldigt der er en 2. og 3 gang ! :slight_smile:
Når det er sagt synes jeg igen at man skal huske på at vi mennesker er alle forskellige, og der skal være plads til alles meninger.

Hej Frold.
Som en person der har et sund forhold til karakterer synes jeg at det er træls (ikke nødvendigvis dig overhovedet) at der bliver overset af os der gerne vil stræbe og få gode karakterer, men samtidig har et sundt forhold til karakterer og ikke tænker for meget over det 00 eller 02 man har fået.
Jeg har selv i gymnsiet fået 02 ja endda 00, og det gav mig virkelig kicket jeg havde brug for, for at rette op på de fag jeg havde fået dårlige karakter i, og hjalp mig med at få snittet til drømme uddannelsen. Derfor synes at det kan være træls at der er den her stigmatisering af at “stræberen” er ofte folk der er alt for perfektionistiske(høj IQ) eller at de hellere ikke kan f.eks. være “menneske-læge”, fordi at de slet ikke kan finde ud at omsætte viden til praktis.
Jeg føler ud fra de svar jeg har fået, at folk tror at jeg bare har fået 12 fordi jeg må have været naturtalent fra start, men det har jeg slet ikke.
Jeg f.eks. har svært ved at læse og forstå konteksten med det samme og det kræver i hvertfald for mig flere gange før jeg kan forstå et bestemt koncept/begreb osv. f.eks.
Men så længe jeg ved at jeg har gjordt mit bedste, og jeg samtidig har sat min forventninger på 12 (selvom jeg ofte ikke har troet at jeg vil kunne 12), har gjort så meget for mig og min studieudvikling og min tilgang til studiet. Der ofte gange jeg har satset på 12, men endt med 7 eller 10 og det har jeg stadig været meget stolt over, da jeg har kæmpet for det.

Mit opslag var egentlig bare af nysgerrighed, da jeg ofte høre at man bare satser på at bestå, og det kun er en lille procentdel som kan få 12 … så ville jeg vide hvor stor en del da giver hele armen, tror på sig selv at de kan få 12, læser effektivt (bemærk ikke længden) og har en god attitude mod eksamen.
… måske skulle jeg ikke helt have postet det …
(OBS: selvom jeg godt de fleste bare prøver at advarer en for, at karakterer IKKE skal afspejle ens evner for hvor vidt man kan blive en god læge)

En lille tilføjlelser bare til de næste der kommentere at jeg aldrig siger at: X antal timer man bruger på at læse = hvor høj en karakter du vil få.
Jeg går mere efter; man skal ikke study HARD, men man skal study SMART (which can be hard to do also).
En masser videoer der kan forklare dette koncept ^, men bare så ikke tror at det fordi jeg vil læse alle bøger fra den ene ende til anden :slight_smile: